Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tenos - Tenosynitis - Tenotomi - Tenrek - tensa - Tentakler - Tentamen - Tentamen suicidii - Tente d'abri - Tenterden, Lord - Tenthredinidæ - Tentyra - tenue - Tenuirostres - Tenuitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med snævre, krumme Gader, men ret
velbyggede Huse. 2500 Indb. Lidt N. f. Byen ligger
Kirken Panagia Evangelistria med et
undergørende Maria-Billede, der aarlig besøges af
Tusinder af Pilegrimme. 6 km fra Byen ligger
paa en Bjergspids den nu øde og forladte
middelalderlige Hovedby Exoborgo ell. Kastro. T.
var i Oldtiden i en blomstrende Forfatning og
gjaldt for en atheniensisk Koloni. Fra 13. Aarh.
indtil 1715 stod T. under Venetianerne. I den
græske Frihedskrig tog Beboerne virksom Del.
(H. P. S.). N. H. J.
Tenosynitis (gr.) (ogsaa
Tenosynovitis eller Tendovaginitis),
Seneskedebetændelse. Seneskederne (se Sene) er
ligesom andre serøse Hinder udsatte for
Betændelser af flere forskellige Aarsager. Hyppigst
opstaar Betændelsen gennem Saar, ofte fine
Stiksaar, som trænger ind i Seneskeden. Dette er
saaledes en ikke sjælden Lidelse i Fingrenes
Seneskeder og er en alvorlig Lidelse, som
fordrer hurtig Behandling, da Senen ellers let gaar
til Grunde og Fingeren bliver stiv. I sjældnere
Tilfælde inficeres Seneskederne ligesom Leddene
ved Gonorrhoe og Pyæmi. Tuberkuløs T.
kendes ogsaa. En særlig Form af T. er T.
crepitans, som især optræder i Seneskederne
omkring Haandleddet. Den skyldes
Overanstrengelse eller Traumer og findes især hos
Vadskerkoner og Haandværkere.
(E. A. T.). V. Sch.
Tenotomi (gr.), Seneoverskæring, er den
Del af Myotomien (s. d.), der rettes særlig
paa Senen af en Muskel. Men i øvrigt anvendes
Navnet T. ogsaa ved Overskæring af andre
spændende Baand og Fasciestrenge. Operationen
anvendes ved Behandlingen af forskellige
Deformiteter, der er fremkaldte af eller vedligeholdte
ved strammende Muskler, Sener eller Baand.
Overskæringen af disse strammende Dele
muliggør eller letter Udretningen af Deformiteten.
Operationen kan udføres enten som en lukket,
subkutan T. eller som en aaben T. Ved den
første Metode udføres T. med en ganske lille,
smal Kniv (Tenotom) gennem et Hudsnit,
som ikke er mere end et Par mm stort. Ved
den aabne T. lægges et større Hudsnit over
Senen, saaledes at denne blottes. I vore Dage
vil man som Regel foretrække den aabne T.,
der giver bedre Overblik og sikrer bedre
Overskæring af Senen med mindre Risiko for
Naboorganer (Kar, Nerver). De hyppigste T. er
sikkert den paa Hovednikkemusklen ved
Skævhals (Torticollis), paa Achillessenen ved
visse Arter Klumpfod (eqvino-varus) og
maaske den hyppigste af alle T. paa Øjets indad
roterende Muskel ved Skeleoperation (se
Skelen). Af disse gøres nu kun Achillessenens T.
som subkutan.
(E. A. T.). V. Sch.
T. benyttes hos Husdyrene under lignende
Forhold som hos Mennesket. Hyppigst udføres
Operationen hos Hesten for at hæve Virkningen
af en medfødt eller erhvervet Forkortning af
Bøjesenerne (Styltefod, s. d.).
Gennemskæringen foretages subkutant. Resultatet er
vekslende; fuld Arbejdsdygtighed opnaas forholdsvis
sjælden. Hos Heste med krampagtig, løftende
Bevægelse af Baglemmerne (»Hanetrit« eller
»Hanefjed«) har man overskaaret Laarhindens
Spændemuskel (musculus tensor fasciæ latæ)
eller gjort T. paa Senen af Taaens udvendige
Strækkemuskel (m. extensor digit, lateralis).
Resultatet af disse Operationer var imidlertid
oftest utilfredsstillende. Først da man lærte (H.
Friis) at erstatte den simple T. med en
Udskæring af et c. 5 cm langt Stykke af Senen af
m. extensor dig. lat., opnaaede man Helbredelse
af en betydelig Procentdel af Hanetrit-Tilfælde.
Fra forskellige Sider er det blevet anbefalet
at »stække« Fugle ved at gøre T. paa Senerne
af Strækkemusklerne for de yderste Vingeled
(m. extensor carpi radialis longus et brevis, m.
extensor carpi ulnaris og m. extensor digitorum
longior), men Senerne vokser let sammen igen,
og Metoden er derfor ikke saa sikker som den
simple Afhugning af de yderste Vingeled.
(G. S.). F. N.
Tenrek, d. s. s. Børstesvin (s. d.).
tensa (lat.) kaldtes hos Romerne en Slags
Vogn, hvorpaa Gudebillederne ved visse
Lejligheder førtes i højtideligt Optog.
H. H. R.
Tentakler, se Følehorn.
Tentamen (lat.), d. s. s. Eksamen,
sædvanligvis foreløbig Prøvelse, der gaar forud for
den egL Eksamen (examen rigorosum).
Tentamen suicidii bruges (ensbetydende med
Conamen suicidii) om Forsøg paa Selvmord.
Tente d’abri [’tã.t-d-a’bri], se
Teltudrustning.
Tenterden [’tentə’den], Lord, se Abbott,
Charles.
Tenthredinidæ [-tre-], se Bladhvepse.
Tentyra, Grækernes og Romernes Navn paa
den Oldtidsby, hvis Rester i vore Dage kaldes
Dender (s. d.), og som ligger i Øvreægypten,
42 km N. f. Theben. Det oldægyptiske Navn
paa Byen, der er vel kendt fra Indskrifterne,
lød omtr. paa lgn. Vis, men Ordets nøjagtige
Udtale kan ikke bestemmes. I T. opførte de
sidste Ptolemæer til Ære for Stedets
Hovedguddom, Hathor, der svarede til Grækernes
Afrodite, et Tempel, paa hvilket de rom.
Kejsere byggede videre, og hvis Vægge de
smykkede med Indskrifter og Billeder i Relief.
Templet selv, hvis Bygning for øvrigt aldrig
fuldendtes helt, idet der ikke foran den egl.
Hovedbygning blev opført hverken Pyloner ell.
Søjlegange, staar særdeles vel bevaret med
sine Indskrifter og Billeder; det er blevet
nøjagtig undersøgt af Mariette og Dümichen.
Petrie har i 1890’erne foretaget storartede
Udgravninger i Omegnen og har blandt andet
fundet adskillige Grave fra det gamle Rige og
talrige Genstande fra græsk-romersk Tid,
altsaa Genstande samtidige med Templets
Opførelse og Udsmykning. Petrie har nøje
beskrevet sit Fund i »Dendereh« (London 1898).
(V. S.). H. O. L.
tenue [tö’ny] (fransk), Holdning, Anstand,
Klædedragt; en grande t., i Paradedragt,
Galauniform; petite t., Tjenesteuniform.
Tenuirostres, en nu forældet Betegnelse,
først brugt af Cuvier 1805 for en Gruppe,
bestaaende af forsk. Slægter af Spurve- og
Skrigefugle.
O. H.
Tenuitet (nylat.), Tyndhed (modsat
Soliditet), Ubetydelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
