Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tempera - Temperamaleri - Temperament - Temperanceselskaber - Temperatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstnerselskab The Tempera Society, der ved
Udstillinger i Stiftelsesaaret og senere har søgt at bane
Vej for T.’s Genfødelse. (Jfr. The Studio XXIII
og XXXV London 1901 og 1905).
(A. R.). A. Hk.
Temperamaleri, se Tempera.
Temperament [-’maŋ]. Ordet T., der
hidrører fra Oldtidens Lægekunst, betyder
Blanding, og den Blanding, der tænkes paa, er
Blandingen af »Legemets fire Safter«: Khole eller
(lys Galle), Melankoli eller mørk Galle, Flegma
eller Slim, Sangvis eller Blod. Nu bruges T.
ofte til at betegne visse formentlig typiske
Maader at forholde sig paa. Man inddeler i fire
Temperamenter: det koleriske eller opfarende,
det flegmatiske eller uforstyrlige, det
melankolske eller mørkt seende, det sangvinske eller
lyst seende. Større videnskabelig Interesse har
hverken denne Lære eller nyere Forsøg paa at
udvide den.
Edg. R.
Temperanceselskaber [’temprens-], se
Afholdssagen.
Temperatur. Ved Undersøgelser af
Legemernes fysiske Egenskaber viser det sig, at
disse næsten alle ikke blot forandres med de
to fundamentale Størrelser: Legemets Rumfang
og Tryk, men ogsaa med dets Varmetilstand
eller som man siger: dets T. Man kan altsaa
afgøre, om to Legemer har samme T., ved at
undersøge, om Legemernes fysiske Egenskaber
ændres, ved at de bringes til at berøre
hinanden, saa der kan gaa Varme fra det ene
Legeme til det andet, ligesom man kan benytte
Ændringens Størrelse som Maal for
Temperaturforskellen mellem Legemerne. Hvilke
fysiske Egenskaber, man her benytter,
Legemernes Rumfang, Tryk, Ledningsevne for
Elektricitet, Udstraalingsevne o. s. fr., er i og for sig
ligegyldigt; blot maa man naturligvis kræve,
at den skal være entydig bestemt, saaledes at
samme T. altid giver samme Talværdi for
vedkommende Egenskab. Fastlæggelsen af en
T.-Skala kræver derfor en lang Række
Undersøgelser, paa Grundlag af hvilke man maa
vedtage, hvilket Legeme der skal bruges som
Termometer ved Temperaturmaalingen, hvilken
Egenskab hos dette Legeme, hvis Variation skal
tjene til Registrering af T., det skal være, og
endelig maa selve Skalaen, altsaa
Talbetegnelserne for T. vedtages. Det er ingenlunde let
at træffe Valget her. Dels maa man jo ønske,
at den valgte Egenskab ved Legemet skal kunne
benyttes inden for et saa stort T.-Omraade som
muligt, og her støder man straks paa de
Vanskeligheder, der følger af Legemernes
Forandring af Tilstandsform ved Opvarmning eller
Afkøling. Yderligere er Forholdet det, at selv
om man f. Eks. vedtog at benytte et Legemes
Rumfangsforandring som Maal for T. og lavede
to Termometre, det ene med f. Eks. Kvægsølv
og det andet med Sprit, og inddelte hver af
Termometrene med lige lange Grader og
saaledes, at de stemte overens ved 0° og 50° —
saa vilde de to Termometre alligevel ikke
angive andre T. ved samme Tal, idet for de to
Vædsker Rumfanget varierer paa forskellig
Maade med T. Valget af Stof til Termometre
har stor Betydning.
En Udvej fra alle disse Vanskeligheder
frembød sig, da Lord Kelvin (1855) viste, at man ved
Hjælp af Varmeteorien kunde definere T.
ganske uafhængig af det tilfældige Stof, der
benyttes til Maalingen, idet T. blev defineret ved
Hjælp af Varmemængder. Varmeteorien viste
endvidere, hvorledes der var Mulighed for en
eksperimentel Sammenligning mellem den
saaledes definerede absolutte termodynamiske
T.-Skala og de Rumfangs- og Trykændringer der
sker med Luftarterne ved T.-Forandringer,
altsaa med Lufttermometerskalaen. Og endelig gav
Varmeteorien en Sammenhæng mellem den nye
Skala og Varmeudstraalingen fra det absolut
sorte Legeme, saaledes at Skalaen kunde
realiseres i Praksis langt ud over de Grænser,
inden for hvilke Lufttermometret kan bruges.
Selve den Talskala, hvori T. maales, er
selvfølgelig principielt ganske vilkaarlig. Af
praktiske Grunde har man imidlertid valgt at bringe
den absolutte T.-Skala i saa nær
Overensstemmelse som muligt med Celsiusskalaen, saaledes
at der i begge Skalaer er 100° imellem Vandets
Frysepunkt og dets Kogepunkt ved 760 mm’s
Kvægsølvtryk. I saa Fald faar den absolutte
T.-Skala sit Nulpunkt ved ÷ 273,20° Celsius, og
en lavere T. end dette absolutte Nulpunkt
eksisterer overhovedet ikke. Et Legemes absolutte
T. bliver altsaa lig dets T. i Celsiusgrader plus
273,20.
Forholdet er altsaa nu følgende: T. defineres
ved Hjælp af Varmeteorien, og T.-Maalingen
realiseres først og fremmest ved
Lufttermometret med konstant Rumfang. Da imidlertid et
Lufttermometer er uegnet til praktisk Brug og
i det hele taget kun kan bruges i et vist
T.Omraade, afhængig af de valgte Materialier, har
man konstrueret mange forskellige praktiske
Arter af Termometre, byggende paa
Variationer af forskellige af Legemernes fysiske
Egenskaber. Disse Termometre sammenlignes da
direkte eller ved passende Mellemled med
Lufttermometret, og derigennem henføres deres
Angivelser til den absolutte termodynamiske Skala.
For at lette denne Sammenligning har man især
bestræbt sig for at bestemme visse let
reproducerbare T. saa nøje som muligt i den absolutte
T.-Skala. Hosstaaende Tabel giver en Oversigt
over de vigtigste af disse termometriske
Fikspunkter; T. er omregnet til Celsiusskalaen:
| Brint, Kogepunkt | ÷ 252,78 |
| Kvælstof, Kogepunkt | ÷ 195,81 |
| Ilt, Kogepunkt | ÷ 183,00 |
| Æthylæter, Frysepunkt | ÷ 123,5 |
| Svovlkulstof, Frysepunkt | ÷ 112,0 |
| Toluol, Frysepunkt | ÷ 95,0 |
| Kultveilte Sublimation | ÷ 78,51 |
| Kloroform, Frysepunkt | ÷ 63,5 |
| Klorbenzol, Frysepunkt | ÷ 45,5 |
| Kvægsølv, Frysepunkt | ÷ 38,87 |
| Vand, Frysepunkt | ÷ 0,00 |
| Vand, Kogepunkt | + 100,00 |
| Naftalin, Kogepunkt | + 217,00 |
| Tin, Kogepunkt | + 231,85 |
| Benzofenon, Kogepunkt | + 305,0 |
| Kadmium, Frysepunkt | + 320,95 |
| Zink, Frysepunkt | + 419,45 |
| Svovl, Kogepunkt | + 444,60 |
| Antimon, Frysepunkt | + 630,5 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
