Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 232 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tempo - temporal - temporalia - Temporalvariationer - tempora mutantur, nos et mutamur in illis - temporisere - temporær - temporære Stjerner - Tempostød - Temps, Le - Tempus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i al Musik overhovedet er den stadige
Modifikation af T. (Litt.: R. Wagner, Ȇber das
Dirigieren«. Ges. Schr., VIII).
S. L.

temporal (lat.), hvad der vedrører Tindingen
(f. Eks. arteria temporalis); m. H. t. Tiden,
timelig (af Tid, tempus), verdslig.

temporalia (lat.), de verdslige Rettigheder
og Indtægter, som er forbundne med et
kirkeligt Embede, modsat spiritualia, der betegner
Embedets aandelige Myndighed.
Temporalspærring kaldes Regeringens Beslaglæggelse af et
kirkeligt Embedes Indtægter.
A. Th. J.

Temporalvariationer kaldes de til bestemte
Aarstider regelmæssig tilbagevendende
Forandringer, væsentlig i Henseende til Form, som
et Antal Planktonorganismer i Aarets Løb
gennemgaar. T. er hidtil kun studeret hos
Ferskvandets Plankton. Hvad enten man har med
Krebsdyr, Hjuldyr eller Flagellater at gøre,
foregaar T. altid paa samme Vis og tillige
samtidig, saaledes at Organismerne om Foraaret er
forholdsvis korte; alt som Vandets Temperatur
stiger, øges nu paa forskellig Vis
Længdeakserne, hvorpaa disse atter, naar Temperaturen om
Efteraaret begynder at falde, langsomt tager af.

Planktonorganismernes T. menes at
frembringes ved de regelmæssige aarlige Svingninger i
Vandets kemisk-fysiske Beskaffenhed, særlig ved
de med Temperatursvingningerne følgende
Variationer i Henseende til Vægtfylde og
Viskositet; disse Variationer menes som ydre
Irritamenter at virke ind paa Organismerne og
tvinge dem paa det Tidspunkt, da Temperaturen
stiger over c. 12—16°, og Faldhastigheden med
aftagende Vægtfylde og Viskositet altsaa øges,
til at fjerne deres Form saa meget som muligt
fra Kuglens, der af alle Legemsformer synker
hurtigst. Hvad der stærkt støtter denne
Opfattelse, er, at T. mangler i alle Søer med
Maksimaltemperaturer under 12° (arktiske Søer,
alpine Søer), og hidtil kun er paavist i de varme
mellemeuropæiske Slettelandssøer, med
Maksimaltemperaturer Daa 18—24°.
C. W-L.

tempora mutantur, nos et mutamur in
illis (lat.), »Tiderne forandrer sig, og vi
forandrer os med dem«.
H. H. R.

temporisere (nylat.), rette sig efter
Tidsomstændighederne; holde noget hen i
Forventning om et gunstigere Tidspunkt.

temporær (nylat.), midlertidig, forbigaaende.

temporære Stjerner, se foranderlige
Stjerner.

Tempostød er i Fægtning et Stød, hvormed
man overrasker sin Modstander, medens han
forbereder sig til et Anfald ell. er i Færd med
at udføre det. T. kan gøres som et
offensivt T. med Udfald, naar det afbryder
Modstanderens Forberedelser til Anfald, som et
defensivt T., der udføres staaende og
tillige er en Parade mod Modstanderens Stød, og
som et Standsningsstød (Arrêtstød)
med ell. uden Udfald under Modstanderens
Fremrykning i den Hensigt at standse ham.
K. A. K.

Temps, Le [l_ö-’tã], moderat-republikansk
Aftenavis, begyndte at udkomme 1861 i Paris. Det
stod under Kejserdømmet paa den moderate
Oppositions Side, tog 1870 Parti for
Republikken og blev senere det opportunistiske
Regeringspartis Organ. Le T. har altid udmærket sig
ved Alvor, Soliditet og upartisk Uafhængighed.
Særlig Vægt lægger Bladet paa sine Artikler om
udenlandske politiske Forhold og den litterære
Afdeling. Af dets bekendteste Medarbejdere kan
nævnes: Saint-Beuve, Louis Blanc, Edm.
Scherer, Fr. Sarcey, Brisson og Ferry. Bladets
Redaktør var fra 1871 i mere end 30 Aar Adrien
Hébrard; nuværende Redaktør er Émile Adrien
Hébrard. Et Oppositionsblad af samme Navn
udkom ogsaa i Paris 1829—42.
(K. F.). Wt. K.

Tempus (Flt. témpora) er i Grammatikken
Benævnelsen for en Form, navnlig i
Verbalbøjningen, der udtrykker et Tidsforhold eller dog
staar i Forbindelse med et saadant. Da
Sprogene her gaar meget forskellige Veje og ikke
sjældent bruger T. til at udtrykke noget
ikke-tidligt, er det vigtigt at holde de to Begreber
Tid og T. ude fra hinanden, hvad der dog
langtfra er gennemført i almindelig grammatisk
Terminologi. Et logisk-grammatisk System, der
har spillet en stor Rolle, er Madvig’s: det, der
udsiges, henføres enten simpelthen til een af de
tre Hovedtider, Nutid, Fortid eller Fremtid,
eller angives relativt i Forhold til et vist
forbigangent eller tilkommende Tidspunkt som
samtidigt, forbigangent eller tilkommende paa den
Tid. Herved faar vi et Ni-System, med
Madvig’s latinske Navne:

præsens	præteritum	futurum
præsens in præterito	præteritum in præterito	futurum in præterito
præsens in futuro	præteritum in futuro	futurum in futuro

Skønt dette System ser bestikkende ud og er
godkendt af mange Sprogforskere (bl. a.
Noreen) og Filosoffer (Kroman), er det dog
utilfredsstillende baade logisk og sprogligt, idet
det ikke engang passer for Latin. Det Nutidige
kan ikke tredeles saaledes som det Fortidige og
Fremtidige; vi faar derfor bedst følgende
Opstilling i en ret Linie, hvor Punktet B betegner
Adskillelsen mellem det Fortidige og
Fremtidige, altsaa Nutid:

Fortid	Nutid	Fremtid
A	B	C
––––––––––––––––>

Heri kan indsættes Mellemtider, saa at vi faar
følgende Syvdeling:

Fortid				Fremtid
Førfortid	Fortid	Efterfortid	nutid	Førfremtif	Fremtid	Efterfremtid
Aa	A(b)	Ac	B	Ca	C(b)	Cc
–––––––––––––––––––––––––––––––––––->

I de virkelige Sprog finder vi nu dels flere,
dels færre T., end vi skulde vente efter denne
Inddeling, og overalt er der talrige
Inkonsekvenser. Her kan kun blive Plads for en kort
Oversigt over nogle af de herhenhørende
Fænomener.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>