Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - telegrafisk Billedoverføring - Telegrafkabler - Telegrafkoder - Telegrafledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbundne med en Telegrafledning, idet
Bogstavteksten kan befordres i Flæng med sædvanlige
Telegrammer gennem enhver Telegrafstation,
naar blot den egl. Afsender og Modtager er
forsynet med de fornødne Apparater til
Omsætning mellem Billede og Tekst. Den direkte
Metode stiller desuden ret store Krav til
Afsender- og Modtagerapparaternes Synkronisme,
hvilket undertiden vanskeligt kan opfyldes med
de i Praksis forekommende Ledningsforhold.
Hvor Forholdene muliggør det, foretrækkes
direkte Billedtelegrafering dog fremfor den
langsommere og dyrere indirekte Metode, der for
et enkelt Billede kan nødvendiggøre
Telegrafering af 5—10000 Bogstaver og for meget
komplicerede Billeder indtil 10 Gange dette Antal.
(Litt: G. Fuchs, »Die Bildtelegraphie«
[Berlin 1926]).
A. C. G.
Telegrafkabler, se Telegrafledninger.
Telegrafkoder benyttes i stort Omfang,
navnlig til den kostbare langvejs
Telegrafering, dels for at spare Udgifter til
Telegrafering af lange Telegrammer i almindelige
Sprog, dels for at bevare Hemmeligheden, idet
Korrespondenterne har aftalt Benyttelse af en
eller flere Kodebøger, som indeholder
Fortegnelser over Aftaleord eller Talgrupper, der
udtrykker forud aftalte Sætninger af bestemt
Indhold. Af det betydelige Antal eksisterende
»Koder« har c. 120—125 været autoriserede af
Telegrafcensuren, saaledes at de kunde
benyttes, uden at Afsenderen risikerede, at
Telegrafadministrationerne afviste hans
Kodetelegrammer. Denne Autorisation gives ikke mere, og
uautoriserede Koder benyttes i stort Omfang.
Som de mest benyttede kan nævnes »ABC«,
»Western Union«’s og »Marconi«’s Koder.
M. G.
Telegrafledninger fremføres overjordisk
(Luftledninger), underjordisk (Jordkabler) eller
undersøisk (Søkabler). De tidligste T. efter
Fremkomsten af den elektriske Telegraf i Beg.
af 19. Aarh. udførtes som Jordkabler, idet man
mente, at Kredsløbet kun paa denne Maade
kunde beskyttes mod Forstyrrelser udefra. P.
Gr. a. Vanskeligheden ved Fremskaffelse af
praktisk brugbare Isolationsmidler gik man
hurtigt (omkr. 1837) over til Anvendelse af
Luftledninger, hvis Anbringelse var
betydelig lettere og billigere. Som
Ledningsmateriale anvendes i Reglen 4,5 mm galvaniseret
Jerntraad; længere internationale T. udføres
dog undertiden af 3 mm haardtrukken
Kobbertraad, hvis Ledningsevne er c. 7 Gange større.
Traadene ophænges med Spændvidder paa
60—70 m i Isolatorer af Porcelæn, der gives
den i Fig. 1 viste Form som Dobbeltklokker,
hvorved tilsigtes at opnaa den længst mulige
Vej for den langs Overfladen stedfindende,
skadelige Afledning for Telegrafstrømmene til
Jord. Isolatorens Traadrille er i Reglen
underskaaret for at hindre Traaden i at slynges ud
af Blæsten. Ofte fastgøres Traaden tillige med
en Bevikling af tyndere Jern- ell. Kobbertraad.
For at opnaa bedre Isolation anvendes paa
længere T. Olieisolatorer, hvis underste
Rand er ombukket til en ringformet Rende, der
fyldes med letflydende Olie. Da denne er en
meget daarlig Leder for Elektriciteten og
tillige forhindrer Dannelse af en
sammenhængende Fugthinde paa Isolatorens Underside,
forøges Isolationen betydeligt selv under daarlige
Vejrforhold. Fig. 1 c viser en Olieisolator af
nyere (engelsk) Type med løs Olieskaal, der
let kan efterfyldes.
Isolatorerne fastgøres ved Hjælp af
galvaniserede Jernkroge (Fig. 1 a og c) ell. Tværarme
af L- ell. U-Jern (Fig. 1 b) til
Telegrafstænger af Gran ell. Fyr, der sædvanligvis
imprægneres af Hensyn til Holdbarheden.
Efter Boucherier’s Metode (anvendt af
Statstelegrafvæsenets Imprægneringsanstalt i Sorø)
uddrives Træsafterne ved Indpresning af en
Opløsning af Kobbervitriol (1,3 %) i Cellevævene
forinden Afbarkningen (mest anvendelig for
Gran). Ved Rütger’s Metode anbringes
afbarkede Fyrrestammer i en Kedel med en
Blanding af Zinkklorid og Tjæreolie ell. sidstnævnte
alene (Kreosotolie) under Tryk paa c. 10 Atm.
Endelig kan benyttes Cyanisering ved
Anbringelse af den afbarkede Stang i Bad af
Sublimatopløsning, der i nogen Grad trænger ind i
Porerne. Holdbarheden, der for uimprægnerede
Stænger er fra 5—8 Aar, forøges ved de forsk.
Imprægneringsmetoder til omkr. det 3-dobbelte,
hvilket dog afhænger meget af Jordbunden,
hvori Stængerne anbringes. Paa let, sandet
Jord kan Stængerne saaledes bevares i 40—50
Aar. Telegrafstænger anvendes i Længder fra
6,5—15 m, der nedgraves % af Længden i
Jorden og afstives navnlig i Vinkelpunkter med
Staaltraadsbarduner ell. Træstivere. Stængerne
beskyttes foroven med en Hætte af Zink- eller
Jernplade og undertiden med et Topdæksel, der
bærer en Isolator. T. fremføres i Reglen langs
Landevej ell. Jernbane. Hvor Ledningsantallet
er stort, benyttes Dobbeltstænger (Fig. 2). —
Af længere overjordiske T. kan nævnes Det Store
Nordiske Telegrafselskabs Forbindelser i
Rusland, bl. a. paa Strækningen
Leningrad-Moskva—Irkutsk—Kabarovsk (11100 km) samt
Indo-Europæisk Telegrafselskabs Forbindelse
mellem London og Kalkutta (13750 km)
passerende 14 Overdragningsstationer i Tyskland,
Rusland og Persien.
De tidligste Forsøg paa Fremstilling af
Søkabler (af Sömmerring og Schilling 1811,
Morse 1842 o. fl. a.), hvor Ledningstraadene
isoleredes med Glasrør, Beg, Voks o. l. eller
omvikledes med Gummibaand, bragte kun
Skuffelser. Først med det af Wheatstone 1840
foreslaaede Guttaperka fik man et
Isoleringsmiddel, der i samme Grad tilfredsstillede
Fordringerne til Kablets Modstandsdygtighed over
for mek., kem. og elektriske Paavirkninger, og
som med den af Siemens i Berlin 1847
fremstillede Presse lod sig bearbejde saaledes, at
Lederen omsluttedes med en fuldstændig
vandtæt og isolerende Beklædning. Som Leder
benyttes i Reglen flere sammensnoede Kobbertraade
ell. en enkelt tykkere Traad, omviklet med
Kobberbændler. Det samlede
Kobbertværsnitsareal retter sig efter Ledningslængden og
varierer fra 2—10 mm2, undtagelsesvis op til 16
mm2. Guttaperkaen ompresses i 2 ell. 3
koncentriske Lag med en Yderdiameter 6—10 mm.
En saadan isoleret Leder kaldes en Kore.
Kortere Kabler indeholder i Reglen fl. Korer,
der sammensnoes og omgives med et Lag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
