Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thackeray, William Makepeace - Thaddæus - Thaddæus Ø - Thaer, Albrecht - Thagger - Thais - Thaivan - Thai, Rasmus Samuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1853; en anden Række var The Four Georges
(1856), udgivet 1860. Disse Forelæsninger holdt
han i England, Skotland og Amerika. 1859 blev
The Cornhill Magazine grundet med T. som
Redaktør, og han vedblev at være knyttet til
dette Tidsskrift til sin Død. Heri skrev han bl.
a. Lovel the Widower og The Adventures of
Philip samt en Række maanedlige Skitser,
udkomne under Titlen Roundabout Papers. Ved
sin Død efterlod han sig en ufuldendt Roman
Denis Duval. — T. er ved Siden af Dickens den
betydeligste Skildrer af det engelske Samfund
i Midten af 19. Aarhundrede; men han naaede
aldrig Dickens i Popularitet, væsentlig fordi han
er hvassere i sin Satire og mørkere i sit Syn
end denne. Han holder sig ogsaa til
Skildringen af det respektable Bourgeoisi; den
specielle engelske »Respektabilitet« er aldrig
blevet saaledes hudflettet som i T.’s Romaner og
særlig i hans Studier over alle Slags Snobber.
Der er tillige hos T. en vis fin
Tilbageholdenhed, der ikke direkte vinder Læseren saaledes
som Dickens’ brede Hjertelighed. T.’s Romaner
er meget brede, og han taler ofte selv direkte
til Læseren, paapegende og moraliserende; men
han bygger sine Skikkelser op, Træk for Træk,
indtil de staar lyslevende for Læseren.
Skikkelser som Rebecca Sharp, Henry Esmond og
Oberst Newcome hører til de ypperste i den
engelske Romanlitteratur. — Af T.’s Værker er
en Del oversatte paa Dansk af Robert Watt;
The Book of Snobs er oversat af Gustav Wied,
Henry Esmond bl. a, af Winkel Horn (i
Christiansen’s Serier), Vanity Fair foruden af Robert
Watt i 60’erne af Axel Damkiær 1919. — T.’s
Værker foreligger i en Mængde forskellige
Udgaver; her kan nævnes: Complete Works (20
Bind, 1878), Miscellaneous Works (14 Bind,
1893), Works, with Biographical Introductions
by Anne T. Ritchie (13 Bind, 1898—99), Works,
ed. by G. Saintsbury (17 Bind, Oxford 1908).
Hans Correspondence udkom 1887. (Litt.:
Hannay, Memoirs of T. [1864]; A.
Trollope, T. [i Serien English Men of Letters,
1879]; Mrs. Ritchie, Chapters from Some
Memoirs [1894]; Lewis Melville, W. M. T.,
a biography [2 Bind, 1910]; C. Whibley, W.
M. T. [1903]).
(T. L.). I. O.
Thaddæus [ta-], se Judas, Jakob’s Søn.
Thaddæus Ø [ta-], se Nysibiriske
Øer.
Thaer [tæ.r], Albrecht, tysk
Landøkonom, f. 14. Maj 1752 i Celle i Hannover, d. 26.
Oktbr 1828. Opr. Læge i Celle ledtes han af
sin Kærlighed til Blomster og Havebrug ind
paa Landvæsenet, og allerede 1774 skrev han
sin, senere paa Dansk oversatte »Einleitung zur
Kenntniss der englischen Landwirtschaft«.
1798—1804 udgav han »Annalen der
niedersächsischen Landwirtschaft«. 1806 oprettede
han Tysklands første egl. Landbrugsskole i
Möglin (nedlagt 1861), der blev søgt af
Landmænd fra hele Europa. Her skrev han bl. a.
»Annalen des Ackerbaus« og sit, 4 Bd store,
Hovedværk »Grundsätze der rationellen
Landwirtschaft« (1804—12), der er oversat paa de
fleste europæiske Sprog, paa Dansk af J. C.
Drewsen 1816—19. T. udnævntes til Statsraad
1807, fra 1810—18 var han Prof. i Landbrug
ved Berlins Univ. og fra 1815 Generalintendant
over de kgl. Stam-Faarehold. I 19. Aarh.’s
første Halvdel har faa Landøkonomer haft den
Betydning som han. (Litt.: J. C. Drewsen
i »Nye Landoekonomiske Tiender«, 7. Bind).
H. H-l.
Thagger ell. Thags (eng. Skrivemaade
Thugs, af Hindi & Marathi thag’ en
Rovmorder, Kvæler, jfr. Sanskrit sthaga) er
Navnet paa en nu udryddet Sekt i Indien, som
kan spores tilbage til 12. Aarh., og som bestod
af et over hele Indien (særlig Centralindien)
udbredt, stærkt organiseret Broderskab af
Snigmordere. Denne Sekt hører nærmest til de
çivaitiske Sekter, som dyrker Çiva’s Hustru
Kali ell. Durga (de saakaldte Çakta’er,
s. d.); Gudindens Vilje aabenbaredes gennem
Jærtegn, og den højeste religiøse Pligt var at
vinde Rigdom ved Overfald og Mord. Med dette
Formaal stationerede de sig i større ell. mindre
Bander rundt om i Landet, optraadte i de
sindrigste Forklædninger, lokkede vejfarende i
deres Garn, hvorefter de dræbte og
udplyndrede dem og skjulte Ligene; Drabet foregik
i Reglen ved Kvælning med Strikker, hvorfor
de ogsaa gik under Navnet phansigar (af
phansa, en Snare, Strikke, jfr Sanskrit
paça). En Del af det røvede Bytte bragtes
som Offer til Kali’s Tempel i en Landsby ved
Mirzapur. T. havde deres eget Tyvesprog ell.
Jargon, kaldet Ramasi, som er behandlet af
W. H. Sleeman, Ramaseeana, or a
Vocabulary of the peculiar language used by the Thugs
(udg. paa Regeringens Foranstaltning, Calcutta
1836); deres stadige Misgerninger, som man i
Aarh. forgæves havde søgt at sætte en Stopper
for, fremkaldte omsider under den eng.
Guvernør Lord Bentinck (1828—35) en kraftig
Agitation imod dem, særlig gennem Obersterne
Sleeman og Meadows Taylor; dette
foranledigede Regeringen til at gribe til
kraftige Forholdsregler, og 1835 blev en Masse af
dem fængslede og dømte til Døden ell.
Landsforvisning, hvorefter hele Sekten snart
fuldstændig opløstes. (Litt.: Bedst kendte er T.
gennem Meadows Taylor’s store Roman
Confessions of a Thug [Lond. 1839 og 1858], W. H.
Sleeman, The Thugs or Phansigars of
India [Bd 1—2, Philadelphia 1839]; jfr
Hopkins, Religions of India [Lond. 1896]; R. W.
Frazer, British India [3. Udg., Lond. 1904];
Reynolds, Journal of the Royal Asiatic
Society [1837]; Sherwood og Shakespear,
Asiatic Researches, Bd XIII; J. P. Wåhlin,
»Om stryparne (thug). Fanatism och mord«
[Norrköping 1851]).
D. A.
Thais [’ta-], gr. Hetære fra Athen, fulgte
som Alexander den Store’s Elskerinde med paa
hans Krigstog til Asien og ægtede senere Kong
Ptolemaios af Ægypten.
H. H. R.
Thaivan, se Taiwan,
Thai [ta.l], Rasmus Samuel, dansk
Kirurg, f. i Kbhvn 1. Jan. 1785, d. smst. 16. Juli 1853.
Efter at være bleven Student tog han kirurgisk
Eksamen 1808 og blev Reservekirurg ved kirurg.
Akademi, ansattes tillige 1810—12 ved
Frederiks Hospital og 1812 som Lektor i Kemi ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
