Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thessalien - Thessalonike - Thessalonikerbrevene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældre Befolkning; paa den Maade har man i
ethvert Tilfælde forklaret den Kendsgerning,
at vi i den historiske Tid træffer en livegen,
agerdyrkende Befolkning, de saakaldte
Penester, som var afhængige af adelige Herrer.
For øvrigt stod T. i Kulturudvikling langt
tilbage for det øvrige Grækenland, ligesom det
heller ikke udgjorde nogen politisk Enhed: i de
enkelte Stæder herskede forsk. Adelsslægter,
saaledes Aleuaderne i Larissa og Skopaderne i
Krannon; kun ved enkelte Lejligheder sluttede
hele T. sig sammen under en fælles Hærfører.
Saaledes skaffede i 4. Aarh. f. Kr. Jason af
Ferai sig en betydelig Magtstilling, som dog
kun var af forbigaaende Art, idet hans
Efterfølgeres tyranniske Regering medførte
Indblanding fra Makedoniens Side, hvorved hele
Landets Uafhængighed gik tabt. Efter Romernes
Sejr over Makedonerne (197) fik T. vel sin
Uafhængighed tilbage, og der dannedes et
thessalisk Forbund, men snart efter kom T. dog
under Rom. Ligesom de øvrige Dele af
Balkan-Halvøen kom det derefter under det
byzantinske Rige og under Tyrkerne for som sagt 1881
for største Delen at forenes med Kongeriget
Grækenland. (Litt.: A. Philippson,
»Thessalien und Epirus« [Berlin 1897]).
H. H. R.
Thessalonike [te-], By i Makedonien i
Oldtiden, anlagt af Kassandros paa det gl.
Therme’s Plads og opkaldt efter hans Hustru, en
Datter af Filip II, nu Saloniki. Det var i
den senere Oldtid en meget betydelig og rig
By, hvortil navnlig dens fortræffelige
Beliggenhed bidrog. Under det rom. Herredømme var
den som oftest Sæde for Provinsialregeringen.
H. H. R.
Thessalonikerbrevene [te-] er Benævnelse
for to af de i den nytestamentlige Kanon
optagne Paulusbreve, efter den alm. Rækkefølge
det 8. og 9. Om Grundlæggelsen af en kristen
Menighed i Thessalonika, det nuv. Saloniki,
berettes i Ap. Gern. 17, 1 ff., at Paulus paa sin
anden Missionsrejse ledsaget af Silas og
Timotheus kom til Byen efter umiddelbart forinden
at have oplevet Fængsling og paaflg. Frigivelse
i Filippi. Efter sin Sædvane henvendte Apostlen
sig først til Jøderne og prædikede for dem i
Synagogen 3 paa hinanden flg. Sabbater; blandt
dem vandt han dog kun faa Tilhængere for
Evangeliet (»nogle«, Ap. Gern. 17, 4), men
større Tilslutning fandt han hos de saakaldte
»gudfrygtige« Hedninger (se Proselyt), i
Særdeleshed blandt de fornemme helleniske
Kvinder. Herved vaktes imidlertid Jødernes
Skinsyge, saaledes at de foranstaltede et Opløb,
der nødte Paulus og hans Medarbejdere til at
forlade Byen og rejse til Beröa. Opholdet i
Thessalonika maa dog have strakt sig over et
længere Tidsrum end de i Ap. Gern. 17, 2
forudsatte 3—4 Uger, thi Fil. 4, 16 nævner Apostlen,
at han under sin Virksomhed dér to Gange har
faaet sendt en Understøttelse fra Filippi. Da
Missionsarbejdet ogsaa i Berøa forstyrres af
Jøderne, drager Paulus selv videre til Athen,
medens Silas og Timotheus foreløbig bliver
tilbage og fortsætter Gerningen; efter Ap. Gern.
18, 5 træffer de først sammen med ham i
Korinth, men 1. Thess. 3, 1—6 viser, at i hvert
Fald Timotheus forinden maa have været hos
Paulus i Athen. Herfra har da Apostlen sendt
ham til Thessalonika, og da han vender tilbage
og mødes med Paulus i Korinth, bliver de
Efterretninger, som han medbringer,
Anledningen til, at Første Thessalonikerbrev
skrives (jfr 1. Thess. 3, 6 ff.). Først og
fremmest er det vel de Forhold, som behandles i
4, 13 ff.: man er i Thessalonika bleven
ængstelig, fordi nogle af Menighedens Medlemmer er
døde, forinden Genkomsten indtraf, idet man
mente, at disse da gik Glip af Frelsen. Men
heroverfor trøster Paulus med Henvisning til
et »Ord af Herren«, hvorefter de, der oplever
Parusien, ikke skal have noget Fortrin for de
da hensovede; thi forinden skal de, der er
døde i Livssamfund med Kristus, opstaa af
deres Grave og forenes med de levende, og
samlede skal de da møde Kristus i Luften og
med ham indgaa til den messianske Herlighed.
5, 1 ff. indskærper Apostlen yderligere, at
Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten,
hvorfor det gælder om bestandig at være beredt.
Muligvis har Timotheus ogsaa berettet om
uheldige moralske Forhold i Menigheden,
hvorfor Paulus i 4, 1 ff. formaner til at sky Utugt
og Uredelighed i Forretningslivet. Hvad der
har foranlediget Apostlens Selvforsvar for sin
Virksomhed i Kap. 2, er omstridt. Adskillige
Forskere mener, at det tager Sigte paa
judaistiske Vranglæreres Optræden i Thessalonika, paa
samme Maade som det kendes fra de galatiske
Menigheder og Korinth; og hermed vilde det
passe godt, at Apologien i V. 14—16 munder
ud i en meget haard Dom over Jøderne.
Rimeligere er det dog vist at antage, at Paulus i
Kap. 2 ikke imødegaar Beskyldninger, som
virkelig er fremsat, men derimod
Misforstaaelser, som han frygter kunde fremkomme. Han
havde jo forladt Menigheden i stor Skynding
og ved sin Afrejse sikkert lovet at komme
igen; dette var imidlertid ved
Omstændighedernes Magt blevet forhindret (jfr 2, 17 ff.), og
hvad maatte da Menigheden tænke om ham og
hans Virksomhed? Det er alene ud fra
saadanne Forudsætninger forstaaeligt, at Apostlen
kunde føle Trang til at forsikre om sine
redelige Hensigter, naar han forkyndte Evangeliet.
Brevet er altsaa skrevet fra Korinth c. 50 e. Kr.;
dets paulinske Autenti er i Nutiden alm.
anerkendt; Sprog og Stil er ganske som i de store
Breve, og ingen senere vilde være faldet paa
(4, 17) at tillægge Apostlen Forventningen om,
at han selv skulde opleve Genkomsten.
Andet Thessalonikerbrev er efter
den alm. Antagelse skrevet senere end 1.
Thess., men ikke ret længe efter, rimeligvis
endnu i s. A. (50) og ligeledes fra Korinth.
Silas og Timotheus nævnes som Medforfattere
til begge Breve. Anledningen er, at
Medlemmer af den thessalonicensiske Menighed har
næret sværmeriske Forventninger om
Genkomstens umiddelbare Nærhed og af den Grund
forsømt det daglige Arbejde; Apostlen gør da
heroverfor gældende, dels (Kap. 2) at forinden
Kristus kommer, maa først Antikrist
aabenbares, og han er ikke fremtraadt endnu; dels
at Arbejdet er en Pligt: den, som ikke vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
