Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thisted - Thisted, Valdemar Adolph - Thisted (Tisted) Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlening til Adelsmænd; efter 1660 blev den solgt,
først 1764 blev den nedbrudt;
»Bisgaardsstræde« minder endnu om den. Byen skal have
faaet sine første Købstadsprivilegier af en af
de sidste Børglum-Bisper; de blev bekræftede
af Kong Frederik I »for Bisp Stygge Krumpens
Skyld«. Skønt Byen som sagt sejrede i Kampen
med Hovsør, der endog i Begyndelsen af den
nyere Tid en Overgang var Købstad, blev T. dog
aldrig nogen betydelig By, da Sejladsen paa
Limfjorden var alt for vanskelig. Dertil kom
Ildebrande, som 1608 og 1620, en betydelig
Vandflod 1622 og Krigene i 17. Aarh., hvilket
alt bidrog til at hemme den. Da de kejserlige
kom til Byen i 1627, siges den at have haft
1280 Indb.; men den led meget, navnlig under
Svenskernes Hærgninger 1644 og 1658, og 1672
var Folketallet sunket til c. 1000; ti Aar efter
blev dens Privilegier indskrænkede, idet det
blev forbudt den at drive udenlandsk Handel;
det var Aalborg, der havde klaget over, at T.’s
Borgere gjorde Indgreb i dens Handel. 1769
havde T. kun 815 Indb. Først ved Midten af
19. Aarh., da den havde faaet Havnen,
begyndte lysere Tider for Byen, og
Jernbaneanlæggene og de bedre Besejlingsforhold paa
Limfjorden har bragt yderligere Fremgang. I
Slutningen af 17. Aarh. tildrog Byen sig alm.
Opmærksomhed ved den berygtede
Besættelseshistorie mod Sognepræsten Ole Bjørn (se »Kort
og sandfærdig Beretning om den vidtudraabte
Besættelse i T.« [Kbhvn 1699, atter udg. 1891];
F. Hallager, »Ole Bjørn og de Besatte i T.«
[Kbhvn 1901] og »Saml. til jydsk Hist. og
Topografi«, 3. Rk., III). En 1549 oprettet
Latinskole ophævedes atter 1739. — I T. er Forf.
Malte Conrad Bruun, Højskolemanden Christen
Kold og Digteren J. P. Jacobsen fødte henh.
1725, 1816 og 1847. (Litt: P. L. Hald i
»Aarb. f. T. Amt« 1913, 1915, 1918 og 1919 og i
»Jyske Byer og deres Mænd«, V [1917]; Trap,
»Danmark«, 4. Udg., V).
(H. W.). M. S.
Thisted, Valdemar Adolph, dansk
Forf., f. i Aarhus 26. Febr 1815, d. paa
Frederiksberg 11. Oktbr 1887, blev Student 1833
og tog, efter
en Tid at have
været
Huslærer paa en
Herregaard,
teologisk
Embedseksamen
1840; samme
Aar oprettede
han i
Skanderborg en
Drengeskole, og der
begyndte han
sin litterære
Virksomhed
med »En
Vandring i Syden
af Emanuel
St Hermidad«; Bogen, der udkom 1843, gjorde
ikke ringe Opsigt og rostes i Pressen for den
»Vederhæftighed«, hvormed Sydens Natur og
Folkeliv var skildret; T. havde i Virkeligheden
dengang aldrig været uden for Danmark, men
raadede over en levende Fantasi og
Efterligningsevne. Efter at have foretaget en Rejse i
Tyskland og Schweiz blev T. 1846 ansat som
Adjunkt i Aarhus; derfra udsendte han, stadig
under sit opr. Pseudonym, i Løbet af faa Aar
en hel Række til Dels omfangsrige Romaner
og Fortællinger, der fandt mange Læsere og
indbragte ham en Rejseunderstøttelse af
Statskassen. 1849 drog han Syd paa og tilbragte det
meste af et Aar i Rom, hvor han brugte sine
Øjne godt og ikke mindre flittig sin Pen; som
Frugter af hans Rejsestudier kan nævnes hans
»Episoder af et Rejseliv« (1850), »Romerske
Mosaiker« (1851), den store romantiske
Digtning »Sirenernes Ø« (1852) og »Neapolitanske
Akvareller« (1855). 1855 blev T. kaldet til
Sognepræst for Højrup i Sønderjylland og
forflyttedes 1862 derfra til Tømmerup ved
Kalundborg; 1870 maatte han p. Gr. a. Sygelighed tage
sin Afsked, og de Aar, han endnu havde
tilbage, henlevede han som en hjælpeløs, om end
i det hele aandslivlig Krøbling.
I sine Præsteaar arbejdede han væsentlig
som etisk-religiøs Forfatter; 1859 udgav han
saaledes under Navnet Herodion de to Bind
»Præstekald«, hvori han i Brevform drøftede
sædelige, kristelige og psykologiske Spørgsmaal
med ikke ringe Liv og Energi, men i en ofte
springende Form og med stor Bredde; megen
Vægt lægger han paa Redegørelsen for sin
Opfattelse af Forhold mellem Stat og Kirke og
mellem Præst og Menighed, og her stiller han
sig afgjort frisindet, ikke mindst, hvor han
kæmper for Indførelse af Menighedsraad;
Værket gjorde megen Opsigt og gav Anledning til
en vidtløftig Diskussion baade i Pressen og i
særlige Smaaskrifter. Væsentlig som religiøst
Tendensskrift maa ogsaa det af alle hans
Arbejder, der har vakt størst Røre, »Breve fra
Helvede af M. Rowel« (1866), betegnes. Stærkt
paavirket af S. Kierkegaard gaar Forf. her ud
paa at vække Syndserkendelse og »Gru for den
evige Dom«, og paa mangt et Sind har Bogen
sikkert virket stærkt i Kraft af den levende
Fantasi, hvormed de enkelte Billeder er
malede, og som let faar Læseren til at overse, at
Bogen som Helhed er alt andet end godt
komponeret. Den har vundet meget stor
Udbredelse baade i Danmark og i Udlandet, særlig
i Tyskland, hvor den er trykt i en Snes Oplag.
Et Slags Modstykke til »Breve fra Helvede« er
Romanen »Høgholt« (1868), der skildrer
Himmerigs Glæde; det er et i alle Henseender
meget svagt Arbejde, der viser med fuld Klarhed,
hvad der glimtvis kommer frem i alle hans
Frembringelser, at T. var en Forfatter med en
rig skabende Fantasi, som han havde
vanskeligt ved at tøjle, en Følelse, der ofte savner
Præg af Ægthed, og en Teknik, der kunde
svigte paa de mest afgørende Punkter.
 |
| V. A. Thisted. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
