Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terner - Terneuzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ynglepladserne paa større og mindre Holme; i Sommertiden
holder den sig mest ved det salte Vand, flyver
med langsomme Vingeslag lavt over Vandet ell.
staar stille i Luften, rystende med Vingerne
som en Falk, spejdende efter Bytte, som den
styrter sig lodret ned efter, medens den stadig
lader sin let kendelige Stemme høre. Hvile
søger den om Dagen ofte paa Pæle i Vandet.
Den yngler i smaa Kolonier ell. enkeltvis
sammen med andre Strandfugle, lægger Æggene
paa Jorden mellem Græs ell. paa et Underlag
af Tang. Ungerne bliver kun kort i Reden; er
de flyvefærdige, følger og mader Forældrene
dem endnu nogen Tid; derefter samles Fuglene
i Flokke, der i Eftersommeren ofte holder til
ved Søer inde i Landet, for snart efter,
allerede i Slutningen af August, at drage Syd paa.
Meget nærbeslægtet er Kystternen
(Havterne, norsk: Rødnæbbet T.) (S.
macrura Naum.), kendelig fra foregaaende ved, at
Næbbet mangler den sorte Spids, at
Styrefjerene er længere, Løbet kortere og Oversiden
mørkere; i Levevis ligner de ogsaa hinanden,
Stemmen er noget forsk. Kystternen er en mere
nordlig Form, yngler i alle cirkumpolare Egne,
saa langt mod N., som Mennesker er komne.
I Norge yngler den kolonivis fra Bergen N.
efter langs Vestkysten, i Finmarken ogsaa ved
Søer inde i Landet. I Danmark yngler den
kolonivis ved Kysterne, men i mindre Tal end
foregaaende Art. Den holder sig mere end
denne til den egl. Havkyst.
Dougall’s T. (S. Dougalli Montagu),
kendelig ved sine forholdsvis korte Vinger og
meget stærkt forlængede yderste Halefjer, samt en
bleg Rosafarve paa Undersiden, yngler i Syd-
og Vesteuropa, bl. a. i Storbritannien, og langs
Nordamerikas Kyst. I Danmark er den truffet
nogle Gange og yngler sandsynligvis
undertiden i Vestjylland.
Rovternen (S. caspia L.), Kæmpen blandt
alle T., saa stor som en Stormmaage, ligner i
Farver de foregaaende Arter, men har en
kortere Hale. Dens Udbredelse er højst
ejendommelig idet den yngler ved Middelhavets
Kyster, Sortehavet og det kaspiske Hav
(hvoraf Artsnavnet), men en lille Stamme lever N.
paa langs Sveriges Østkyst, og den fandtes
forhen paa Øerne i Kattegat og ved Jyllands
Kyster, særlig paa de frisiske Øer, hvor der paa
Rømø og Sylt var Kolonier paa flere Hundrede;
af alt dette er nu kun tilbage en lille Koloni
paa Sylt paa faa Par, der sikkert snart vil
være udryddede.
En lignende Udbredelse har den noget mindre
Engelske T. (Sandterne) (S. anglica
Montagu), der ogsaa har temmelig kort Hale;
Næbbet er kort og kraftigt, sort af Farve,
Fødderne sortebrune. Den yngler i Sydeuropa og
en Del af Asien, medens enkelte mindre
Kolonier findes i det nordlige og vestlige Jylland samt
paa Øerne langs Slesvigs Vestkyst. Den søger
i langt højere Grad end de foregaaende Arter
sin Føde, der for en væsentlig Del bestaar af
Skarnbasser og Firben, paa Marker og Enge.
Den har et fra de andre T.’s stærkt afvigende
Skrig, der ligner en kort Latter.
Omtr. af Størrelse som foregaaende er
Kentisk T. (Splitterne) (S. cantiaca Gm.),
kendelig paa det ret lange, tynde, sorte Næb
med gul Spids, de stærkt forlængede
Nakkefjer og et Rosenskær paa Brystet. Den bebor
en Del af det vestlige Europa og
Middelhavskysterne samt Nordamerika. I Norge er den
truffet et Par Gange, i Danmark yngler den i
ringe Tal paa Smaaøer, men i store Kolonier
i det nordlige og vestlige Jylland, for Tiden
særlig ved Ringkjøbing Fjord, hvor der findes
Kolonier paa flere Tusinde. Kolonierne indtager
altid kun et lille Fladerum, hvor Æggene
ligger meget tæt. Ejendommeligt er det, at den
ofte fra Aar til Aar skifter Yngleplads.
Dværgternen (S. minuta L.), den
mindste af alle europ. T., har en Krop som en
Lærkes, gult Næb og gulgraa Fødder, en hvid
Plet paa Panden foran den sorte Hætte. Den
yngler i en stor Del af Mellem- og Sydeuropa
samt Asien, kendes ikke fra Norge. I Danmark
yngler den ret alm. i smaa Kolonier, lægger
sine Æg paa Sand og Smaasten uden noget
som helst Underlag. Det er en nydelig og
behændig lille Fugl, der let kendes fra de andre
Arter ved den ringe Størrelse.
Til Moseternerne (Hydrochelidon), der
kendes ved den overvejende sorte Farve, den
kun lidt kløftede Hale og den dybt indskaarne
Svømmehud, hører Sortternen (Mose-,
Blaaterne) (H. nigra L.), med sort Hoved
og Underside, blaagraa Vinger, sort Næb
og sortrøde Fødder; den yngler i det allermeste
af Mellem- og Sydeuropa samt det vestlige
Asien. I Norge træffes den hvert Aar i mindre
Tal, men yngler næppe, i Danmark var den
tidligere rundtom i Landet en alm. Ynglefugl,
men den er aftaget stærkt i de senere
Aaringer. Den holder til ved Søer og Moser med
rig Plantevækst og synes næsten udelukkende
at leve af Insekter, som den fanger i Flugten.
Paa sumpede, utilgængelige Steder lægger den
sine Æg paa en Dynge forraadnede
Vandplanter, undertiden paa en næsten flydende Rede.
I de sydlige Have lever, vidt udbredt,
adskillige Slægter: Anous, med 6—7 Arter, mørke
af Farve med lysere Hoved, hos nogle Arter
kileformet Hale; de yngler kolonivis paa
Klipper ell. i Træer; det er Oceanfugle, der
strejfer vidt omkring, og er velkendte af Søfarende
p. Gr. a. deres tillidsfulde Væsen; en enkelt
Art, A. stolidus L., er ogsaa truffet i europ.
Farvande.
Gygis med 2 Arter, snehvide af Farve med
meget lange Halefjer.
Nærbeslægtede med T. er Saksnæbbene
(Rhyncops) med nogle faa Arter, beboende den
sydlige Halvkugle. Næbbet er højst
ejendommeligt, idet Over- og Undernæb hen imod
Spidsen er sammentrykte fra Side til Side som et
Knivsblad, medens Undernæbbet er betydelig
længere end Overnæbbet. (Litt.: H.
Saunaers, On the Sterninæ or Terns [Proc. Zool.
Soc., London 1876]; Samme, On the geograph.
distribut. of the Gulls and Terns [Journ. Linn.
Soc., XIV, London 1879]; Hagerup,
»Vorkommen der Seeschwalben und Möwen in
Jütland« [»Orn. Monatsschr., Verein. z. Schutze
der Vogelwelt«, 1894]).
O. H.
Terneuzen [tær’nø.zə(n)], Havneby i
nederlandsk Provins Zeeland, paa venstre Bred af
Wester Schelde (De Honte), Hovedby i Zeeuwsch
Vlaandern. Her udmunder Canal de Gand (41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
