Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thierry - Thiers - Thiers, Louis Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thierry [tiæ’ri], 1) Jacques Nicolas
Augustin, fransk Historieskriver, født 10.
Maj 1795, død 22. Maj 1856. I sin tidlige
Ungdom var han nøje knyttet til Saint
Simon og var derefter A. Comte’s Medarbejder,
men kom snart ind paa historiske Studier og
fandt i Englands og Frankrigs ældre Historie
Grundlaget for begge Landes politiske og
sociale Forhold som udsprungne af en national
Modsætning mellem en herskende og en
undertrykt Race, hist Normanner og Angelsachser,
her Franker og romaniserede Kelter. Han
fremsatte først denne Opfattelse i Lettres sur
l’histoire de France (optaget 1820 i Courrier
français, udgivet særskilt 1827, 13. Udg. 1868)
og udformede den senere i sin berømte Histoire
de la conquête d’Angleterre par les Normands
(3 Bd, 1825, 10. Udg., 1877), som ved sin
mesterlige Skildring og livlige Stil endnu hører til
den fr. Historieskrivnings ypperste Værker,
selv om det ikke længere tilfredsstiller den
strenge Kritik. Han gav derved Stødet til
Studiet af de indre Forhold og til Fremdragelse
af Aktstykker o. a. gamle Kildeskrifter. Som
Følge af sit anstrengende Arbejde mistede han 1826
Synet, men fortsatte ufortrøden sin
Virksomhed, til Dels ved sin Hustrus Hjælp. 1834
udkom Dix ans d’études historiques (en Samling
Afhandlinger) (11. Udg. 1868), 1835 Récits des
temps Mérovingiens (9. Udg. 1867), der
prisbelønnedes af det fr. Akademi, og 1853 Essai
sur l’histoire de la formation et des progrès du
tiers-état (ny Udg. 1892). Desuden udgav han
1850—56 3 Bd Recueil des monuments de
l’histoire du tiers-état, nærmest Byen Amiens’
Historie indtil 1789. Hans samlede Skrifter udkom
1856-60 i 10 Bd, ny Udg. 1883. Han blev 1830
Medlem af Instituttet. — Hans Hustru Julie
T. (død 1844) skrev selv bl. a. Scenes de moeurs
et de caractère aux XVIII:e et XIX.e siècles
(1835).
2) Broderen Amédée (1797—1875), blev
1828 Prof. i Besançon, var 1831—38 Præfekt og
blev derefter ansat i Statsraadet, sluttede sig
1853 til Kejserdømmet og blev 1860 Senator.
Efter Broderens Forbillede kastede han sig
over Studiet af Frankrigs ældste Historie, skrev
Histoire des Gaulois (3 Bd, 1827—45, 5. Udg.
1857) og Fortsættelsen Histoire de la Gaule
sous la domination romaine (3 Bd, 1840—47, 3.
Udg., 1867); han udfyldte derved Broderens
Bevisførelse om Kelternes Betydning for Dannelsen
af det franske Folk. Senere skrev han Histoire
d’Attila et de ses successeurs (2 Bd, 1856, 5.
Udg. 1874), Récits de l’histoire romaine au 5.
siècle (1860) og en Række Skrifter om det
romerske Kejserdømmes sidste Tidsrum, dels om
Kirkefædrene Hieronymus og Chrysostomus.
Siden 1841 var han Medlem af Instituttet.
E. E.
Thiers [tiæ.r]. By i det sydlige Frankrig,
Dept Puy-de-Dome, ligger særdeles malerisk
paa den stejle Skraaning af det 623 m høje
Mont Besset, ved Durolle (Biflod til Dore) og
Lyon-Banen, ØNØ. f. Clermont, 17400 Indb. T.
har to Kirker (fra 11. og 15. Aarh.), mange
middelalderlige Huse, en Handelsdomstol og et
Handelskammer foruden et Collège og et
Bibliotek. T. er Midtpunktet for en betydelig
Knivindustri og har desuden Fabrikation af Papir,
Knapper og Maskiner. Arrondissementet T. (6
Kanton’er, 42 Kommuner) har 71400 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Thiers [tiæ.r], Louis Adolphe, fr.
Statsmand og Historieskriver, f. 14. Apr. 1797 i
Marseille, d. 3. Septbr 1877 i St Germain; han var
Købmandssøn, og hans Moder var en Slægtning
af Brødrene Chénier. Efter Uddannelse ved
Akademiet i Aix lod han sig 1820 indskrive som
Sagfører, men foretrak at hengive sig til
litterær Virksomhed. Med sin Ungdomsven Mignet
drog han 1821 til Paris, hvor han snart blev
bekendt med de
frisindede
Deputerede Manuel
og Lafitte,
senere ogsaa med
Talleyrand,
Finansmanden
Louis og
General Foy, der
alle tre blev
hans
Læremestre, hver paa
sit Omraade til
stor Nytte for
hans senere
Virksomhed.
T. blev politisk
og litterær
Medarbejder ved
Constitutionnel og viste sig at være som Stilist
livlig og slagfærdig samt en kyndig
Kunstanmelder, men skrev desuden en omfattende
Skildring af den fr. Revolutions Historie 1789—99
(10 Bd, 1823—27). Heri forsvarede han
Revolutionens store Grundsætninger mod den da
raadende Reaktion og forstod med sandt
Sagførersnille ikke alene at undskylde hin Tids
Udskejelser og Voldsomheder, men ogsaa at
hævde deres naturlige Berettigelse som Led i
Udviklingen og nødvendige Midler til at
fremme Revolutionens Sag (senere gjorde han dog
ikke faa Rettelser i sine Udtryk og Domme).
Bogen gjorde megen Opsigt og fik en
umaadelig Udbredelse (16. Opl., 1865—67, ialt 150000
Eksp. i Frankrig); blev desuden oversat i mange
Sprog (paa Dansk af F. C. Rosen 1841—45)
samt indbragte ham en Formue. Senere indgik
han et rigt Giftermaal med Elise Dosne
(1818—80), der gennem hele Livet var ham en trofast
og dygtig Støtte, ligesom hendes begavede
Søster.
1829 var T. i Færd med at tage Del i en
Jordomsejling, da Ministeriet Polignac’s
Dannelse bestemte ham til at blive hjemme for at
være med i Kampen for Friheden og
Forfatningen. Sammen med Mignet og A. Carrel
stiftede han Jan. 1830 Bladet National og udtalte
her (18. Jan.) Stikordet »Kongen skal være
Konge, men ikke selv styre« (Le roi règne et
ne gouverne pas), Grundsætningen i det
parlamentariske System. I Julidagene s. A. tog han
fremragende Del i Journalisternes Optræden
og affattede selv Indsigelsen mod de ulovlige
Ordonnanser, men fraraadede bestemt al aaben
Modstand og holdt sig helt tilbage under
Kampen. Derimod var det ham, der først henledede
Tanken paa Ludvig Filip (havde allerede i Febr
 |
| L. A. Thiers. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
