Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tertiærformation - Tertry - Terts - Terts (i Fægtekunst) - Tertullianus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sangonini-Tuffen og Laverda-Sandstenen; yngre end
disse er Schio-Lagene, som til Dels tilhører
Miocænet, samt Brunkuldannelserne ved
Caditona (i Nærheden af Genova). I Nordalperne,
særlig i Schweiz og Bayern, repræsenteres
Oligocænet og Miocænet bl. a. af Fersk- og
Saltvandsmolassen; miocæn er saaledes Mergelen
ved Oeningen (Baden), det bekendte
Findested for Andrias Scheuchzeri
(Kæmpesalamander) samt talrige Plante- og Insektrester. —
Böhmen. Her findes en oligocæn Basalttuf
samt miocæne, brunkulførende Aflejringer. —
Ungarn. Til Oligocænet henregnes den her
forekommende Ofen-Mergel. — Østerrig.
Af største Vigtighed er de neogene Aflejringer
i Wien-Bækkenet, som indtager et meget stort
Omraade omkr. Donaus mellemste Løb og har
staaet i Forbindelse med det miocæne Hav i
Bayern og Schweiz. De lokale Forhold har
spillet en betydelig Bolle i dette Bækken, saa
at Paralleliseringen af de forsk. Aflejringer er
forbunden med store Vanskeligheder. De ældste
Aflejringer er marine og kaldes
mediterrane; de bestaar især af fint og groft Sand,
af graat, til Dels plastisk Ler (Schlier) samt
af Mergel; endvidere af Koral- og
Lithothamnie-Kalk (Leitha-Kalk ell. Nullipor-Kalk)
samt Bryozo-Kalk; endnu kan nævnes blaat,
plastisk Ler (Baden Tegel). Næsten alle
disse Aflejringer indeholder en særdeles rig
Fauna af Muslinger og Snegle. Derefter følger
de Sarmatiske Aflejringer ell.
Cerithium-Lagene, som endnu henregnes til Miocænet; de
bestaar af Sand, plastisk Ler og oolitisk
Kalksten. Faunaen er nu meget ensformig, men de
enkelte Arter optræder tit i uhyre Mængder af
Individer. Dette Forhold staar vel i Forbindelse
med, at det Sarmatiske Hav ikke har haft
Forbindelse med Oceanet og derfor efterhaanden er
blevet mere ferskt. Mod Ø. har det strakt sig over
nedre Donau og Sydrusland helt over til
Aral-Søen. Derefter følger de nedrepliocæne
Congeria-Lag, som bestaar af Sand og Ler og
indeholder Levningerne af en rig Brakvandsfauna.
Disse Lag overlejres atter af de
levantinske Lag, som kun har en ringe Udbredelse i
Wien-Bækkenet (som Ferskvandskalk), men
særlig er udbredte længere mod Ø. helt til
Lilleasien; omtr. samtidig hermed er
Belvedere-Gruset (de thraciske Lag), en
Ferskvandsdannelse, der har en ret vid Udbredelse
i Wien-Bækkenet og indeholder Levninger af
Mastodon, Dinotherium, Hipparion o. s. v. —
Rusland. I den vestlige og sydlige Del af
Landet har Tertiærdannelser en særdeles vid
Udbredelse, men de er næsten overalt dækkede
af kvartære Aflejringer. — Sydfrankrig.
Foruden de nedreoligocæne, nummulitførende
Aflejringer ved Biarritz kan her fremhæves de
bekendte, løse Sandaflejringer (»Faluns«) fra
Egnen omkr. Bordeaux; de naar lige fra
Øvreoligocænet til Pliocænet; NØ. f. Garonne findes
et bredt Bælte med Eocæn og Oligocæn; SV.
herfor helt ned til Pyrenæerne findes især
Miocænet repræsenteret, medens Pliocænet
optræder længst mod V. ud mod Atlanterhavet.
Ogsaa i Rhône-Dalen findes udstrakte, neogene
Aflejringer. — Pyrenæiske Halvø. Fra
den nordlige Del af Portugal kendes vidt
udbredte pliocæne Aflejringer, omkr. Tejo tillige
miocæne Aflejringer, som ligeledes har en
meget vid Udbredelse i Spanien; de findes
saaledes i et bredt Bælte fra Salamanca over
Valladolid og Burgos samt videre langs Ebro. Ogsaa
omkr. Guadalquivir kendes Miocæn, medens
Overfladen i den sydligste Del af Landet for en
Del dannes af Eocænet. — Italien.
Tertiærdannelserne er her vidt udbredte. Omkr.
Po-Flodens øvre Løb findes især miocæne og
pliocæne Aflejringer. Eocænet kendes fra et næsten
uafbrudt Bælte fra Genua og ned gennem hele
Halvøen; Ø. og V. herfor findes yngre
Dannelser, især pliocæne (»Subapenninformationen«).
Næsten hele Sicilien er dækket af tertiære
Aflejringer, navnlig af eocæn og miocæn Alder. —
Grækenland. Særlig paa Sydsiden af
Bugten ved Korinth findes udstrakte pliocæne
Aflejringer. Særlig bekendte er de pliocæne
Aflejringer ved Pikermi med deres rige
Pattedyrfauna. — Fremmede Verdensdele.
Her skal kun nævnes, at hele Nordafrika for
en stor Del dannes af tertiære Aflejringer;
navnlig har eocæne Nummulitdannelser en meget
vid Udbredelse; fremhæves kan
Mokattam-Lagene i Nærheden af Kairo. Endvidere findes
udstrakte Tertiæraflejringer i
Atlanterhavsstaterne i Nordamerika. Særlig vigtige er dog
Aflejringerne i den vestlige Del af det store
Lavland mellem Mississippi og Rocky Mountains
samt i Landet mellem disse Bjerge og
Wasatch Mountain. De ældste herværende
Dannelser tilhører Laramie-Gruppens
øverste Afdeling og bestaar af
Ferskvandsaflejringer, som indeslutter Resterne af en Mængde
Pattedyr; man skelner mellem 1)
Puerco-Lagene (Creodonter), 2) Wasatch-Lagene
(Coryphodon) og 3) Bridger-Lagene
(Dinoceras). Til Oligocænet henføres 1)
Uinta-Lagene (Eohippus) og 2)
White-River-Lagene (Brontotherium). Man kender ogsaa i
Nordamerika neogene Ferskvandsaflejringer
med talrige Pattedyrrester; til Miocænet hører
saaledes Lag med Miohippus; Protohippus
forekommer derimod i Pliocænet, hvis øverste
Del i øvrigt karakteriseres ved Forekomsten af
Mastodon americanus.
J. P. R.
Tertry [tær’tri], Landsby i det nordlige
Frankrig, Dept Somme (Picardie), ved Omignon
(Biflod til Somme), mellem St Quentin og
Péronne, 350 Indb. Her sejrede Pipin (af Heristal)
i Austrasien 687 over Berthar i Neustrien. — T.
blev fuldstændig ødelagt under Verdenskrigen.
E. St.
Terts, et Interval paa tre Trin, det tredje
Tonetrin i den diatoniske Skala; T. er enten
stor (c-e), lille (c-es), forstørret (c-eis) ell.
formindsket (cis-es).
S. L.
Terts er i Fægtekunsten et Hug ell. et Stød
ført imod Modstanderens højre udvendige Side,
naar Vaabenet holdes i højre Haand; T. kaldes
høj ell. dyb, efter som Angrebet sker over ell.
under Modstanderens Haand. T. bruges ogsaa
som Betegnelse for de Parader, der afværger
Tertshug ell. -stød.
K. A. K.
Tertullianus, Quintus Septimius
Florens, afrik. Kirkefader, f. omtr. 160 i Karthago,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
