Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaler - Thales - Thalia - Thalictrum - Thalleiochin - Thallin - Thallit - Thallium - Thallophyta - Thallus - Thalna - Thalweg - Thalysia - Thame - Thames
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thaler [’ta,-], Sølvmønt, benævnt efter en 1519
i Joachimsthal præget Mønt. Den preussiske
Rigs-T. (siden 1764) = 1,5 Rigs-Gylden eller 3,0067 M,
først à 24 Groschen à 12 Pf., derefter à 30
Groschen à 12 (ogsaa 10) Pf. Den tyske
Møntforenings-T. (siden 1857) = 3 Mark = 2 Kr
66,67 Øre).
(N. J. B.). H. J. N.
Thales [’ta.læs] fra Milet, den ældste gr.
Filosof, levede i 1. Halvdel af 6. Aarh. f. Kr.
og regnedes blandt de »syv vise«. Han synes
som Købmand at have foretaget vidtstrakte
Rejser, bl. a. til Ægypten, og at have skaffet
sig Kundskaber i mangfoldige Retninger. Han
skal bl. a. have erhvervet sig saa megen
astronomisk Indsigt, at han kunde forudsige en
Solformørkelse (rimeligvis 585). For øvrigt var
T.’s Dygtighed vistnok væsentlig af praktisk
Art; den vigtigste teoretiske Læresætning, han
opstillede, var den, at Vandet var det Stof, der
laa til Grund for alle Ting. Endelig skal han
ogsaa have givet sig af med politiske
Overvejelser, idet han gav de lilleasiatiske
Grækere det Raad at slutte sig sammen til et
Statsforbund for saaledes bedre at kunne modstaa
Lydernes Angreb; men hans Raad blev ikke
fulgt.
H. H. R.
Thalia, se Thaleia.
Thalictrum [ta-] L. (Frøstjerne), Slægt
af Ranunkelfamilien (Anemone-Gruppen),
Urter med sammensatte, fint delte (hos danske
Arter dobbelt ell. tredobbelt finnede) Blade.
Blomsterne er samlede i klase- ell. topformede
Stande, smaa og uanselige; Rlosteret enkelt,
4—5-bladet, grønligt, bægerlignende, ofte meget
tidlig affaldende; Støvdragerne er talrige,
længere end Blosteret, livlig (oftest gult) farvede
og har overtaget Blosterbladenes alm.
Funktion, at vejlede Insekter. Frugten er en
Flerfoldfrugt, Delfrugterne ribbede Nødder.
Blomsterne besøges af Insekter for Støvets Skyld;
Honning afsondres ikke. C. 76 Arter, især fra
Europa, Asien og Nordamerika. Fra Danmark
kendes 4 Arter: T. flavium L. (Gul
Frøstjerne), en smuk og kraftig Engplante,
T. simplex L. (Rank Frøstjerne), T.
minus L. (Liden Frøstjerne) og T.
flexuosum Rchb. (Bugtet Frøstjerne), der vokser
paa tørre, sandede Bakker o. l. St. Liden
Frøstjerne, som ogsaa vokser ved Stranden, har
en blaagraa Voksbelægning som saa mange
andre Strandplanter; paa gunstige Lokaliteter
kan den blive mere end 1 m høj. De tre
førstnævnte Arter findes ogsaa i Norge, men er mere
ell. mindre sjældne. Almindeligere er T.
alpinum L. (Fjeld-Frøstjerne). Denne o. a.
Arter dyrkes som Prydplanter i Haver, f. Eks.
T. aquilegifolium L. (Europa) med bleglila
Blomster, T. Delavayi Franch. (Kina) med
større, violette Blomster og T. glaucum Desf.
(Sydeuropa) med blaagrønne Blade og gule
Blomster.
A. M.
Thalleiochin [talajo’ki’n], se Kinin.
Thallin [ta-],
p-Methoxytetrahydrochinolin, CH2O . C6H3 : C3H6 : NH, faas af
Chinanisol ved Behandling med Tin og
Saltsyre. Det krystalliserer i tykke Prismer, der
smelter ved 43°. Den vandige Opløsning farves
smaragdgrøn ved Tilsætning af Jernklorid eller
af Klorvand. T. er et meget kraftigt, men
giftigt Antipyretikum.
(O. C.). S. P.
Thallit [ta-], se Epidot.
Thallium [’ta-], Tl. = 204,0, er et metallisk
Grundstof, som blev opdaget 1861 af
Crookes ved Spektralanalysens Hjælp. Det findes
i ringe Mængde i Svovlkis og Zinkblende,
navnlig fra Rammelsberg i Harzen og forekommer
ogsaa i Nauheimersaltkildens Vand. Man
vinder T. af Slammet fra Svovlsyrefabrikationen.
Efter Fremstilling af Sulfatet bringes dette i
Opløsning, hvorpaa Metallet udfældes ved Hjælp
af Zink eller ved den galvaniske Strøm. T.
ligner Rly; det er blaagraat, meget blødt og
smidigt og kan trækkes til Traad, smelter ved
301°, og har Vægtfylde 11,8. Udsat for Luften
ilter det sig meget hurtig og bedækkes med et
Lag Hydroxyd. Det kan opbevares under Vand.
Ved stærk Ophedning brænder T. med grøn
Flamme, hvis Spektrum bestaar af en stærkt
lysende grøn Linie. Deraf har Grundstoffet
faaet sit Navn (θαλλός, grøn Gren). Det opløses
hurtig af Salpetersyre og af fortyndet
Svovlsyre, men angribes kun langsomt af Saltsyre,
da dets Klorid er tungtopløseligt. T. danner to
Rækker Forbindelser ɔ: Thallo- og
Thalliforbindelser. I Thalloforbindelserne er det
engyldigt og ligner da Alkalimetallerne, i
Thalliforbindelserne er det tregyldigt, men disse
Forbindelser er temmelig ubestandige.
Thallosaltene er til Dels isomorfe med Alkalimetallernes
Salte; Thallosulfat giver ligesom Kaliumsulfat
med Aluminiumsulfat en Thalliumalun,
Al2(SO4)3,Tl2SO4,24H2O, der krystalliserer i
regulære Oktaedre; Thallokarbonat, Tl2
CO3, er opløseligt i 25 Dele Vand, og
Opløsningen reagerer basisk; Thallohydroxyd,
TlOH, er krystallinsk; dets Opløsning
reagerer stærkt basisk. — Thalliumsaltene er
farveløse og giftige; i deres Opløsninger giver
Svovlammonium et sort Bundfald af
Thallosulfid, Tl2S. — Opløses T. i Kongevand, dannes
Thalliklorid, TlCl3, som ved Tilsætning
af Natron giver et Bundfald af brunt
Thallihydroxyd, TlO. OH; ved 160° gaar dette
over til sort Thallioxyd, Tl2O3.
(O. C.). S. P.
Thallophyta [ta-fy-], se Løvplanter.
Thallus [’ta-], se Løvplanter.
Thalna (Juno), se romersk Mytologi.
Thalweg, se Talweg.
Thalysia [ta-], en attisk Høstfest, især fejret
til Ære for Demeter, den samme Fest, som ofte
kaldes Haloa (s. d.). Theokrit har i et smukt
Digt, T., skildret en tilsvarende Fest paa Kos.
H. A. K.
Thame [teim], Ry i det sydlige England,
Oxfordshire, 18 km V. f. Oxford, ved den lille
sejlbare Flod T., som ved Dorchester
udmunder i Themsen. Byen har (1921) 2918 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Thames [temz], fransk Tamise eller
Tranche, Flod i Dominion of Canada, Prov.
Ontario, udspringer N. f. Stratford og strømmer
først mod S. og derefter mod SV., idet den
paa den sidste Strækning i en Afstand af 20—25
km løber parallelt med Nordvestkysten af
Lake Erie. T. udmunder i Lake St. Clair efter
et Løb paa 250 km.
(H. P. S.). G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
