Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Television - Telezker Sø - Telford, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundstoffet Selens elektriske Modstandsændring ved
Lyspaavirkning bevirkede, at et stort Antal
Forskere beskæftigede sig med Problemet
elektrisk Overføring af Synsindtryk, paa samme
Maade som Telefonen overfører Lyde.
Fremstillingen af et saadant »elektrisk Øje«, der
opfanger og gennem en Ledningsforbindelse til et
fjernt Modtagerapparat umiddelbart synliggør
Billeder som i et Camera obscura, støder paa
overordentlige tekn. Vanskeligheder. De fleste
Projekter til Muliggøreise af T. helt til de
seneste Aar har derfor i Hovedsagen været
praktisk uigennemførlige af saavel økonomiske
som mekaniske Aarsager og som oftest kun
rene Fantasier uden laboratoriemæssig
Begrundelse. En tilfredsstillende Løsning af Opgaven
foreligger næppe endnu udover en primitiv
Tilnærmelse, der dog i nogen Grad lader Haab
om, at Teknikken ogsaa med Tiden vil
virkeliggøre denne Menneskeaandens gl. Drøm.
Ganske som ved Billedtelegrafering (s. d.)
maa ved T. en Overføring af Billedelementer
finde Sted; kun er Kravet her langt mere
omfattende, idet Afsenderobjektet ikke foreligger
som en færdig fotografisk Reproduktion, men
som et optisk Billede, f. Eks. projiceret paa
Matglasskiven i et Kamera. Desuden maa
Gengivelsen af Billedet i Modtagerapparatet ske
paa lgn. umiddelbar Maade uden fotografisk
Mellemled, saaledes at samtlige Billedelementer
til enhver Tid er synlige som Lyspunkter, hvis
varierende Intensitet bibringer Tilskueren et
Slags kinematografisk Indtryk af
Afsenderobjektet. Selv med en meget grov Tilnærmelse,
hvor hvert Billedelement har en Størrelse paa
1 mm2, vil dette med en Billedplan paa 5 X 5
cm nødvendiggøre Overførelse af 2500
Elementer. Da Øjet endvidere kræver omkr. 10
Indtryk pr Sek. for at opfatte en vekslende
Lystilstand som et samlet Hele, maa Apparatet
følgelig kunne registrere mindst 25000
Billedelementer i Sek. Efter Forslag af Senlecq,
Coblyn o. m. a. tænkes Omsætningen af
Billedelementer til elektriske Strømme udført paa
forsk. Maader, der ligger mellem de to
Yderligheder: enten at anvende lige saa mange
lysfølsomme Celler (Selen e. l.) som
Billedelementer ell. ogsaa lade disse i Rækkefølge paavirke
en eneste Celle. Tilsvarende er
Strømoverføringen til Modtagerapparatet foreslaaet udført
enten med et stort Antal samtidige Kredsløb
ell. med et enkelt Kredsløb, hvor Impulserne i
Rækkefølge udsendes. Den teoretisk simpleste
Løsning, hvor hvert Billedelement har sin
særlige lyselektriske Celle med tilhørende
Ledningsforbindelse, er selvsagt praktisk
uoverkommelig. Heller ikke tillader Tekniken i sin
nuv. Udvikling, at det nødvendige Antal
Kredsløb med en af de kendte Metoder til
Multiplekstelegrafi (s. d.) etableres paa samme
Ledningsforbindelse. Gunstigere stiller Udsigterne
sig ved traadløs Telegrafering, naar
Bekostningshensyn og tekn. Vanskeligheder med
Tiden overvindes, saaledes at samtidig
Overføring af et stort Antal Tegn med forskellige
Bølgelængder muliggøres. Resultater med T.
er opnaaet med det af Mihály i Ungarn
(1922) konstruerede Apparat, Telehor, der
benytter en enkelt og meget følsom og
hurtigt virkende Selencelle, paa hvilken det af
et Objektiv dannede Billede ved Hjælp af et
System af bevægelige Spejle reflekteres
saaledes, at kun et enkelt Billedelement (c. 1 mm2)
ad Gangen paavirker Cellen. Dennes
varierende Modstand bevirker tilsvarende
Forandringer af Strømstyrken i et elektrisk Kredsløb til
Modtagerapparatet, hvor Strømmene efter at
være forstærket gennem flere Termionrør (se
Telefonforstærker) passerer en følsom
Oscillograf, d. v. s. en ganske tynd (0,006 mm)
Platintraad dannet som en Sløjfe, der er
ophængt i et kraftigt Magnetfelt. Traadsløjfens
Bevægelser under Strømpaavirkningen
overføres til et let Spejl, der reflekterer en
Lysstraale paa en Skærm med en særlig formet
Udskæring (Diafragma), gennem hvilken der
ved forsk. Stillinger af Spejlet passerer større
ell. mindre Lysmængde. Lyset fra Diafragmaet
samles af en Linse og projiceres paa en
Billedplan ved Hjælp af et lgn. bevægeligt
Spejlsystem som paa Afsenderstationen. Gennem
pulserende Strømme i lokale Kredsløb fra
enssvingende Stemmegafler af det fra la Cour’s
Tonehjul (s. d.) kendte Princip holdes
Afsender- og Modtagerapparatets Spejlsystemer i
nøjagtig samme Bevægelsestilstand
(Synkronisme). Den paa Modtagerskærmen projicerede
Lysplet vil derfor bevæge sig over
Billedplanen og samtidig i hver Stilling have en
Intensitet, der svarer til den øjeblikkelige Lysstyrke
af det tilsvarende Billedelement af
Afsenderobjektet. Bevægelsen sker endvidere saa
hurtigt, at Lyspletten i Løbet af 1/10 Sek. har
passeret samtlige Punkter i Billedplanen. Paa
denne vil derfor vise sig et Billede af den
Genstand, der holdes foran Afsenderapparatets
Objektiv. Med Mihály’s Telehor og i den aller
nyeste Tid med Apparater, konstrueret af
Englænderen Baird, er overført primitive
Synsbilleder (Bogstaver og simple geometriske
Figurer) ved Laboratorieforsøg. (Litt: D. v.
Mihály, »Das elektrische Fernsehen und das
Telehor« [Berlin 1923]).
A. C. G.
Telezker Sø [-’læts-], Teletzkoje
[tje’ljætskåjæ], tatarisk Altynnor ell. -kul (den
gyldne Sø), Sø i det vestlige Sibirien, Guv.
Tomsk, ligger 163 km ØSØ. f. Biisk, 434 m
o. H. mellem de teletzkiske og abakaniske
Bjerge og er 478 km2 stor. Søen, der er delt
i to Afsnit og kendt for Fiskerigdom,
gennemstrømmes af Bija eller Tsulychman.
(H. P. S.). M. V.
Telford [’te£fəd], Thomas, eng. Ingeniør,
f. 9. Aug. 1757 i Westerkirk, Dumfriesshire, d.
2. Septbr 1834 i London, var Søn af meget
fattige Forældre og maatte tidlig begynde at
gøre Nytte ved at vogte Kvæg. Han kom i
Murerlære, blev Svend og gjorde sig i 30 Aars
Alderen saa bemærket af en formaaende Mand,
for hvem han arbejdede, at han ved dennes
Hjælp blev surveyor of public works i
Shropshire. 1793 valgtes han til Ingeniør ved
Bygningen af Ellesmere-Kanalen, der forbinder
Mersey, Dee og Severn, og efter at have
fuldendt dette Arbejde, hvorved der forefaldt flere
vanskelige Opgaver, navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
