Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 320 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Themse-Tunnelen - Thénard, Louis Jacques - Thénards Blaat - Theobroma - Theobromin - Theodat - Theodbrand - Theodektes - Theoderik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

East London Railway Co., der siden har
benyttet den til Jernbanetrafik.
A. O-d.

Thénard [te’na.r], Louis Jacques,
fransk Kemiker, f. 4. Maj 1777 i Louptière, d.
20. Juni 1857 i Paris, var Professor ved flere
videnskabelige Institutter i Paris; han blev adlet
til Baron og senere Pair af Frankrig. T.
opdagede Bor (1808) og Brintoverilte (1818) og
studerede, sammen med Dulong, Platinets
katalyserende Virkning paa Brintens Forening med
Ilt (1823). Sammen med Gay-Lussac fremstillede
han for første Gang Kalium og Natrium ved
Reduktion i St f. ved Elektrolyse.
S. P.

Thénards Blaat [te’na.rs-], se
Koboltblaat.

Theobroma [te-] L., Slægt af Sterculiaceæ,
stjernehaarede Træer med store, hele eller
delte Blade og middelstore Blomster, der ofte
udspringer fra Stammen og sidder i smaa
tætblomstrede Stande. Kronbladene er delte i en
nedre, stærkt konkav Del og en øvre,
pladeformet; Støvdragerne bærer foroven
kronbladagtige Staminodier, mellem hvilke findes smaa,
firerummede Støvknapper. Frugten er bæragtig,
senere læder- eller træagtig; den indeholder 5
Rum med 2 Rækker Frø i hvert. Frøene er
noget sammentrykte, af Størrelse som Mandler
og ligger vandret; de indeholder ingen
Frøhvide, men den store Kim med tykke og foldede
Blade er rig paa Olie. 10—12 Arter i det
tropiske Amerika. T. Cacao L. (Kakaotræ, se
Fig.) er et 3—8 m, sjældnere indtil 13 m højt,
stedsegrønt Træ med elliptiske, 20—30 cm
lange, helrandede eller let bølgede, svagt
læderagtige og blanke Blade. Blomsterne, der mest
udspringer fra Stamme og Grene, er gule eller
rødlige til brunrøde. De gullige eller røde, men
ved Tørring helt brune Frugter har 10
Længdefurer; de bliver 1—2 dm lange, størst hos det
dyrkede Træ. Om Frøene, se Kakaobønner.
Kakaotræet hører hjemme i Landene ved
Amazonfloden og Orinocofloden og gaar her op til en
Højde af 400 m over Havet; det vokser næppe
vildt i Egnene om den mexikanske Havbugt. I
dyrket Tilstand findes det nu i næsten alle
tropiske Lande; mest kultiveres det dog i
Amerika, fra Bahia og det nordlige Peru til Mexiko
og Vestindien. Allerede ved Amerikas
Opdagelse fandtes det dyrket i Mellemamerika. Det er
ret fordringsfuldt; det kræver høj Temperatur
(24—28°), stor Fugtighed og gode
Jordbundsforhold; helst vokser det i Skygge og vel
beskyttet over for Vinden, i Dale, langs
Flodbredder o. l. St. Sjælden danner det smaa Skove.
Dyrkningen er derfor vanskelig; mellem de
unge Planter maa plantes Bananer og stærkt
beskyggende Træer eller Buske. Omtrent 5 Aar
gammelt begynder det at bære Frugt, men først
i 10 Aars Alderen giver det nogenlunde rigelig
og vedbliver dermed indtil omkring 30 Aars
Alderen. Blomstringen er vel rig og varer hele
Aaret rundt, men forholdsvis meget faa
Blomster udvikler sig til Frugt. Modningen tager
henved 1/2 Aar. Høsten falder gerne 2 Gange
aarlig; som Middeludbytte sættes 30 Frugter af
hvert Træ, hvilket giver mellem 1 og 2 kg Frø.
Behandlingen af Frugterne er noget forskellig
paa de forskellige Steder. I hvert Fald bringes
Frøene, ofte ved nogle Dages Nedgravning i
Jorden, i en Gæringstilstand, under hvilken de
faar en Del af deres ejendommelige bitre Smag.
De i længere Tid tørrede Frø lagres, og de
opnaar derigennem større Aroma. Om
Behandlingen af Kakaobønner, se Kakaobønner,
om deres Anvendelse til Kakao,
Kakaosmør og Chokolade se sidstnævnte
Artikler. — Ogsaa andre Arter leverer Kakao,
saaledes T. bicolor Humb. et Bpl., der har
hjemme i Columbia og ved Rio Negro, T.
angustifolium Moç. et Sers. (Kakao fra Soconusco)
og T. ovatifolium Moç. et Sers. (Esmeralda).
A. M.

Kakaotræ. 1. Gren med Blomster og Frugt. 2. Enkelt Blomst.

Theobromin, Dimetyl-dioxy-purin,
findes i Kakaobønner (Theobroma Cacao) og
kan fremstilles kunstig af Xanthinbly og
Jodmethyl. T. er et glinsende Krystalpulver,
smager bittert, opløses i 1600 Dele koldt eller i 150
Dele kogende Vand og sublimerer ved c. 300°.
Metyltheobromin er Kaffeïn (s. d.).
(O. C.). S. P.

Theodat [te-] (Theodahad), østgotisk
Konge, Søstersøn af Theoderik den Store,
dræbte 534 den regerende Dronning
Amalasunta ell. Amalasvinta, Theoderik’s Datter, og
tiltog sig Regeringen. Heraf tog Kejser
Justinian Anledning til at sende en Hær under
Belisarius til Italien for at berøve Goterne dette
Land. Imidlertid blev T., der selv havde stillet
sig i et tvetydigt Forhold til Romerkejseren,
dræbt af sine egne Undersaatter (536). Hans
Efterfølger blev Vitiges.
H. H. R.

Theodbrand [te-], d. s. s. Thangbrand.

Theodektes [te-], græsk Tragediedigter og
Taler, var født i Faselis i Lykien, men opholdt
sig i forskellige græske Byer. Han levede i
Midten af 4. Aarhundrede f. Kr. Hans Tragedier
gjorde megen Lykke, men er alle tabte paa
enkelte Brudstykker nær, som findes i Nauck’s
Tragicorum græcorum fragmenta. Brudstykker
af hans Taler findes i Baiter og Sauppe’s
Oratores Attici.
H. H. R.

Theoderik [te-] (Theodorik), gotiske
Konger.

1) T. I, Konge over Vestgoterne (419—451),
besteg Tronen efter Vallia paa en Tid, da hans
Folk havde Herredømmet over det sydlige
Gallien. Han udvidede sin Magt mod N. og stod
i længere Tid i et daarligt Forhold til Romerne.
Først da Hunnernes Magt blev meget truende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>