- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaulow, Johan Frederik (Frits)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 311 — Thayer

T. malede i denne Tid væsentlig Bypartier og
Vinterbilleder.

Efter dette betydningsfulde Ophold i
Hjemlandet opholdt han sig i London (1892) og
siden, med Undtagelse af et Besøg i Amerika
hos Carnegie (1897), i Nordfrankrig i nogle
smaa Landsbyer, hvis maleriske Motiver holdt
ham fangen, fra 1898 i Paris. Senere var han,
afbrudt af enkelte Besøg i Norge og i London,
bosat i Frankrig, først i Dieppe, hvis smaa Elve
med Udløb i Kanalen han fandt saa rige paa
Motiver, at han blev der i hele 4 Aar. Fra
den Tid boede han væsentlig i Paris. I 1905 og
1906 var han paa et længere Studiebesøg i
Oslo. — T.’s Kunst havde siden de første
Kamp-aar i Norge brudt sig ny Baner, og han saa i
mange Henseender anderledes end før. Hans
maleriske Syn har tabt sin djærve
naturalistiske Kraft og faaet et Præg af Forfinelse, en
mere overlegen »artistisk« Fremstillingsmaade,
som søger sine Motiver med en subjektiv Smag,
altid udsøgt og endog raffineret, men altid med
en Farveglæde og ustandselig Søgen efter ny og
virkningsfulde Motiver, som i deres
tilsyneladende Ringhed ejer en usædvanlig Skønhed.
Særlig har hans Billeder af smaakruset
rindende Elvevand i Vinter- eller Høstlandskab
vakt Beundring, og de fint stemte Natbilleder i
Maanelys har en egen musikalsk virkende Tone.

Gentagne Gange vandt han ved forskellige
internationale og andre Udstillinger de højeste
Udmærkelser, Grand prix ved
Pariserudstillingen 1900 og Guldmedailler flere Steder, ligesom
han var Medlem af Akademierne i Munchen
(1896), Kbhvn (1898) og Sthlm (1895). Af hans
mange i forskellige private og offentlige
Samlinger spredte Billeder kan nævnes: »Hougfos«
(1883), »Gade i Kragerø« (1881), »Gammel
Bro i natlig Belysning« (1895) o. m. fl. i
Nationalgalleriet i Oslo samt 2 norske
Høstlandskaber (Pastel) i Prinsregentens Palæ i
Munchen; »Vinterdag i Vestre Åker« (1887) og »Den
gamle Fabrik ved Lysakerelven« (1889, Pastel),
begge i Luxembourg-Galleriet i Paris; »Det
gamle Kloster« (1905) i Galleriet i Bordeaux, »Elv i
Ncrmandie« (1892) i Berlins National-Galleri,
»Fra Kjøbenhavns Omegn« (1878), i
Kunstmuseet i Kbhvn, »Vinterbillede fra Vestre Åker«
og »Maaneskinsbillede fra Normandie« i Sthlm’s
Nationalmuseum. I White House hænger et
stort Billede »Aftenstemning fra Pittsburg«
(1897) og i Galleriet i Budapest »Sommeraften i
Oslo« (1905). Galleriet citadina i Venedig
ejer »Aften ved en Elvebred« (1897). I
Gøteborgs Galleri er nu hans oprindelig den
Fiirsten-berg’ske og andre Samlinger tilhørende
Billeder: »Nedsneet Bænk« (1880), »Fra en norsk
Sjøby« (1881). I sine senere Aar dyrkede T.
Raderekunsten og har i denne Kunstart ydet
fremragende Ting, 12 — i et meget begrænset
Antal trykte — Raderinger, alle Farvetryk;
Kunstmuseet i Oslo ejer 6 af disse Raderinger,
og 3 befinder sig i Kensington-Museet. Han
vedblev til sin Død at udfolde en stor
Produktion af Malerier og Farveraderinger og
udviklede i sine senere Aar en stadig mere forfinet
Kolorisme, som dog stundom kunde slaa over
i det sødlige. Om Foraaret efter hans Død
holdtes Auktion over hans Samlinger og hans

egne Billeder i Paris. Han udstillede hyppig
paa Salonen i Paris samt ved en stor Række
internationale Udstillinger. I Oslo Kunstforening
udstillede han 1906. Efter hans Død holdtes i
Oslo 1907 en Udstilling af hans efterladte
Studier og Skitser, som sammen med en stor
Række ældre og yngre Malerier udstilledes 1910
i Kbhvn, Oslo, Goteborg, Sthlm. 1908 udgav
bans Enke en Samling af hans efterladte
litterære Skitser under Titlen: »I Kamp og i Fest«.
(Litt.: »Folkebladet« (Oslo) [1890], S. 18,
[!906], S. 321; »Samtiden« [Bergen 1907]; »The
Studio« [Juni 1897]; »Ord och Bild« [Sthlm
1902]; »Kunstbladet« 1909-10, S. 375 ff.; A.
Aubert, »Det ny Norges Malerkunst« [1904];
J. Th i i s, »Norske malere og billedhuggere«,
II [1905]; C. W. Schnitler i »Vore
høvdinger« [1914]). _ (Fr. O.). S. W.

Thaulow rtåu-], Mo ritz Christian
Julius, Prof. i Kemi ved Oslo Univ., f. i
Slesvig 19. Novbr 1812, d. i Oslo 20. Juli 1850.
Faderen var af norsk Slægt. Han studerede
Kemi i Kiel og kom 1832 til Oslo som Assistent
i Fysik og Kemi hos Prof. Keyser. 1837 opgav
han denne Post og studerede i de flg. Aar med
Stipendium Kemi dels i Berlin, dels hos Liebig
i Giessen, dels i Paris. Efter sin Hjemkomst
(1839) blev han Lektor i Kemi ved Univ. som
den første særlige Lærer i dette Fag. 1844 blev
han Prof. og virkede som saadan til sin Død.
Han har indlagt sig megen Fortjeneste dels ved
sin Virksomhed ved Univ., dels ved sit Arbejde
for Udbredelsen af Kundskab om Kemiens
Anvendelse i det praktiske Liv. (Litt.: »Norsk
Forf.-Leks.«, V)^ S. T.

Thaulow rtau-L Thorvald Tetens
Hanse-n i u s, dansk Telegrafembedsmand og
Forfatter, f. 24. Maj 1842, d. 27. Juli 1893, gjorde fra
1861 Tjeneste i Telegrafvæsenet, først i
Sekretariatet, siden paa Telegrafstationen i Kbhvn,
hvor han i 1893, kort før sin Død, blev udnævnt
til Overtelegrafist. Han oprettede omkring 1880
»Kjøbenhavns By- og Hustelegraf«, som i 1882
blev overtaget af »The international
Bell-Tele-phene Company«, der anlagde de første
Telefoner i Kbhvn. T., der var en initiativrig og
begavet Mand, har forfattet Teksten og
komponeret Musikken til »Slesvig, vort elskede
omstridte Land«, »Du kære gamle Fædreland« og
en »Foraarshymne« (tilegnet »Fattiges
Juleglæde«). M. G.

Thaumas [’tau-] (græsk; »den vidunderlige«),
en mytisk Personlighed, Søn af Pontos og Gaia
(Havet og Jorden). Harpyierne og Iris nævnes
som Afkom af ham og Okeaniden Elektra. T.
er en Personifikation af Havets Vidundere. I
Sagn og Digtning optræder han i øvrigt
sjælden. H. A. K.

Thaumasit [tau-], et sjældent Mineral,
interessant ved sin højst ejendommelige kem.
Sammensætning, der svarer til Formlen: CaSi03.
CaC03. CaS04 . 15H20 (kiselsur, kulsur og
svovlsur Kalk). Mineralet er fundet som hvide,
krystallinske Aggregater, der udfylder smaa
Hulheder i Fjeldet ved Bjelke Grube, nær
Åreskutan i Jemtland. (N.V.U).O.B.B.

Thaumatologl [tau-] (gr.), Læren om Underet.

Thayer rpeig], AlexanderWheelock,
amerikansk Musikforfatter (1817—97), var i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free