Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomas, Grosvenor - Thomas, James Henry - Thomas, Sidney Gilchrist - Thomas, Theodor - Thomas, William Cave - Thomas a Kempis - Thomasakterne - Thomas Angell's Stiftelser - Thomasering - Thomas-Evangeliet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thomas [’tåməs], Grosvenor, engelsk
Maler, f. 1856 i Sidney (Australien), d. 5. Febr
1923. Hans Landskaber — »Aften«, »Hvide
Huse«, »Maaneskin« etc. — nyder stor Anseelse.
Den ungarske Stat købte 1901 et af hans
betydeligste Værker: »Skumringsskygger«; mange
Landskabsbilleder i engelske og andre
Samlinger.
A. Hk.
Thomas [’tåməs], James Henry, engelsk
Arbejderfører, f 3. Oktbr 1875, begyndte sin
Løbebane som Bydreng, blev senere
Lokomotivfører, fik meget stor Indflydelse inden for sit Fags
Organisationer, 1910 Formand i
Jernbanemændenes Fagforening og er fra samme Aar Medlem
af Underhuset (for Derby). Han var under
Verdenskrigen Modstander af almindelig
Værnepligt; for sin patriotiske Hjælp til Bilæggelse af
Arbejdskonflikter hædredes han 1917 ved
Optagelse i Privy Council. Jan.—Novbr 1924 var
han Koloniminister i Mac Donalds Kabinet.
H. J-n.
Thomas [’tåməs], Sidney Gilchrist,
f. 16. Apr. 1850 i ell. ved London, d. 1. Febr 1885
i Paris, Opfinderen af den basiske
Bessemerproces, hvortil fosforholdigt Raajern anvendes
(se Thomasprocessen). T. forsøgte
allerede 1870 at bortskaffe Fosforet i
Bessemerpæren og forbandt sig 1876 med sin Fætter
Percy Gilchrist, der var Kemiker ved
Blaenavon-Jernværkerne, for at foretage større
Forsøg, som afsluttedes 1879, Patentet er af 5.
Oktbr 1878. Den Interesse, som E. W. Richards,
Direktøren for Bolckow Vaughan & Co.’s
Værker i Cleveland, Yorkshire, viste Processen, blev
af stor Betydning for dens Fremtrængen. 1882
fik T. Society of Art’s Medaille, 1883
Bessemer-Guldmedaillen. Sin Formue testamenterede han
til filantropiske Formaal.
(F. W.). E. Su.
Thomas [’tåməs], Theodor, tysk-amerikansk
Musiker (1835—1905), kom som Barn til New York
og blev bekendt som Violinspiller. 1869 dannede
han sit eget fortræffelige Orkester og udfoldede
som Dirigent, dels i New York, dels i
Cincinnati, en meget fortjenstfuld Virksomhed indtil
1888, da han opløste sit Orkester og blev
Dirigent i Chicago for et nyt, endnu bestaaende
Orkester (»Th.—Th.-Orchestra«) med egen
pragtfuld Koncertbygning. (Litt.: G. P.
Upton, »Th. Th.«, 2 Bind [1905]).
W. B.
Thomas [’tåməs], William Cave,
engelsk Maler, f. 1820 i London, d. 1906. Han
uddannedes paa Akademiet i sin Fødeby (ogsaa
i Skulptur) og i München og malede, i Olie og
Vandfarve, talrige historiske Arbejder:
»Petrarca og Laura«, »Dante og Beatrice«, »Ecce
Homo« etc., endvidere de tolv Apostle for den ny
græske Kirke i London, »Retfærdighedens
Aand« i South Kensington-Museet, tegnede
Kartonen »St. Augustin prædiker for Briterne«
til den ny Parlamentsbygning og skrev ogsaa
interessante Værker om Kunst (1870 om
monumental Fladedekoration).
A. Hk.
Thomas Hemerken (Hamerken) a
Kempis (fra Kempen, s. d.), opbyggelig
Forfatter, f. 1380, d. 25. Juli 1471, var Kannik og
hørte til Brødrene af Fælleslivet. Han optoges
først i Broderhuset i Deventer, men kom 1399
til Klostret paa Agnete-Bjerget ved Zwolle, hvor
hans Broder var Prior, og her levede T. fredelig
og stille til sin Død, kun enkelte Gange
forstyrret ved Begivenheder udefra. Han var en
flittig Skribent og har skrevet nogle
historiskopbyggelige Skrifter, en Klosterkrønike og en
stor Mængde rent opbyggelige Skrifter, større
og mindre, samt nogle Digte. Han skrev stedse
paa Latin. Sin Berømmelse skylder han
imidlertid Andagtsbogen De imitatione Christi (»Om
Kristi Efterfølgelse«), der næst Biblen er
Verdens mest udbredte Opbyggelsesskrift. Der har
været megen Strid om, hvorvidt T. virkelig er
Forfatter til den, men de nyeste Undersøgelser
er faldne ud til hans Gunst. Bogen er oversat
paa utallige Sprog, Gang paa Gang ogsaa paa
Dansk, første Gang meget tidlig af Kannikerne
i Grinderslev (deres Oversættelse er udgivet af
F. Rønning 1885 med Indledning af Fr. Nielsen).
Den latinske Tekst er udgivet bl. a. af K.
Hirsche 1874. (Litt: F. X. Funk,
»Kirchengeschichtliche Abhandlungen u.
Untersuchungen«, II [1899]).
A. Th. J.
Thomasakterne indeholder en omfangsrig
apokryf Skildring af Apostlen Thomas’ Prædiken
og Mirakler i Indien og i det fjerne Østen samt
en Beretning om hans Martyrdød; de
foreligger nu paa Græsk, hvortil kommer en senere
syrisk, to latinske, en ætiopisk og en
armenisk Oversættelse; men den gr. Tekst maa
vistnok betragtes som en kirkelig Bearbejdelse af
et opr. paa Syrisk affattet gnostisk Skrift, hvis
Tilblivelse vel kan ansættes til c. 200 e. Kr.
Navnlig i de talrige Hymner og Bønner skinner
den opr. ikke-kristne, i Særdeleshed iraniske
Forestillingsverden tydeligt frem gennem den
kristelige Fernis; bedst kendt er den smukke
Hymne om Sjælen (Kap. 108—113). Den gr.
Tekst er udg. i Lipsius og Bonnet: Acta
Apostolorum Apocrypha (1903), II, 2, S. 99—291; den
syriske Tekst i W. Wright: Apocryphal Acts
of the Apostles (1871), I, S. 172-333 (engelsk
Oversættelse II, S. 146 ff.). En tysk Oversættelse
af den græske Tekst i E. Hennecke:
»Neutestamentliche Apokryphen« (2. Opl. 1924), S.
258—89; en engelsk i M. R. James: The Apocryphal
New Testament (1924), S. 365—438.
H. M.
Thomas Angell’s Stiftelser [-’aŋəls-], se
Angell, Thomas.
Thomasering [tå-], se Thomasprocessen.
Thomas-Evangeliet er en apokryf Skildring
af Jesu Barndomshistorie, som bl. a. beretter
om, hvorledes Drengen gjorde Lerfugle
levende, viste sig de Lærere langt overlegen, som
vilde undervise ham i ABC, helbredte en
Brændehugger, som med Øksen havde saaret
sit Ben, hjalp sin Fader, Tømmermanden Josef,
idet han trak i et Brædt, saa det fik den
passende Længde, opvakte forskellige Døde og
straffede dem, der krænkede ham; ogsaa den
fra Luk. 2. 41 ff. kendte Fortælling om Jesus
som 12 Aars Barn i Templet findes dér i en
noget ændret Form. Nu kendes Evangeliet i
flere indbyrdes ret afvigende Recensioner paa
Græsk, Latin og Syrisk, og det er heri næppe
muligt at paavise nogen bestemt hæretisk
Tendens; men Hippolyt (Phil. V 7) og Origenes
(Hom. I in Luc.) omtaler et gnostisk T., der
synes at være fremkommet allerede omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
