Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegraf - Telegraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faaet Anvendelse ved
Jernbanetelegrafer, hvor en Ledning passerer et stort Antal
Mellemstationer, og hvor det er af Vigtighed, at
Ledningsfejl ell. anden ekstraordinær
Afbrydelse af det sluttede Kredsløb straks observeres.
Findes kun et færre Antal ell. ingen
Mellemstationer (indskudte i Serie ell. som Bro,
Shunt, mellem Ledningen og Jord), eller er
Ledningen af forholdsvis stor Længde,
foretrækkes Arbejdsstrømsmetoden, hvor
Vanskeligheder ved Telegrafering under daarlige
Isolationsforhold (Afledning) lettere overvindes.
Paa meget lange Forbindelser benyttes
Telegrafering ved Ændring af Strømretningen, den
saakaldte Dobbeltstrømsmetode, der
muliggør Anvendelse af hurtigere og mere
paalidelige Modtagerapparater (se
Telegrafapparater).
Strømmen til Telegraferingen produceres i
Alm. i Batterier, d. v. s. Grupper af galvaniske
Elementer. I ældre Tid benyttedes ofte
Induktionsstrømme, idet man med de daværende
mindre gode Ledninger bedre kunde overføre
kraftige Strømstød fra Magneto- ell.
Galvano-Induktorer og samtidig begrænsede Ulemperne med
Brugen af de vaade Elementer, der alene
kendtes. I Nutiden anvendes mest Tørelementer ell.
Akkumulatorer og paa større Telegrafstationer
undertiden Dynamomaskiner. Endelig er man
i de senere Aar atter gaaet over til Anvendelse
af Vekselstrømme med højere Frekvenser (se
Multiplekstelegrafi).
Batterispændingen retter sig efter
Ledningsmodstanden og Modtagerapparaternes
Følsomhed. I Reglen benyttes Spændinger fra 20—100
Volt og Strømstyrker fra 5—20 Milliampere,
hvilket dog varierer meget efter Forholdene.
(Ved Kabeltelegrafi kan Strømmene saaledes
blive ganske minimale). Formaar de udsendte
Strømme (p. Gr. a. stor Ledningsmodstand ell.
Afledning) ikke at paavirke Modtagerapparatet
med fornøden Styrke, indskydes et mere
følsomt Relais (s. d.), der slutter Forbindelsen
gennem Modtagerapparatet til et paa selve
Modtagerstationen opstillet Batteri. Dette
benævnes Lokalbatteriet i Modsætning til
det egl. ved Telegraferingen benyttede
Liniebatteri. Relaiset kan ogsaa slutte
Forbindelsen fra Modtagerstationens Liniebatteri til en
ny udgaaende Ledning, hvorved Telegrafering
over meget store Afstande muliggøres (se
Overdragning).
Telegrafiske Kredsløb indrettes i Reglen som
Enkeltledninger, idet Jorden benyttes
som Returledning (angivet af Steinheil 1838).
Liniebatteriets ene Pol (ved
Dobbeltstrømstelegrafering: Midtpunktet af det todelte Batteri)
er derfor forbundet med en i Jorden
(Grundvandet) nedgravet Plade af Kobber ell. oftere
galvaniseret Jern. Mellem denne og en lgn.
Jordplade paa Modtagerstationen dannes
ved Strømovergang til de vandførende Jordlag
Tilbageledning (ell. rettere Afledning) for
Kredsløbet. Vigtigere Telegrafforbindelser paa
kortere Strækninger (særlig i Kabelledninger)
udføres undertiden som
Dobbeltledninger for at udelukke Forstyrrelser fra
nærliggende Kredsløb (se Telegrafledninger).
Forinden Ledningen forlader Stationen,
passerer den et saakaldt Krydsfelt, hvor
Omstillinger mellem forsk. Ledninger, Apparater og
Spændinger let kan foretages. I Krydsfeltet
findes desuden Sikringsanordninger af forsk.
Art (se Smeltesikring) samt
Maaleapparater for Undersøgelse af Ledningsfejl. (Litt.:
Th. Karras, »Geschichte der Telegraphie«
[Braunschweig 1909]; T. E. Herbert,
Telegraphy [Lond. 1916]).
A. C. G.
Telegraf (græsk), gennemgaaende optisk,
paa Jernbaner, et i Jernbanernes første Dage i
Tyskland udviklet Signalsystem, der havde sit
Forbillede i den almindelige optiske T.
Ordningen havde til Formaal at tilvejebringe en
telegrafisk Forbindelse mellem Stationerne
indbyrdes og mellem disse og Strækningen, og en
Forudsætning for dens Gennemførelse var, at der
langs Banen fandtes et passende Antal
Vogterposter, beliggende saa tæt, at man fra hver af
Posterne kunde se begge Naboposter. Dette var
i Tyskland forholdsvis let at opnaa, da
skærende Veje her sædvanligvis blev ført over
Banen i Skinnehøjde, og der derfor langs Banen
oprettedes et betydeligt Antal Ledvogterposter,
medens det modsatte var Tilfældet i England,
hvor Banerne principmæssigt lagdes ude af
Niveau med Vejene (smlg. Bevogtning,
Jernbanernes).
De anvendte Signalindretninger var
almindeligvis overordentlig simple. Hyppigt brugtes
Haandsignaler eller dog Signaler med
Haandflag, andre Steder brugtes Signaler med Skiver
eller Kurve, som hejsedes op paa en Mast, og
endelig anvendtes Vingesignaler i højst
forskellig Udførelse; i Mørke brugtes Signallygter med
hvidt Glas eller med farvet Glas. Signaltegnene
gjaldt ikke for Bogstaver som i den almindelige
optiske T., men udtrykte et vist Signalbegreb,
f. Eks. »Tog kommer«. Paa Strækninger med
Kurvsignaler kunde saaledes een Kurv hejst
melde Tog i den ene Retning, og to Kurve hejst
melde Tog i den modsatte Retning. Naar et Tog
skulde afgaa, signaleredes dette ved den
optiske T. paa den paagældende Station til den
foranliggende Strækning og gentoges her af
Posterne, saaledes at Meldingen gennemløb
Linien fra Vogterpost til Vogterpost indtil næste
Station og forberedte paa Togets Komme. Dog
skulde Posterne forinden hver for sit
Banestykke forvisse sig om, at Ledene for
Overkørslerne var lukkede og Banen i øvrigt i
Orden, saaledes at Lokomotivføreren, naar han
mødte Signalet ved Vogterposten, deraf kunde
se, om Toget frit kunde passere. Var Banen
ikke i Orden, f. Eks. paa Grund af Sporarbejde,
eller fulgte Toget for tæt ind paa et
forudgaaende Tog, viste Posten i Stedet »Kør langsomt«
eller »Stop«. — Paa tilsvarende Maade brugtes
de gennemgaaende Signaler til at sende
Meldinger fra Strækningen til Stationerne, f. Eks.
ved Tilkaldelse af Hjælpelokomotiv til et Tog,
der var kørt i Staa mellem Stationerne.
En Hovedmangel ved det gennemgaaende
optiske Telegrafsystem var det imidlertid, at
Signalgivningen ganske svigtede i Taage og
usigtbart Vejr. Lyssignalerne erstattedes da ofte
med Horn- eller Fløjtesignaler, men i stærkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
