Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tervani, irma - Tervola - Tervueren - Terzerol - Terzeroner - Terzet - Terzine - Teschen - Teschenit - Tescho-Lama - Tesdorpf, Adolf Valdemar - Tesdorpf, Edward
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tervani, Irma, finsk Sangerinde, f. 4. Juni
1887 i Helsingfors, Søster til Aino Achté,
fortsatte sit i Fødebyen begyndte Sangstudium ved
Konservatoriet i Paris og blev 1908 ansat ved
Operaen i Dresden under Kunstnernavnet T.
Ved sin ypperligt skolede Mezzosopran og sit
dramatiske Talent har T. vundet Anseelse i
Tyskland og Skandinavien, hvor hun ogsaa har
optraadt som Koncertsangerinde. Blandt hendes
mest bekendte Fremstillinger er Carmen og
Orfeus.
R. N.
Tervola [’tærvåla], Sogn ved Kemi älv,
Uleåborg (Oulu) Län, Finland. 1784 km2, 4430
Indb. Her stod Februar 1918 en Kamp mellem
Rødgardister og Regeringstropper.
Rødgardisternes Anfører Jacobson faldt nogle Dage
senere ved Torneå.
M. H-n.
Tervueren [tær’fy.rə(n)], By i belgisk
Provins Brabant, 15 km Ø. f. Bruxelles, med hvilken
den staar i Forbindelse ved Avenue de T. samt
Jernbane og Sporvogn. T. var tidligere
Sommerresidens for Hertugerne af Brabant. Slottet, som
opførtes 1815, brændte 1878 og er ikke
genopført. Den store Park (205 ha) rummer nu
Congo Museet (1897—1904) med dets Samlinger
af Negerkunst og Negerkultur. Her findes
udstoppede Eksemplarer af den i 1902 opdagede
Okapi. Ved Chateaux de Ravensteyn, Sæde for
den kgl. Golfklub, findes en botanisk Have,
l’arboretum de T. (1924) 5664 Indb.
M. H-n.
Terzerol [-tsə-] (ital., fr.), lille Pistol,
Lommepuffert.
Terzeroner [-tsə-], se Terceroner.
Terzet [tær’sæt] (ital.), et Musikstykke for
tre Sangstemmer, med ell. uden
Akkompagnement.
S. L.
Terzine [tær’si.nə], metrisk Form, oprindelig
hjemmehørende i ital. Poesi. Den enkelte
Strofe bestaar af 3 Verslinier, femfodede
Jamber, hvoraf den 1. og 3. rimer indbyrdes; men
disse Strofer er sammensatte til et længere
Digt med ejendommelig Rimslyngning, saa at
1. Strofes 2. Linie rimer med 1. og 3. i næste
Strofe o. s. v.; heraf følger, at Digtet slutter
med en enkelt Linie, der har Rim fælles med
2. Linie i den foreg. Strofe. I dette Metrum er
— først og fremmest — Dante’s Divina
Commedia digtet, dernæst Petrarca’s Trionfi og
adskillige lgn. Digte af alvorligt, betragtende
Indhold; men desuden er T. af Italienerne (ogsaa
af Spaniere og Portugisere) brugt meget til
den satiriske, burleske og elegant erotiske Poesi,
saaledes af Berni, Ariosto o. fl. Navnet
Capitolo anvendtes alm. om slige Digte. Af danske
Digtere har Oehlenschlæger gjort Brug af T.,
bl. a. i »Roskilde Domkirke«.
E. G.
Teschen [’tæ∫ən], 1) (tschekk. Těšín), det
XXI. Departement (Župa) i Tschekkoslovakiet,
Landskabet Schlesien, er 1269 km2 og har
(1921) 309614 Indb. - 2) (polsk Cieszyn
[’t∫æ∫yn]) Kreds i polsk Schlesien, 664 km2 med
(1921) 73141 Indb. - 3) (tschekk. Těšín
Český, polsk Cieszyn), By ved Oders Biflod
Olsa, der ifølge Ambassadørkonferencens
Beslutning af 28. Juli 1920 danner Grænse mellem
Tschekkoslovakiet og Polen og saaledes deler
T. i en mindre tschekkisk Del (1921: 8041 Indb.)
paa venstre Bred og en større polsk Del (1921:
15324 Indb.) paa højre Bred. T. har Levninger
af gamle Fæstningsmure, er Centrum i et
vigtigt Jern- og Kuldistrikt og har Jernstøberier,
Møbelfabrikation og betydelig Handel med
Læder, Uld, Jern og Vin. T., der tidligere var
Hovedstad i det 1849 opløste Fyrstendomme T.,
er historisk bekendt ved den 1779 mellem
Frederik II og Maria Theresia afsluttede Fred, der
endte den bayerske Arvefølgekrig.
O. K.
Teschenit [-sjə-] har man kaldt visse kornede
Eruptivbjergarter, der optræder som
Intrusivlag i den schlesisk-mähriske Kridtformation og
enkelte andre Steder. I kemisk og
mineralogisk Henseende staar de fleste af de som T.
betegnede Stenarter nær ved Teralit (s. d.); de
indeholder dog ingen Nefelin, men Analcim i
Stedet.
(N. V. U.). O. B. B.
Tescho-Lama, se Lamaïsme, S. 277 (jfr
Dalai-Lama og Tashi-lhunpo).
Tesdorpf, Adolf Valdemar, dansk
Landmand, Søn af nedenn. E. T., f. paa
Ourupgaard 23. Oktbr 1859 og fik sin landøkonomiske
Uddannelse bl. a. paa Faderens Gaarde og paa
Landbohøjskolen, hvor han tog
Landbrugseksamen 1883. Efter Faderens Død arvede han flere
af dennes Ejendomme, saaledes Pandebjerg,
Gedsergaard og Ny Kirstineberg, som han
stadig ejer, og den hører til Landets mest
intensivt drevne Gaarde. Slægtanseelse, faglig
Dygtighed og Lethed ved at omgaas og forhandle
med Mennesker har bragt ham betydningsfulde
Tillidshverv. Han er bl. a. landøkonomisk
Direktør for Sukkerfabrikken i Nykjøbing,
Formand for Dansk Frøavlskompagni,
Markfrøkontoret og Landudvalget for Anvendelse af
indenlandske Landarbejdere; siden 1902 har han
været Medlem af Landhusholdningsselskabets
Bestyrelsesraad og fra 1919 af det samme Aar
stiftede Landbrugsraad, i hvis Præsidium han
havde Sæde til Sommeren 1925. Fra 1911 til
Efteraaret 1922 var T. Formand for de
samvirkende laaland-falsterske Landboforeninger.
H. H-l.
Tesdorpf, Edward, dansk Godsejer, f. 27.
Septbr 1817 i Hamburg i en rig og anset
Købmandsslægt, d. paa Ourupgaard paa Falster 2.
Maj 1889. Han
lærte Landbrug
paa holstenske
Gaarde, blev
1837 Forvalter
paa
Gammelgaard paa
Laaland, købte 1840
Godset
Ourupgaard samt
Fanggaarden
og Krinkelborg
og udvidede
efterhaanden sine
Besiddelser, saa
at de omfattede
10 Gaarde med
2355 ha, næsten
alt af Landets
bedste Jorder,
foruden 613 ha
inddæmmet Areal. Disse Ejendomme drev han
saaledes, at de blev Mønstergaarde for en
konsekvent gennemført, rationel og rentabel Drift,
 |
| E. Tesdorpf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
