Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorshavn - Thorshella - Thorskafjarðarting - Thorsmaaned - Thorsminde - Thorsnesting - Thorsson, Fredrik Vilhelm - Thorsteinsson, Bjarni - Thorsteinsson, Hannes - Thorsteinsson, Steingrimur Bjarnason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv er sandsynligvis først opstaaet efter
Reformationen, og den er egentlig grundlagt som
Handelsplads under Kong Frederik II, som
vilde fortrænge Hansestæderne fra Handelen og
gøre T. til fast Marked for de Varer, som
brugtes paa Øerne. Den har ofte i den nyere Tid
været udsat for Angreb af Sørøvere, hvorfor
der allerede af Mogens Hejnesen anlagdes en
Skanse paa Skansetangen, hvor den ligger
endnu, senere anlagde Christian IV en ny paa
Tingenæs (demoleret i 1749), og Beboerne
maatte, til stort Besvær for dem, tage Del i disse
Skansearbejder og stille Mandskab til dem.
Først op i 18. Aarh., da Sørøveroverfaldene var
ophørte (i 1677 udplyndredes T. af franske
Sørøvere, og i 1808 ødelagdes den gamle Skanses
militære Udstyr for bestandig af engelske
Kapere), fik T. større Betydning som
Handelsplads. I den nyeste Tid har Byen haft ikke
ringe Fremgang navnlig p. Gr. a.
Handelsmonopolets Ophævelse 1856, Kommunalloven af 1866
og det udviklede Havfiskeri. 1673 brændte en
stor Del af Byen paa Tingenæs. I T. er
Professor Niels R. Finsen født 1860. (Litt.: J. H.
Schrøter, »Efterretn. om Byen T.« [Kbhvn
1836]; N. Andersen, »T. i ældre Tid« i
Dimmalætting [1893 og 1894]; Föroya
adressubók [1925]).
(H. W.). M. R. M.
Thorshella, se Torshälla.
Thorskafjarðarting, det nordvestligste
Tinglag i Island. Vaartinget afholdtes i Reglen i
Thorskafjorden; deraf Navnet. Sammen med
Thórsnesting og Thverárting udgjorde T. de tre
Tinglag i Vestfirðingafjordingen. Efter at
Tingkredsene fik bestemte Grænser, kom T. til at
omfatte hele den nordvestlige Halvø af Island,
det nuv. Barðastrandarsyssel, Isafjarðarsyssel
og Strandasyssel.
B. Th. M.
Thorsmaaned [’to.’rs-], se Januar.
Thorsminde, se Torsminde.
Thorsnesting, Þórsnessþing, har
Navn af Þórsnes, S. f. Breiðifjorden i det
vestlige Island, hvor Tinget afholdtes. T. er det
ældste Ting i Island, oprettet i Slutn. af 9.
Aarh. af Landnamsmanden Þórólfr
Mostrarskegg. Da Island fik Statsforfatning,
blev T. et af Vaartingene. Efter Fristatens
Undergang kom T. til at betegne det til T. hørende
Distrikt, ell. omtr. det nuv. Dalasyssel,
Snæfellsnessyssel og Hnappadalssyssel. Paa
þórsnes blev oprettet Fjerdingsting for Vestlandet,
men dette Ting stod næppe længe. (Litt.:
Bogi Th. Melsted, »Íslendinga saga« I
[Kbhvn 1903]).
B. Th. M.
Thorsson, Fredrik Vilhelm, svensk
socialdemokratisk Politiker, f. 30. Maj 1865, d.
5. Maj 1925, af Fødsel Skaaning, af Fag
oprindelig Skomager, men tidlig en veltalende
Agitator for Socialdemokratiet, valgtes 1902 i
Ystad til Rigsdagens Andet Kammer, hvor han
efterhaanden fik betydningsfulde Hverv og
naaede at blive Hj. Branting’s
Næstkommanderende. Januar 1918 afløste han Branting som
Finansminister i Edén’s Kabinet, beholdt denne
Stilling i Branting’s første Ministerium
Marts—Oktbr 1920 og fik den atter i hans to sidste
Oktbr 1921—April 1923 og fra Oktbr 1924. Paa
Grund af, at han ogsaa selv blev syg, kunde T.
ikke afløse Branting ved dennes Fratræden
som Ministerchef Febr 1925; hans Valg til
Branting’s Afløser som Formand i det
socialdemokratiske Parti var forberedt, men ikke
fuldbyrdet inden hans Død. Ved saglig
Dygtighed og udprægede Sparetendenser vandt T.
som Finansminister ogsaa megen Anerkendelse
fra borgerlig Side.
H. J-n.
Thorsteinsson [’þår.stæ^inså.n], Bjarni, isl.
Amtmand, f. 31. Marts 1781, d. 3. Novbr 1876.
T. var ansat i Rentekammeret fra 1807—21, og
siden Amtmand over Vestamtet i Island til
1849. Han var en alsidig dannet Mand og en
dygtig Embedsmand. Som Amtmand blev han
meget benyttet af Regeringen til at udarbejde
Love for Island og til Raadslagning om Islands
alm. Anliggender. T. var Medlem af
Embedsmændskommissionen 1839 og 1841, og
kongevalgt Medlem af Altinget. 1849 maatte han
p. Gr. a. svækket Syn tage sin Afsked og blev
snart fuldstændig blind. Han havde udpræget
litterære Interesser og var Medstifter af det
isl. litterære Selskab (1816). Af T.’s litterære
Arbejder kan særlig hans Bog »Om offentlige
Afgifter i Island« (Kbhvn 1819) nævnes. (Litt.:
»Æfisaga amtm. Bjarna Thorsteinssonar«,
Selvbiografi, trykt i »Tímarit Bókmentafjelagsins«
24. Aarg. [Reykjavik 1903]).
B. Th. M.
Thorsteinsson [’þår.stæ^inså.n], Hannes,
isl. Genealog og Personalhistoriker, f. 30. Aug.
1860 paa Gaarden Brú i Biskupstungum (i
Árnessyssel), cand. theol. 1888. Han bosatte sig i
Reykjavik, købte Bladet »Þjóðólfur«, som han
udgav og redigerede 1892—1909. T. var
Altingsmand for Árnessyssel 1901—1911, da han
blev Assistent i Arkivet i Reykjavik, dets
Rigsarkivar 1924. T., som har udpræget Interesse
for Genealogi og Personalhistorie og en
udmærket Hukommelse, har erhvervet sig
enestaaende Kendskab til isl. Slægter. Han har
afsluttet Udgaven af Bogi Benediktsson’s (s. d.)
store Værk »Sýslumannaæfir« (1902—15), som
han har fortsat til Nutiden. Han har
offentliggjort flere Afhandlinger og Bøger af biografisk og
genealogisk Indhold, hvoraf hans
»Guðfræðingatal« (Reykjavik 1910) indeholder Biografier af
alle de Islændinge, der har taget teol.
Embedseksamen ved Kbhvn’s Univ. 1707—1907. Siden
1911 har T. med offentlig Understøttelse
arbejdet paa Biografier af lærde Islændinge i de
senere Aarhundreder; m. H. t. dette hans
Arbejde har Univ. i Reykjavik (19. Decbr 1925)
udnævnt ham til Æresdoktor.
B. Th. M.
Thorsteinsson [’þår.stæ^inså.n],
Steingrimur Bjarnason, isl. Filolog og Digter,
Søn af ovenn. Bj. T., f. 19. Maj 1831, d. 21. Aug.
1913. Efter at være bleven Student fra
Reykjaviks Skole (1851) studerede han klassisk
Filologi ved Universitetet og tog Eksamen 1863.
Han opholdt sig i Kjøbenhavn, hvor han 1868
blev Stipendiarius Arnamagnæanus til 1872,
da han ansattes som Lærer ved
Latinskolen i Reykjavik (Overlærer 1895),
konstitueret Rektor 1904 og ansat som saadan 1905.
— T. var overvejende Lyriker og
Romantiker. Han var begejstret for Friheden og har
digtet mange udmærkede og kraftige
Frihedssange; til sin Alderdom fastholdt han sine
Ungdomsidealer. Med Varme omfattede han sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
