Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Vilhelm Ludvig Peter - Thomsenolit - Thomsenske Sygdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om. Værket indbragte ham den Bopp’ske
Prisbelønning for sammenlignende Sprogvidenskab.
Af lignende Art er det monumentale Værk
»Berøringer mellem de finske og de baltiske
(litauisk-lettiske) Sprog« (1890), der er lige
beundringsværdigt ved sit omfattende Materiale og
ved det Mesterskab, hvormed de mangfoldige
vanskelige Enkeltspørgsmaal er løste.
Til disse Arbejders Omraade hører ogsaa til
en vis Grad Afhandlingen The Relations between
Ancient Russia and Scandinavia and the Origin
of the Russian State (1877, paa Tysk 1879,
paa Svensk 1882: »Ryska rigets grundläggning
genom skandinaverna«, paa Dansk først 1919 i
første Bind af »Samlede Afhandlinger«),
oprindelig en Række Forelæsninger, som T. efter
Indbydelse holdt i Oxford 1876. Han viser heri
uigendrivelig med saavel historiske som
sproglige Beviser, at det var en nordisk Stamme,
der grundlagde det russiske Rige.
1894 udsendte T. et lille Hæfte med Titlen
Déchiffrement des inscriptions de l’Orkhon, der
vakte den allerstørste Opsigt i den lærde
Verden. Man havde i nogen Tid ivrigt beskæftiget
sig med nogle gaadefulde Indskrifter fra
Mongoliet, uden at det var lykkedes nogen at finde
ud deraf. Nu paa een Gang var Gaaden løst,
idet T. baade havde tydet den mærkelige Skrift
og paavist, at Indskrifterne var affattede i et
tyrkisk Sprog. Det udførlige Værk om dem,
Inscriptions de l’Orkhon, déchiffrées par V. T.,
indeholdende Transskription og Oversættelse af
Teksterne, grammatiske og reale Oplysninger
o. s. v., udkom først 1896, idet en alvorlig
Sygdom i lang Tid hindrede Arbejdet derpaa. Det
er af epokegørende Betydning for Studiet af
de tyrkiske Sprog, ikke blot fordi disse
usædvanlig lange Indskrifter viser sig at
repræsentere det ældste tyrkiske Sprogtrin, der kendes,
men ogsaa ved T.’s hele Behandling af dem i
Modsætning til den vilkaarlige
Fremgangsmaade, der fulgtes af den russiske Turkolog
Radloff, som temmelig hæsblæsende søgte at
udnytte T.’s første Meddelelse, inden denne
havde faaet sit Arbejde færdigt. Et specielt
Spørgsmaal vedrørende de tyrkiske Sprogs
oprindelige Konsonantsystem har han bragt
fuldstændig Klarhed i i den lille Afhandling Sur le
système des consonnes dans la langue ouigoure
(Revue orientale, 1901). Fra de senere Aar
stammer Afhandlingen Turcica (udgivet 1916 i
det finsk-ugriske Selskabs Skrifter), en Række
Studier over forskellige lydlige og grammatiske
Forhold i det oldtyrkiske Sprog.
I Afhandlingen Études lyciennes (1899) har
T. paavist og forklaret en Række
Ejendommeligheder ved det mærkelige lykiske Sprog, som
er overleveret i en Del Indskrifter fra det
sydvestlige Lilleasien, og derved givet Studiet deraf
et mægtigt Stød fremad. Fra samme Aar er
Remarques sur la parenté de la langue étrusque,
hvori han fremdrager Momenter, der synes at
tyde paa en Sammenhæng mellem det
gaadefulde etruskiske Sprog og Sprogene i det
nordlige Kaukasus.
Alene et Par af de i det foregaaende nævnte
Arbejder vilde være nok til at sikre deres
Forfatter Ry som en af Nutidens allermest
fremragende Sprogforskere. Samlede viser de
Billedet af en Sprogvidenskabsmand, der som
næppe nogen anden videnskabelig behersker en
stor Mængde Sprog og Sprogætter, men de
giver alligevel ikke det fuldstændige Billede af T.
Der maa endnu tilføjes, at saavel den specielt
indoeuropæiske Sprogforskning som enkelte
Grene inden for denne har nydt godt af hans
Skarpsind og Snille. Han var saaledes den
første, der fandt den saakaldte »Palatallov«, der
i Forbindelse med »Verner’s Lov« ganske
revolutionerede hele den ældre Opfattelse af de
indoeuropæiske Sprogs oprindelige Lydsystem
(hans Afhandling herom er først trykt 1920 i
andet Bind af »Samlede Afhandlinger«). Den
nordiske Filologi skylder ham Tak for Bidrag
til Tydning af Runeindskrifter og for en
Afhandling som »Nogle Ejendommeligheder i den
danske Retskrivning« (Forhandlinger paa det
4. nordiske Filologmøde 1893). Til den
romanske Filologis Omraade hører vigtige
Afhandlinger om mouillerede Konsonanter (Remarques
sur la phonétique romane i Mémoires de la
Société de Linguistique, 1875) og om L’ i
parasite (Romania 1876), samt »Latin og
Romansk« (i Opuscula philologica ad J. N.
Madvigium, 1876) og »Andare-andar-anar-aller. En
kritisk etymologisk Undersøgelse« (i Det
philol.-historiske Samfunds Mindeskrift, 1879).
Hertil kommer endelig hans
Universitetsforelæsninger over Emner som den
sammenlignende Sprogvidenskab, græsk Sproghistorie,
latinsk Sproghistorie, de romanske Sprogs
Udvikling fra Latin, de finsk-ugriske Sprogs
Historie o. s. v., prægede af de samme udmærkede
Egenskaber som hans trykte Arbejder, fulde af
originale og aandfulde Synsmaader og ofte
indeholdende Løsninger af Problemer. En Prøve
paa dem er »Sprogvidenskabens Historie« i
Universitetsprogram 1902.
Ved sin uhyre Indsigt i Sprogenes Verden,
sin ædruelige og sikre Metode, der er langt
fjernet fra utidigt Hypotesemageri og altid
skelner skarpt mellem det sikre og usikre,
endvidere ved sin store Omhyggelighed og
Grundighed i Detaillerne er T. noget nær Idealet
af en Sprogforsker, og hans Værker indeholder
en Rigdom af Belæring for alle, der giver sig
af med sproglige Studier.
K. S.
Thomsenolit, et efter Prof. Jul. Thomsen
opkaldt Mineral, der findes ved Ivigtut i
Grønland, hvor det er opstaaet ved Omdannelse af
Kryolit. T. danner smukke, farveløse og
perlemorglinsende, monokline Krystaller, der
ligesom Pachnolit har Sammensætningen NaCaAl
F6.H2O.
(N. V. U.). O. B. B.
Thomsenske Sygdom, Myotonia congénita,
er en Lidelse, som første Gang er beskrevet
udførligt (1876) af den slesvigske Læge Thomsen,
der selv led af Sygdommen.
Det er en arvelig (heredofamiliær) Sygdom,
som forekommer temmelig sjældent. Den viser
sig ved, at Musklerne, navnlig paa Arme og
Ben, sjældnere i Ansigtet, har Vanskelighed
ved at afslappes, efter at de har udført en
Bevægelse; dette er stærkest udtalt, naar
Bevægelsen udføres, efter at de i længere Tid har
været i Hvile; naar Patienten begynder at gaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
