Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 356 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thollon, Louis - Tholos - Tholuck, Friedrich August Gotttreu - Thoma, Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1887) og Nouveau dessin du spectre solaire
(smst. 1890); dette sidste Arbejde gengiver i
33 Tegninger Solspektret fra A til b med 3200
Fraunhofer’ske Linier, hvoraf 2090 tilhører
Solen, og 866 er af tellurisk Oprindelse.
J. Fr. S.

Tholos [’tolås] (gr.), Rundbygning. Særlig
bruges Ordet om en Rundbygning i det gamle
Athen, hvori Prytanerne ofte forsamledes. Se
Prytaneion.
H. H. R.

Tholuck [’to.lok], Friedrich August
Gotttreu, protestantisk Teolog, f. i Breslau
30. Marts 1799, d. i Halle 10. Juni 1877, var en
af Hovedmændene inden for den
fremblomstrende positive
Teologi i
Tyskland, der brød
med den
gamle Rationalisme. Han var
tidlig udviklet
og havde en
næsten utrolig
Lærenemhed.
Allerede 17 Aar
gammel havde
han studeret
19 fremmede
Sprog, og
senere var han i
Stand til at
prædike og
skrive paa de
fleste af
Kultursprogene. Som
ung havde han i øvrigt en voldsom
Gæringsperiode; men da han var kommen til Berlin
for at studere, blev han lidt efter lidt grebet
af Evangeliet, og nu kastede han sig med stor
Iver og Lyst over Teologien, idet han opgav en
tidligere Plan om at blive Orientalist. 1821 blev
han Privatdocent i Berlin og 1825 Professor i
Teologi i Halle, hvor han virkede til sin Død.
Som Teolog var T. udpræget positiv, noget
pietistisk og meget konfessionel. Han arbejdede
paa saa godt som alle Teologiens Felter,
fortrinsvis dog inden for, den nytestamentlige
Eksegese, og hans Kommentarer udmærker sig
lige saa meget ved Liv og Friskhed som ved
indgaaende sproglig Sans. Men T. deltog ogsaa
i det praktiske Kirkeliv. Han prædikede
hyppig og gerne, og hans Prædikener hører til
hans ypperste Frembringelser. Han var
Medstifter af Berlins Forening for Hedningemission
1824, var en Tid Sekretær for Jødemissionen
og Udgiver af Tidsskriftet »Der Freund Israels«
og arbejdede ligeledes for Biblens Udbredelse.
Den største Betydning havde T. dog gennem
sin Personlighed, og hans personlige
Indflydelse, især over for Studenterne, fik en mægtig
religiøs og moralsk Virkning. I Halle fik han
oprettet et Studenterkonvikt, som nu bærer
hans Navn. (Litt: M. Kähler, »A. T.«
[1877]; L. Witte, »Das Leben F. A. G. T.’s«
[1884]).
A. Th. J.

F. A. G. Tholuck.

Thoma [’to.ma.], Hans, tysk Maler, f. 2.
Oktbr 1839 i Bernau (Baden), d. 7. Novbr 1924
i Karlsruhe. Han udgik fra Karlsruhe
Kunstskole (under Schirmer), studerede 1867 i
Düsseldorf og 1868 i Paris (hvor han afgørende
paavirkedes af Courbet, ligesom tidligere af
Leibl); fra Paris tog han til Karlsruhe, 1870
til München, 1874 til Italien, slog sig fra 1877
ned i
Frankfurt a. M. og
blev fra 1899
Direktør for og
Professor ved
Kunstskolen i
Karlsruhe. Det
var først med
en større
Udstilling i
München 1890 af
hans hidtil ret
upaaagtede —
og dog netop
saa kunstnerisk
lødige, baade
ægte og
oprindelige —
Produktion, at han
brød helt
igennem. Fra da af
blev han en af det tyske Folks kæreste
Malere; særlig hans Landskaber med de
naturalistisk pragtfulde Farver, den faste
stiliserende Tegning og den kraftige, til
Tider næsten plastiske Formgivning var noget
for sig; de havde en egen Stemningsfylde, som
Staffagen fra Bibel eller Mytologi ofte bidrog
sit til, selv om Figurfremstillingen kunde være
ubehjælpsom nok. Han stod da med eet sammen
med Böcklin (til hvem han kom i ikke altid
heldig kunstnerisk Gæld, ligesom til Viktor
Müller), Klinger o. a. som Fører for den nye
naturalistisk-romantiske Retning, man i sin Tid
ventede sig saa meget af i Tyskland, og
Egenheden og Dybden i hans sjælfulde Kunst fik
snart i journalistisk Kritik Dimensioner, der
kunde varsle om en ny Dürer. T.’s senere —
meget uligelige — Produktion har i det store
og hele ikke kunnet indfri Løfterne fra den
tidligere Periode. Til hans bedste Ydelser fra hans
første Tid hører bl. m. a. Portræt af Moderen
og Blomsterstykke fra 1870, »Ung syende Pige«
(1870), T. og Hustru (1871) og fra senere Tid
en Række interessante Originallitografier
(desuden Algrafier ɔ: paa Aluminiumsplader), i
hvilke han har opnaaet betydelig monumental
og enkel Helhedsvirkning; hans Raderekunst
sættes lavere. Blandt T.’s Malerier kan
fremhæves: i Dresdens Galleri: »Dalens Vogter«,
Selvportræt, »Landskab med Børn«; i
Frankfurts Städel’ske Institut: »Aaben Dal«; i
Münchens ny Pinakotek: Taunus-Landskab; i
Hamburgs Kunsthalle: det storslaaede Landskab
»Cronberg« (1879), »Søndagsfred«, Portræt af
Kunstneren og hans Hustru (1887, et
Hovedværk m. m.; mange af de bedste Arbejder
er i privat Besiddelse. Paa den internationale
Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1897 saas
ovennævnte ypperlige Dobbeltportræt af
Kunstneren og Hustru, »Foraarsdans« (1884), »Udsigt
fra mit Vindue« (1896) m. fl. Paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 fandtes en større
Repræsentation af T.’s Kunst fra det

H. Thoma.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>