Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasprocessen - Thomas-San Galli, Wolfgang - Thomassen, Carl Frederik - Thomassen, Gustav Emil - Thomassen, Thomas - Thomasskolen - Thomas-Slagge - Thomasson, Per - Thomas-Stene - Thomasville - Thomatz-Correi, Ella - Thomé, Francis - Thome, John Macon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
leverede. Af Tysklands Staalproduktion 1918
udgjorde Thomasstaalet de 43 %,
E. Su.
Thomas-San Galli [’to.mas-], Wolfgang,
tysk Musikforfatter (1874—1913), var oprindelig
Jurist, blev Medlem af den »sydtyske
Strygekvartet« (som Bratschist), men gik
efterhaanden i Berlin helt over til musikkritisk og
-litterær Virksomhed; han har navnlig udgivet
større Biografier af Beethoven og af Brahms,
endvidere Beethoven’s Breve, Skrifter om
Beethoven’s »Unsterbliche Geliebte«, »Musikalische
Essays«, »Musikalische Novellen« etc.
W. B.
Thomassen, Carl Frederik, dansk
Skolemand, f. 11. Oktbr 1850 i Kbhvn, d. 7. Nov.
1918. Efter at have taget Skolelærereksamen 1869
og Artium 1875 var han 1868—79 Lærer ved
Privatskoler og 1875—96 ved Kbhvn’s
Kommuneskoler, indtil han 1891 blev Klokker ved
Skt Johannes Kirke paa Nørrebro. 1881—1906
virkede han først ved »Kjøbenhavns
Seminarium«, senere ved »Blaagaard Seminarium«.
Som Medlem af flere pædagogiske Foreningers
Bestyrelse, Bureauchef ved alle danske og
nordiske Skolemøder 1893—1907, Udgiver af
pædagogiske Skrifter (Beretning om Skolemøderne
1893—1905, De nordiske Skolemøders Historie
1905, Aarbog for Folkeskolen 1897—1900,
Fortegnelse over dansk pædagogisk Litteratur 1896,
»Skolemuseerne og de pædagogiske Biblioteker«
1915), Forfatter af »Skt Johannes Kirken i Kbhvn
1861—1911« (1911) og ikke mindst ved sin
fortjenstlige Virksomhed som Bestyrer af »Dansk
Skolemuseum« (1901) har han vundet sig et
anset Navn ved alsidig pædagogisk Interesse, nøje
Kendskab til Skoleforhold og administrativ
Dygtighed.
(Joakim Larsen). H. A. S.
Thomassen, Gustav Emil, norsk
Skuespiller, f. i Bergen 16. Febr 1862, debuterede
paa Bergens nationale Scene 7. Febr 1881 som
Klokker Link i »Ja«. Ved ihærdigt Arbejde
vandt T. en anerkendt Stilling som en
paalidelig Karakterskuespiller, blev Instruktør og 1900
Teaterchef, men ansattes 1905 som Skuespiller
ved Nationalteatret i Oslo, hvor han ogsaa har
været en meget benyttet Instruktør, særlig for
Holberg’s Komedier. Som Skuespiller har T.
vist sikker Sans for virkelighedstro
Karakterskildring og stilfærdigt Lune. Blandt hans
mange Boller kan nævnes »Jan Herwitz« (af
Wiers-Jenssen), Mortensgaard, Engstrand og
Daniel Heire.
E. S-n.
Thomassen, Thomas, norsk Skuespiller
og Teaterchef, f. 19. Novbr 1878 i Tønsberg,
debuterede paa Centralteatret i Oslo 1900, blev
ansat som Skuespiller ved Nationalteatret 1917,
Teaterchef i Stavanger 1918, vendte atter
tilbage til Nationalteatret som Skuespiller og
Instruktør 1921 og blev Teaterchef i Bergen
1925. T. er en kraftig og sikker
Karakterskuespiller og har især gjort Lykke som Lechat i
Mirbeau’s »Forretning er Forretning«.
E. S-n.
Thomasskolen [’to.mas-] i Leipzig har i
Musikhistorien Aarhundreder igennem værget for
Kulturen af Kirkemusikken. Kantoren ved denne
Kirke er tillige Lærer for Eleverne i
Thomasskolen og Dirigent for Kirkesangen i Leipzigs
to Hovedkirker, Thomaskirken og Nikolaikirken.
Navnlig Thomanerkoret staar siden
Sebastian Bach’s Dage som det hidtil uopnaaede
Mønster for Kirkesang i den protestantiske
Kirke. En hel Række af Tysklands fremragende
Tonekunstnere har beklædt dette
Thomanerkantorat, saaledes Georg Rhaw (1519—20),
Lethus Calvisius (1594—1615), Joh. Kuhnau
(1701-22), Johan Sebastian Bach (1723-50),
Joh. Fr. Doles (1756-89), Adolph Hiller
(1789—1800), Moritz Hauptmann (1842—68), E. Fr.
Richter (1868-79), Wilhelm Rust (1879—1892)
og den nulevende Kantor Gustav Schreck.
(Litt.: Lampadius, »Die Kantoren der T.
zu Leipzig« [1902]; R. Wustmann,
»Musikgeschichte« [Leipzig 1909]).
A. H.
Thomas-Slagge, d. s. s. Thomas-Fosfat.
Thomasson [’to-], Per, svensk Folkedigter og
Novellist, f. 1818, d. 1883. T. var en Tid lang
Landmand, først i Blekinge, senere i Skaane,
men derefter levede han udelukkende af litterær
Syssel og var 1870—73 Redaktør af en
demokratisk Avis »Svenska medborgaren«. Han
forfattede en Mængde Folkefortællinger og
historiske Romaner samt en Del Digte. Men mod
Slutningen af hans Liv udkom der en Mængde
Bøger, hvorpaa hans Navn var sat, skønt han ikke
var Forfatter til dem eller havde noget med
dem at gøre. De fleste af T.’s Fortællinger
udgaves som »öreskrifter för folket«. Desuden
udgav han en Samling til Dels af andre forfattede
»Lefnadsteckningar over Sveriges mest
utmärkte bönder« (4 Hefter, 1851-55).
O. Th.
Thomas-Stene anvendes til For i Pæren ved
Thomasprocessen (s. d.); de fremstilles af
Dolomitmel og Kultjære.
(F. W.). E. Su.
Thomasville [’tåməsvi£], By i U. S. A.,
Georgia, ligger 325 km S. f. Atlanta. (1920) 8196
Indb. T. driver Handel med Bomuld og
Tømmer.
G. Ht.
Thomatz-Correi [’to.mats-kå’ræi?], Ella,
Pseudonym El Correi, tysk Forfatterinde, f.
i Erfurt 21. Apr. 1877, har levet længe i Italien.
Hun har skrevet en Række Romaner,
debuterede 19 Aar gammel med »Die Hinterbliebenen
eines Unglücklichen«, har senere især vakt
Opmærksomhed med »Bethesda«, »Das Tal des
Traums« og »Das Recht auf Freude« samt
Novellerne »Das Mädchen mit den kleinen Füssen«
og »Vom blühenden Garten«.
C. B-s.
Thomé [tå’me], Francis, fr. Musiker
(1850—1909), kom ung til Paris og blev Elev af
Konservatoriet. Han har skrevet en symfonisk
Ode, Hymne à la nuit, nogle Operaer,
Operetter, Balletter og anden Teatermusik foruden en
Del Sange samt Solostykker (i elegant
Salonstil) for Klaver og Violin.
W. B.
Thome [þoum], John Macon, amer.
Astronom, f. 22. Aug. 1843 i Palmyra, Penn., d. 27.
Septbr 1908 i Cordoba, studerede ved Lehigh
University Penn., blev 1870 Assistent ved og
1885 Direktør for Observatoriet i Cordoba,
Argentina. Foruden at deltage i Gould’s (s. d.)
Arbejder, med at katalogisere den sydlige
Himmels Stjerner, har han fortsat Argelander’s og
Schönfeld’s »Durchmusterung« fra 22° sydlig
Deklination, og han naaede at udgive
Resultaterne af dette Arbejde, en Fortegnelse over alle
Himmelens Stjerner til 10,5 Størrelse, for
Himmelstrøget — 22° til — 51° med 489827
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
