Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorhallesen, Egil - Thorianit - Thorild, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hindrede Tilflytning til Stationerne ved at
sende Kateketer til de endnu af Hedninger
beboede Pladser. — Som Viceprovst foretog T.
Visitationsrejser til de sydgrønlandske
Missionsstationer, fra hvilke Rejser der foreligger
fortrinlige Stedbeskrivelser og værdifulde
Oplysninger om Missionernes Tilstand og
Grønlændernes Erhvervsforhold (»Beskrivelse over
Missionerne i Grønlands søndre Distrikt«,
1774—75). Det lykkedes T. at bringe Orden og
Ensartethed tilveje ved Missionsstationerne. Han
udgav fl. grønlandske Lærebøger og gjorde
Forarbejder til en grønlandsk Ordbog og
Grammatik. (Litt.: Louis Bobé, »E. T.:
Beskrivelse over etc.« [»Det grønlandske Selsk.’s Skr«,
I, 1914]; »Medd. om Grønland«, LXI).
G. F. H.
Thorianit [to-], et Mineral væsentlig
bestaaende af Ilter af Thorium og Uran; det danner
sorte, terningformede, stærkt radioaktive
Krystaller og er fundet et Par Steder paa Ceylon.
O. B. B.
Thorild [’to.rild], Thomas, svensk Filosof
og Digter, f. 18. Apr. 1759, d. 1. Oktbr 1808. T.
var yngste Søn af en Lensmand Torén, blev
tidlig forældreløs, men understøttedes fra flere
Sider og blev
1775 Student i
Lund. 1781 tog
han til Sthlm,
hvor han uden
Eksamen
skaffede sig sit
Underhold ved
at give
Privatundervisning.
Til »Utile
Dulci« indleverede
han et
Digterværk »Passionerna«; da
dette ikke fik 1.
Præmie, men
kun Accessit,
harmedes han
og frasagde
sig Belønningen. I den Anledning opstod
en litterær Strid med Kellgren, til hvis Dom
T. havde appelleret i sit Digt. Denne Strid
drejer sig væsentlig om urimede Vers i Svensk,
men den er tillige en Kamp mellem Følelses-
og Naturudbrudets Sprog og det regelrette
korrekte, mellem Rousseauismen og
Voltaireanismen. T. gav sine Tanker Udtryk i Bladet »Nya
Granskaren« (1784); han meddelte her sine
frihedsbegejstrede Afhandlinger og Digte sammen
med de smaa Udfald mod Kellgren.
1786, Aaret efter at han havde antaget
Navnet T., indleverede han til Kanslikollegiet et
»Memorial om allmänna förståndets frihet, till
konungen och folket«, hvori han i Anledning af
Rigsdagens Sammentræden slog til Lyd for
uindskrænket Trykkefrihed. I øvrigt omgikkes
han med Planer til Tacitus- og
Ossian-Oversættelser, men producerede kun den tiltalende
urimede Digtning »Champagnevinet« samt det
lille, ikke særlig betydelige Skrift »Kritik över
Montesquieu«, hvormed han i Marts 1788
disputerede i Upsala og under Overværelse af
Gustaf III forsvarede sin Afhandling mod 14
Opponenter, blandt hvilke Schröderheim og
Leopold, paa en saadan Maade, at der gik Ry af
Forsvaret, og Kongen var »charmerad«. T.
benyttede sig dog hverken af den juridiske
Eksamen, han havde erhvervet sig, eller af
Kongens Gunst; hans Maal var England; han
bosatte sig der samme Efteraar, men Lykken
fulgte ham ikke, idet hans Skrift True
heavenly religion restored and demonstrated upon
eternal principles (1790) med skarpe Angreb
paa de herskende religiøse Meninger ikke slog
an. Da han 1790 vendte tilbage, fyldtes hans
Sind af den franske Revolutions
Frihedsbegejstring, og i et nyt Memorial søgte han at
udarbejde en ny Statsordning, som han dog ikke
lod komme offentlig frem. 1791 udgav han
imidlertid det interessanteste af sine Arbejder
»Kritik öfver kritiker eller nya lagstiftningen i
snilets värld«, hvori han paa flere Punkter
forraader Slægtskab med den moderne empiriske
Æstetik. Hans ofte hvasse Angreb paa
»Stockholmsposten«’s Kritikker blev nu imødegaaede
af Leopold. Striden kom ofte til at dreje
sig om rene Bagateller, særlig da den ved T.’s
Skrift »Det enda nödvändiga for ett rikes
finanser« (1792) førtes over paa det økonomiske, og
det faldt straks Samtiden i Øjnene, at Leopold
havde sin Styrke i den vittige, skaanselsløse
Gennemhegling af Modstanderens Svagheder,
medens T.’s overmodige og iltre Svar kun
daarlig vidner om den Tankedybde, han virkelig
raadede over. Men Striden affødte dog to hver
for sig interessante Skrifter, T.’s »Om
efterhärmning« (1792) og Leopold’s »Om Imitation«;
T. forfægter her Selvstændighedens Betydning,
medens Leopold fremhæver Betydningen af den
fremadskridende Udvikling og af det
kunstneriske. I disse to Skrifter har Striden naaet til
Kernepunktet.
T.’s Frihedsbegejstring gav sig imidlertid
stadig Udslag i storpolitiske Betragtninger, og da
Reuterholm’s Trykkefrihedsbegejstring efter
Gustaf III’s Død lovede saa godt for Fremtiden,
udgav T. en Række Skrifter; det første »Om
mildheten« i Anledning af Hertugens
Benaadning af de Sammensvorne vakte dennes Behag,
men det næste Skrift »Ärligheten«, som
indlededes med den her første Gang trykte
»Memorial« fra 1786, vakte Hertugens Harme. T.
blev fængslet, og under Frygt for den
almindelige Stemning, der vaktes til Gunst for ham
og hans revolutionære Ideer, blev han mod
Reuterholm’s Ønske dømt til Landsforvisning
paa 4 Aar. Han tog Ophold i Kbhvn, men et
Par uforsigtige Ytringer paa en Kafé bevirkede,
at han fik Tilsigelse om ogsaa at forlade
Danmark, hvorefter han bosatte sig i Hamburg og
senere i Kiel, indtil han paa Reuterholm’s
Anbefaling ansattes i Greifswald, hvor han faldt
til Ro i filosofiske Grublerier. Han havde
under hele sin Udlændighedsperiode vedligeholdt
Forbindelsen med Fædrelandet, idet han
stadig hjemsendte ny Skrifter, »Om upplysningens
princip« (1793), »Om qvinnokönets naturliga
höghet« (samme Aar), hvori ny Anskuelser gør
sig gældende. Stærk Modsigelse vakte hans
»Rätt eller alla sammenhällens eviga lag«
 |
| T. Thorild. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
