Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terpener - Terpentin - Terpentingaller - Terpentinolie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saltsyre Dihydroklorider eller Monohydroklorider,
med Nitrosylklorid faas Nitrosoklorider,
C10H16NOCl. Flere T. danner med
Salpetersyrling faste Nitrositter. Endvidere kan
mange T. polymeriseres, andre viser under særlige
Betingelser, f. Eks. ved Behandling med Syrer,
stor Tilbøjelighed til at omlejres til mere
bestandige isomere Forbindelser. De fleste T.
eksisterer saavel i en højredrejende som i en
stærkt venstredrejende Modifikation; ved
Blanding af disse Modifikationer opstaar oftest
optisk uvirksomme Blandinger, som har samme
kemiske Egenskaber som de oprindelige T. Ved
særlige Processer gaar T. over til Kamferarter,
f. Eks. ved Addition af Klorbrinte og derpaa
følgende Ombytning af Klor med Hydroxyl.
Af simplere sammensatte T. kan nævnes
Dipenten eller inaktiv Limonen (s. d.)
(Citren), C10H16, der findes i Oleum cinæ og
opstaar ved Ophedning af visse andre T., f.
Eks., Pinen, til 250—270°; den lugter af Citron
og koger ved 175°. d-Limonen (Hesperiden,
Citren, Carven) er den overvejende Bestanddel
af Pommeransskalolie og en væsentlig
Bestanddel af Dilolie, Kommenolie o. a. Blandet med
Pinen danner den Citronolie. Den koger ved
175°. l-Limonen findes sammen med
l-Pinen i Fyrrenaaleolie. Sylvestren er den
højredrejende Bestanddel af svensk og russisk
Terpentinolie. Af mere kompliceret
sammensatte T. kan nævnes Pinen (s. d.), C10H16,
som er Hovedbestanddelen af tysk og
amerikansk Terpentinolie, Eukalyptusolie, Salvieolie
o. a., og som sammen med Sylvestren og
Dipenten danner den russiske og svenske
Terpentinolie; fremdeles Kamfen, der er fast og
lugter af Kamfer og Terpentin og ved Iltning
kan overføres til Kamfer, Kamfan, C10H18,
som er Kamferrækkens mættede Kulbrinte og
danner snelignende Krystaller, der smelter ved
154° og koger ved c. 160°. Ogsaa Kautsjuk og
Guttaperka indeholder terpentinlignende
Forbindelser. Mentol, Terpineol og Cineol
(Eucalyptol) er Terpenalkoholer, og Karvon er en
Keton af Limonen. Konstitutionen af mange T.
er nu ret sikkert kendt; næsten alle indeholder
en 6-leddet Kulstofring, der dog ikke er nogen
Benzolring, da hvert Kulstofatom er bundet til
to Brintatomer eller Alkylgrupper; som Regel
sidder disse i para-, sjældnere i
meta-Stilling. Det er især Wallach, der har udforsket
Konstitutionen af T. (Litt.: Wallach,
»Terpene und Campher« [1909]; O. Aschan,
»Naftenföreningar, Terpener och Kamferarter«
[1926]).
(O. C.). S. P.
Terpentin er den Balsam, der faas af forsk.
Naaletræer, i hvis Bark og til Dels unge Ved
den dannes. Naar Mængden af den dannede
T. ikke er alt for ringe, føres den videre i
Træet fra de Steder, hvor den er dannet, og
bryder hos nogle Træer ud gennem Barken og
flyder ned over denne, medens den f. Eks. hos
Hvidgranen og den kanadiske Balsamgran
samler sig i de saakaldte Harpiksbylder i Barken,
hos andre, f. Eks. nogle Lærketræer, i lignende
Bylder i Veddet. T. udvindes ved Indsnit i
Stammen ell. ved Udskrabning af Bylderne.
Den bestaar af en Opløsning af Harpiks i
Terpentinolie (s. d. og Balsam), men de fra de
forsk. Træer stammende Sorter har i øvrigt
indbyrdes afvigende Egenskaber.
Almindelig eller tyk T. kaldes de Sorter, der ved
alm. Temp. er uklare, bløde, klæbrige,
gulliggraa og mere ell. mindre kornede af
Krystalklumper af Abietinsyre. Indholdet af den
værdifuldeste Bestanddel, Terpentinolien, kan variere
fra 8—33 %. Lugten er aromatisk, Smagen
skarp og bitter. Blandt de forsk. Handelssorter
skelner man mellem fr., tysk ell. østerr. og
amer. T., der navnlig er forsk. ved Arten af
den i dem indeholdte Terpentinolie. Fin T.
kaldes de Sorter, der holder sig klare; herhen
hører Strassburger-T., der faas af
Ædelgran og har en om Citron mindende Lugt.
Venetiansk T. af Lærketræet er klar,
honninggul, tykflydende og sejg og har en behagelig
balsamisk Lugt. Cedrobalsam ell.
karpathisk T. faas af Cemberfyrren og er
næsten farveløs, tyndtflydende med en noget om
Enebær mindende Lugt og Smag. Chios- ell.
cyprisk T. faas af den Pistacie, der giver
Mastiks; den er næsten fast, grønliggul og
bliver sprød i Luften. Herhen maa ogsaa
regnes kanadisk Balsam og
Mekka-Balsam. Størst Anvendelse har T. til Fremstilling
af Terpentinolie og Harpiks, men den benyttes
ogsaa til Fremstilling af Fernisser og Lakker,
f. Eks. til Segllak, Kit og til Harpikssæber. De
forsk. Sorter fin T. anvendes i Medicinen og i
ringe Mængde i Teknikken, f. Eks. til
Anbringelse af Lysterfarver paa Metal og Porcelæn.
K. M.
Terpentingaller, d. s. s. Carobe di
Giudea.
Terpentinolie, en æterisk Olie, der faas af
Terpentin (s. d.) ved Destillation med
Vanddamp. Det er i frisk fremstillet Tilstand en
farveløs Vædske, der lugter ejendommelig, men
noget forskellig efter Oprindelsen. Ved
almindelig Temperatur er den temmelig let flygtig;
udsat for Luften ilter den sig, hvorfor den ved
Fordampningen efterlader en sej og klæbrig
Masse, som ved yderligere Inddampning bliver
sprød og harpiksagtig. Raa T. har svagt sur
Reaktion, da den indeholder Myresyre og
Eddikesyre; for disse Syrer befries den ved
Destillation over Kalk. Ved Opvarmning
fordamper T., og den største Del af den koger ved
155—162° C; ved fortsat Opvarmning stiger
Temperaturen yderligere, og der efterlades en
tykflydende, harpiksagtig Masse. T. er
letopløselig i Æter, Kloroform, Svovlkulstof, Benzol,
Petroleumsæter og fede Olier; derimod er den
tungopløselig i Alkohol, navnlig naar denne er
fortyndet. Det sidstnævnte Forhold kan
benyttes til at paavise T., naar den som
Forfalskning er tilblandet andre æteriske Olier. — T.
paavirker det polariserede Lys. Den franske T.
er stærkt venstredrejende, den amerikanske
oftest svagt højredrejende, sjældent
venstredrejende; den østerrigske T. er snart venstre-,
snart højredrejende. Hovedbestanddelen af T.
er Kulbrinten Pinen (s. d.), C10H16, som kan
faas ved Neutralisation af Olien med Soda og
paafølgende Destillation under formindsket Tryk.
Ved Indvirkning af Luft og Lys paa T.
forandres den betydelig navnlig i Nærværelse af
noget Vand; den faar højere Vægtfylde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
