Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - testamentum holographum - Testationsgrænse - Testator - Testatus - Teste de Buch, La - testere - testes - Testes rogati - Testikelbetændelse - Testikelsvulst - Testikler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken Testator delte sin Formue mellem sine
Børn, var uden at være oprettet for Vidner
gyldig som Testamente. Ogsaa en blot divisio
parentum inter liberos, ved hvilken Testator
ikke ændrede den lovmæssige Arvefølge, men
kun gav Bestemmelser om Arvedelingen mellem
Børnene (jfr. »Kong Lear’s Arvedeling«) var
retsgyldig uden Vidners Tilkaldelse, saafremt
den var underskrevet af Testator og samtlige
Børn. Et til det romerske t. h. svarende
egenhandigt Testamente blev efter livlig Debat i
den tyske Rigsdag optaget i »Bürgerliches
Gesetzbuch« (§ 22312). Ogsaa i svensk Ret er et
t. h. undtagelsesvis gyldigt. Af
Forarbejderne til Chr. V’s Danske Lov fremgaar, at man
paatænkte at optage t. h. i D. L., men det
optoges ikke i det endelige Udkast. Ved Plakat 8.
Jan. 1823 § 4 aabnedes der Udsigt til under
særdeles Omstændigheder at faa konfirmeret
Testamenter, som »synlig bærer Præget af helt
igennem at være skrevet med den Afdødes
Haand«. I nyere dansk Lovgivning er t. h. ikke
optaget. — Det i den franske Code civil, Art.
970 anerkendte Testamente er nærmest
beslægtet med det justinianske t. inter liberos.
(Litt: E. Rabel, »Elterliche Teilung« [1907;
Georges Cornil, Droit romain [1921], P.
636 fl.).
C. W. W.
Testationsgrænse, se Testamente.
Testator (lat.), den, der opretter Testamente.
Testatus (lat.), den, hvem noget testeres.
Teste de Buch, La [la-tæst-dö-’byk]. By i
det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, ved
Foden af de skovbevoksede Klitter ved
Sydsiden af Arcachon-Bugten. 7000 Indb. T. er
Jernbaneknudepunkt, har Søbade, Østersfangst,
Savskæreri og Udvinding af Harpiks. S. f.
Byen ligger den 70 km2 store Sø Cazaux, der
ved en Kanal gennem Klitterne er sat i
Forbindelse med Havet og derved aabnet for
Dampskibsfarten.
(M. Kr.). E. St.
testere (lat.), bortskænke ved Testamente,
testamentere.
testes, se Testikler.
Testes rogati (lat.) ɔ: tilkaldte Vidner,
nemlig Vidner, som i Bevisøjemed opfordres til at
bivaane en vis Akt for i paakommende Tilfælde
at kunne afgive Vidnesbyrd desangaaende, f.
Eks. ved Oprettelse af Dokumenter o. l.
K. Hch.
Testikelbetændelse (Orchitis) er en
forholdsvis sjælden Sygdom. Akut O. kan optræde
som Komplikation ved den almindelig
forekommende Faaresyge (Parotitis), den svinder af
sig selv, men kan medføre, at der kommer
Atropi af Testiklen. Den kroniske O. skyldes
i Reglen Syfilis. Den tuberkuløse O. opstaar ved
Overgriben af Lidelsen fra Bitestiklen.
V. Sch.
Testikelsvulst. Svulst i Testiklen kan være
af meget forsk. Art (Karcinom, Sarkom,
Enchondrom, Blandingssvulst o.
s. v.). Ondartede Testikelsvulster, der, hvis de
ikke fjernes operativt, ved Metastasedannelse
hurtigt breder sig til andre af Legemets
Organer, er ikke sjældne. Disse Svulsters
Aarsagsforhold er lidet oplyste, dog kan der ikke
være Tvivl om, at Slag ell. Stød paa scrotum
kan betinge deres Udvikling. En Række
Tilfælde af denne Art er iagttagne hos unge
Mennesker, der ved at stige op paa en Cykle har
slaaet scrotum mod Cyklens Saddel. Udvikles
der efter en saadan Læsion en blivende eller
tiltagende Ømhed eller Svulst af scrotum og
dens Indhold, maa Henvendelse til Læge ikke
opsættes.
Johs. F.
Testikler (»Stenene«, testes, testiculus,
orchis eller didymis), de mandlige Kønskirtler, er
to mandelformede Organer af 4—5 cm’s Højde,
c. 2 cm’s Bredde og 2—3 cm’s Tykkelse i
Retning forfra bagtil. Deres Vægt er tilsammen
godt 50 gr. De har deres Plads i Pungen
(scrotum), der ved en Skillevæg (septum scroti)
er delt i to Rum, et for hver T. De er
omgivne af flere hindeagtige Lag, inderst af tunica
vaginalis propria, der bestaar af to Blade med
et mellemliggende serøst Hulrum, som
oprindelig er en Del af Bughindens Hulrum (se ndf.).
Uden om denne Hinde findes tunica vaginalis
communis, hvortil slutter sig T.’s Løftemuskel,
cremaster, nogle flade Muskelbundter, der fra
Underlivsmusklerne slynger sig ned om T. og
ved deres Sammentrækning kan løfte dem noget
i Vejret. Lige under scrotum’s Hud ligger et
andet fladt Muskelbundt, tunica dartos, ved
hvis Sammentrækninger Huden antager en
ejendommelig rynket Beskaffenhed. Langs
Bagkanten af T. findes en pølseformet Streng,
Bitestikelen (epididymis), hvis tykkere,
øverste Ende kaldes Hovedet (caput epididymidis),
medens dens nedadvendte, tyndere Ende kaldes
Halen (cauda e.); denne sidste bøjer sig i en
spids Vinkel opad, idet den fortsætter sig i T.’s
Udførselsgang, Sædgangen. Selve T. er
dannet af en blød Kirtelmasse, pulpa testis, der er
omsluttet af en fast og stram, fibrøs Hinde,
tunica albuginea, som i sin bageste Del er
fortykket til det saakaldte Highmor’ske
Legeme, fra hvilket tarige fibrøse Strenge
straaleformig gennemkrydser Pulpa’en og derved
deler denne i henved 300 Smaalapper, lobuli,
der dannes af fine, sammenrullede Kanaler,
Sædkanalerne (tubuli seminiferi contorti).
Disse Sædkanaler har en Diameter paa c. 0,15
mm og er indvendig udforede med et flerlaget
Epithel, der dannes af to Slags Celler af helt
forskellig Betydning, nemlig 1) de
 |
| Fig. 1. Gennemsnit af Sædkanaler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
