Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tertiarier, Tertiarierinder - Tertium - tertius gaudet - tertiær - Tertiærbaner - tertiære Alkoholer - Tertiærformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tertiarier, Tertiarierinder, se
Lægbrødre og -søstre.
Tertium (lat.), det tredje. T. comparationis,
det Lighedspunkt, hvori to Ting stemmer
overens. T. non datur, noget tredje findes ikke.
H. H. R.
tertius gaudet (lat.). Tredjemand glæder
sig; fuldstændigere: Duobus litigantibus t. g.,
naar to Mennesker er i Strid, saa glæder (den
udenforstaaende) Tredjemand sig.
H. H. R.
tertiær (nylat.), værende Nr. 3 i en Række,
indtagende det tredje Stadium (»t. Syfilis«);
vedrørende Tertiærformationen (s. d.).
Tertiærbaner benyttes undertiden som
Betegnelse for Smaabaner af udelukkende lokal
Betydning og med let Overbygning samt ringe
Kørehastighed. Nogen skarp Grænse mellem T.
og andre Jernbaner, navnlig Lokal- og
Sidebaner (Sekundærbaner, s. d.)
findes ikke. Til T. regner man Sporveje,
Bjergbaner (Tandbaner, Tovbaner), Svævebaner,
Hængebaner m. fl. (se disse Baner og
Jernbaner, S. 927).
G. K.
tertiære Alkoholer, se Alkoholer.
Tertiærformation kaldes den ældste af de
kænozoiske (ell. kainozoiske) Formationer;
normalt hviler den paa Kridtformationen og
overlejres af Kvartærformationen. Stenarter. Blandt
de tertiære Dannelser kendes saa godt som
slet ikke Dybhavsaflejringer, formodentlig fordi
der i det forholdsvis korte Tidsrum siden
Periodens Afslutning endnu ikke har fundet saa
store Hævninger Sted, at disse Aflejringer er
naaede op over Havfladen. Derimod har Kyst-
og Lavtvandsaflejringer en stor Udbredelse i
T., ligesom Ferskvandsaflejringer heller ikke
savnes. Som Følge heraf er Sand og Ler de
hyppigste Aflejringer, medens rene Kalkstene
er sjældne. Jordskorpebevægelser (se
Orogeni, Bind XVIII, Side 634) har fundet
Sted i vid Udstrækning i Tertiærperioden.
Saaledes er blandt andet Alperne,
Apenninerne, Kaukasus, Himalaja, Atlasbjergene samt
Kordillererne (baade i Nord- og Sydamerika)
dannede i denne Periode. Ligeledes har den
vulkanske Virksomhed været stor, saaledes i
Skaane, Færøerne, Island, Grønland o. m. a. St.
Ved Udbruddene er der særlig fremkommet
Basalter og Basalttuffer. Fordelingen af Hav
og Land var i den ældre Tertiærtid noget
forsk. fra den nuværende. »Tethys«, det
Middelhav, der under den mesozoiske Æra strakte
sig fra Atlanterhavet gennem Nutidens
Middelhav ind over Sydasien til det stille Hav,
eksisterede endnu. Europa har formodentlig
gennem hele Perioden over Færøerne, Island og
Grønland staaet i Forbindelse med
Nordamerika, der over det nuv. Berings-Stræde
ligeledes var landfast med det nordlige Asien.
Mange Steder veksler Ferskvandsaflejringer
med marine Aflejringer, hvilket viser, at
Fordelingen af Hav og Land gentagne Gange har
ændret sig. De klimatiske Forhold
forandres stærkt i Løbet af Tertiærperioden,
I Mellemeuropa var Klimaet endnu i den ældre
Tertiærtid næsten tropisk, og selv i Grønland
havde det et subtropisk ell. i hvert Fald mildt
tempereret Præg. Men efterhaanden forværres
Klimaet, saa at det ved Periodens Slutn. ikke
var synderlig forsk. fra Nutidens. Plante-
og Dyreverden. I det ældre Tertiær
dannedes Plantevæksten af baade to- og
enkimbladede Planter samt af Naaletræer. Blandt de
enkimbladede kan særlig fremhæves Palmer
(Sabal, Phønix, Chamærops), der naaede helt
op til Østpreussen og England. Af tokimbladede
fandtes baade tropiske (Proteaceer, Araliaceer),
subtropiske (Magnolia, Laurus, Juglans o. s. v.)
og mere tempererede Former (Ege, Plataner,
Pile o. s. v.). Af Naaletræer var de vigtigste
Sequoia og Taxodium. I Løbet af
Tertiærperiodens senere Afsnit forsvinder Palmerne og
de andre tropiske Former fra Mellemeuropa,
og ved Periodens Afslutning er de saa godt
som fuldstændig forsvundne ogsaa fra
Sydeuropa, samtidig med at de tempererede
Former (deriblandt Naaletræer) har bredt sig
stærkt. — Hvad Dyreverdenen angaar, kan
fremhæves, at Nummulitter (og andre
Foraminiferer) i den ældre Tertiærtid spillede
en meget betydelig Rolle i »Tethys« og i det
stille Hav; de naaede endog helt op til
England. Blandt Muslingerne kan nævnes talrige
Arter af Slægterne Pecten, Leda, Arca, Cyrena,
Cytherea, Venus, Tellina o. s. v., blandt
Sneglene af Slægterne Natica, Turritella, Fusus,
Pleurotoma, Conus, Cerithium o. s. v. Blandt det
ældre Tertiærs Mollusker findes forholdsvis faa
nulevende Arter, men i Løbet af Perioden
stiger de nulevende Arters Antal stærkt, indtil vi
ved dens Slutning har en fra Nutidens ikke
meget forsk. Molluskfauna. Blandt
Krebsdyrene kan navnlig fremhæves korthalede Krebs
og blandt Fiskene Hajer og Benfisk.
Pattedyrene, som ingen videre Rolle spillede i
den mesozoiske Tidsalder, optræder straks ved
Tertiærperiodens Beg. med en broget
Mangfoldighed af Former, som p. Gr. a. deres
hurtige Vekslen er af stor Vigtighed for
Tertiæraflejringernes Aldersbestemmelse.
Pungdyrenes Omraade strakte sig i Tertiærtiden helt
til Europa, hvor de dog ingen synderlig Rolle
spillede. Derimod fremkom allerede i det
ældre Tertiær en Mængde Hovdyr, der til Dels
var af en primitiv Type (f. Eks. Phenacodus,
Coryphodon, Dinoceras, Brontotherium), men
dog allerede her naaede en ret høj Udvikling
(f. Eks. Palæotherium, Lophiodon,
Anthracotherium). Til Rovdyrene hørte de lavt
staaende Creodonter. Ogsaa Halvaberne
havde en vid Udbredelse, ligesom man ogsaa
har fundet Rester af Gnavere,
Insektædere og Flaggermus. Af Hvaler kan
særlig fremhæves den for sin mærkelige
Tandbevæbning bekendte Zeuglodon. I den yngre
Tertiærtid fremkom de store elefantagtige
Hovdyr (Dinotherium, Mastodon, Elephas)
samt Hesteslægten (se Heste, Bind XI, S.
387); endvidere kan nævnes Flodheste og
Næsehorn, samt ægte Svin, Kameler, Hjorte,
Antiloper og Okser. Af Rovdyr fandtes
baade Hyæner, Hunde, Bjørne og Katte (for
Eksempel Macnairodus, »Sabelkatten«). Selv
i Mellemeuropa forekom ægte Aber. I
Sydamerika var Pattedyrfaunaen en ganske
anden, idet Pungdyr, Gnavere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
