Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafledninger - Telegrafon - Telegrafregale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staterne. Af de sidste tilhørte 93 Kabler (527 km)
Danmark, heri indbefattet den danske Andel
(i alt 110 km) i 3 Telegrafkabler til Sverige, 1
til Norge og 2 til Tyskland. I danske Farvande
er endvidere af Det Store Nordiske
Telegrafselskab udlagt Kabler til England, Frankrig og
Rusland samt mellem Færøerne og Island (592 km).
Kabelteknikken har i de seneste Aar gjort
betydelige Fremskridt, idet de ved
Telefoneringen indvundne Erfaringer paa forsk. Maade har
fundet Anvendelse ogsaa ved Telegrafkablers
Konstruktion. Kortere Søkabler til
Telegrafbrug indrettes saaledes ganske som
Telefonkabler med Papir-Luftisolation og Blykappe
i St f. Guttaperka. Ved Dybhavskabler, hvor
det store Vandtryk nødvendiggør Anvendelse af
Guttaperkaisolation, har man ved kunstig
Forøgelse af Selvinduktionen efter Krarup’s
Metode (se Telefonledninger) opnaaet en
betydelig Forbedring af Telegraferingen.
Væsentlige Resultater paa de store Afstande, der
her er Tale om, fremkommer dog først, naar
Kabellederen i St f. den sædvanlige
Krarup-Bevikling af blød Jerntraad omgives med en
Bevikling af visse Jern-Nikkellegeringer, hvis
magnetiske Ledningsevne (Permeabilitet) er fl.
Gange større. Særlig gunstig er en Legering
med c. 80 % Nikkel, der tildannes i Bændler
og vikles om den i Papir indesluttede
Kobberleder, som derefter gennemgaar forsk.
Opvarmningsprocesser og ompresses med Guttaperka.
Oceankabler af denne Art er udlagt af det
amer. Kabelselskab Western Union og
benyttes bl. a. til Telegrafering mellem London og
New York.
Jordkabler til Telegrafbrug benyttedes
tidligere kun under særlige Forhold, f. Eks.
ved T.’s Indføring gennem større Byer, og
konstrueredes omtr. som Søkabler med
Kobberledere af 1,5—2 mm Diameter og
Guttaperkalag 5—7 mm, kun med svagere Armering af
Jernbaand. I Reglen fandtes 7 ell. 14 Korer i
hvert Kabel. Af militære Grunde etableredes i
Tyskland (1876—81) et udstrakt Jordkabelnet
mellem de større Byer (i alt 5650 km). Dette nu
forældede Anlæg erstattes i de senere Aar med
Kabler af nyere Konstruktion, der muliggør
Anvendelse af de moderne Telegraferingsmetoder.
For at undgaa de hyppige af Storme og
Snelag anrettede Forstyrrelser paa de
overjordiske T. paabegyndtes 1905 lgn. Kabelanlæg
i England (mellem London og Glasgow). Saavel
her som i de fleste andre Lande i Europa og
Amerika fortsættes Anlæggene sammen med
de f. T. stedfindende Nedlægninger af
Jordkabler til Telefonbrug (se
Telefonledninger). Samtidig gaar man i stigende Grad over
til Anvendelse af Dobbeltledninger paa de
vigtigere Telegraflorbindelser. De større
Anlægsudgifter for Kabelanlæg i Sammenligning med
Luftledninger opvejes af de forbedrede
Driftsforhold, idet man paa de mere konstante
Kabeldobbeltledninger kan forøge saavel
Telegraferingshastigheden som Antallet af de paa
samme Ledningsforbindelse etablerede Kredsløb (se
Multiplekstelegrafi).
Den samlede Traadlængde af Jordens T. er
1924 over 10 Mill. km, heraf 4 Mill. km i
Europa og en lgn. Længde i Amerika. Længden
af de danske T. er c. 15000 km, hvoraf
Størsteparten er Luftledninger. (Litt.:
Telegrafdirektoratet, »Vejledning i den
ved Statstelegrafvæsenet anvendte Telegraf- og
Telefonteknik« [Kbhvn 1909]; C. Baur, »Das
elektrische Kabel« [Berlin 1912]. Forsk. Afh. i
»Das Fernkabel« 1922—24 og Telegraph and
Telephone Age 1923—25).
A. C. G.
Telegrafon kaldes en af Danskeren Valdemar
Poulsen (1898) opfundet elektro-magnetisk
Fonograf til Optagelse og Gengivelse af Tale o. a.
Lyde. Princippet for T. beror paa, at Lyden
ved Omsætning til Mikrofonstrømme (se
Telefon) frembringer vekslende Magnetisering
i en lille Elektromagnet, hvis Polsko af blød
Jerntraad føres med passende Hastighed hen
over en Staaltraad, hvori permanent
Magnetisme af tilsvarende varierende Styrke
induceres. Ombyttes Mikrofonen med en Telefon og
føres Elektromagneten paa ny i samme
Retning langs Traaden, vil dennes skiftende
Magnetisme inducere lgn. Strømme i Kredsløbet,
der gennem Telefonen omsættes i Lyd. I en
nyere Udførelsesform (1908) er Traaden
erstattet med en Staalcylinder ell. cirkulær
Staalplade, paa hvis Overflade Skrivemagneten føres i
en Skruelinie ell. Spiral ganske som Stiften i
sædvanlige Fonografer ell. Grammofoner. Bedst
Lydgengivelse faas med det saakaldte
Spoleapparat, hvor en tynd Staaltraad (ell.
Staalbaand) vikles fra en Valse over paa en anden
med en Hastighed af c. 2,5 m i Sek. forbi en
stillestaaende Elektromagnet. T. gengiver klart
Tale, Musik o. s. v. uden forstyrrende Bilyde
og uden at svækkes ved Gentagelser. Ifølge sit
Princip er den særlig egnet til Optagelse af
Telefonsamtaler ved Tilknytning til et
sædvanligt Telefonapparat. En Abonnent kan paa
denne Maade optage sine Samtaler med andre
Telefonabonnenter, ell. T. kan indrettes til
automatisk at modtage Telefonmeddelelser i
Abonnentens Fraværelse. Større Anvendelse har T.
dog faaet som Dikterapparat til Kontorbrug o.
l. i St f. Stenografer. Ønskes Traaden benyttet
til en ny Optagelse, kan den tidligere Skrift
udslettes, naar Skrivemagneten ombyttes med
en kraftig konstant Magnet. Ved en særlig
Anordning med Topolsmagnet kan T. indrettes
saaledes, at Traaden samtidig kan rumme to
forsk. Taler, der kan høres uafhængigt af
hinanden.
A. C. G.
Telegrafregale, den Eneret, som Staten
har til Telegrafdrift. I Danmark er T. sikret
Staten ved L. af 11. Maj 1897, jfr L. af 30.
Juni 1919, samt for Radiotelegrafer L. af 19.
Apr. 1907 og 1. Maj 1920; i Norge ved Love af
29. Apr. 1899, 18. Aug. 1914, 6. Juli 1923 og
1. Juli 1926. Disse Love omfatter samtidig et
Telefonregale, som i Danmark for største Delen
er overdraget til koncessionerede
Telefonselskaber (s. d.). I Norge er det meste af
Telefondriften paa Statens Haand. I H. t. de nævnte
Lovbestemmelser omfatter Statens Monopol
ogsaa Radiotelegraf- og -telefon, herunder
Radiofonien. For Islands Vedkommende gælder L. af
20. Oktbr 1905. Se i øvrigt Telegrafvæsen.
M. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
