Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thue, Axel - Thue, Kristian - Thueyts - Thugger eller Thugs - Thugut, Frantz Maria - Thuidium - Thuille, Ludwig - Thuin - Thuja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thue, Axel, norsk Matematiker, f. i
Tønsberg 19. Febr 1863, d. 7. Marts 1922, Student
1883, cand. real. 1889. Han underkastede
allerede som ung Student de mere filosofiske og
metafysiske Sider af Matematikken et
indgaaende selvstændigt Studium, som henledede Sofus
Lie’s Opmærksomhed paa ham. Efter at have
fuldendt sine Studier ved Oslo Univ. hørte han
et Par Aar Lie og Mayer i Leipzig, Kronecker,
Helmholz og Fuchs i Berlin. T. var
Universitetsstipendiat 1891—94, blev derefter Overlærer
i Mekanik ved Trondhjem’s tekniske
Læreanstalt og 1903 C. M. Guldberg’s Efterfølger
som Prof. i anvendt Matematik ved Oslo Univ.
Af hans Arbejder, som næsten alle har enten
Geometri ell. talteoretiske Detailler til
Genstand, og som udmærker sig ved en ham
ejendommelig Maade at angribe Problemerne paa,
kan nævnes »Et Theorem om netformige
Figurer« (»Tidsskrift for Mathematik«, Kbhvn 1884),
»Om en pseudomekanisk Methode i Geometrien«
(»Kria Vid. Selsk. Forh.« 1902), »Om Legemers
Opstykning i de samme Dele« (»Ark. f. Math.
og Naturv.«, Bd XXV). 1908 begynder et nyt
Afsnit i T.’s matematiske Produktion, der
indvarsles med Afhandlingen: »Om en generel i
store hele Tal uløsbar Ligning« (Oslo 1908),
hvori der offentliggøres en ny frugtbar Metode
til Studium af algebraiske Tals aritmetiske
Egenskaber. Det lykkedes ham at løse
Vanskeligheder af meget dybtliggende Natur. I Tilslutning
til denne Afhandling har T. senere publiceret
en Række andre, dels i Kria Videnskabsselskabs
Skrifter, dels i Crelle’s Journal. De sidste
Afhandlinger: »Über Annäherungswerthe
algebraischer Zahlen« (1909), har vakt berettiget Opsigt
bl. Sagkyndige. Ogsaa med Mekanik, særligt
Stangsystemer, har han beskæftiget sig. Ved
Siden heraf har T. publiceret enkelte Arbejder
over vanskelige Temaer tilhørende
Grænseomraaderne mellem Matematik og Filosofi. Han
har efterladt en betydelig Mængde
Manuskripter, som af hans Enke er skænkede til
Universitetsbiblioteket.
(E. B. H.). Chr. C.
Thue, Kristian, norsk. Læge, f. 1. Febr
1859 i Seljord, d. 5. Jan. 1913 i Oslo. T. blev
cand. med. 1884 og praktiserede fra 1885 i Oslo;
han studerede først patologisk Anatomi, var
derefter Reservelæge ved Rigshospitalets
medicinske Afdeling 1889—92, Overlæge ved
Diakonhjemmets Sygehus 1896—1900 og forflyttedes
saa til Oslo kommunale Sygehus, hvor han var
Overlæge ved en medicinsk Afdeling.
Doktorgraden tog han 1895 (Bidrag til Pleuritens
Ætiologi). T.’s litterære Virksomhed omfatter
mest kliniske Undersøgelser, særligt over
Brystorganerne. Ogsaa Lungetuberkulosens
Behandling har han gjort til Genstand for flere
Arbejder,
J. S. J.
Thueyts [tyæ], lille By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Ardèche, ligger paa en Højflade,
Pavé des Géants, der bæres af mægtige
Basaltsøjler, ved hvis Fod Ardéche har sit Leje, SV.
f. Valence, 2500 Indb. Gennem et 100 m dybt
Fald forener Médéric ved T. sig med Floden
Ardèche. Byen har et Slot (fra 16.—17. Aarh.).
2 km Ø. f. T. findes ved Neyrac en
Badeanstalt og to jernholdige Varmtvandskilder.
(M. Kr.). E. St.
Thugger eller Thugs [’þagə eller þagz], se
Thagger (Thags).
Thugut [’tu.gut], Frantz Maria, østerr.
Diplomat (1736—1818), var af borgerlig Byrd og
begyndte sin Løbebane som Tolk i Konstantinopel;
steg efterhaanden til virkelig Sendemand
1771—76 og viste sin Dygtighed som Fredsmægler
mellem Rusland og Tyrkiet, samt blev 1774 til
Løn Friherre. N. A. udvirkede han Tyrkiets
Afstaaelse af Bukovina til Østerrig. T. førte
1778 bag Kaunitz’ Ryg Marie Theresia’s
hemmelige Fredsunderhandlinger med Frederik II
m. H. t. Bayern og var 1783—87 Sendemand i
Paris; nærede senere et bittert Had til den fr.
Revolution og fulgte derfor 1792 Hæren paa
Toget mod Frankrig. Marts 1793 blev han
Direktør for Udenrigsministeriet og efter
Kaunitz’ Død Juli 1794 selv Minister. I sin Iver for
at afrunde Rigets Landomraade søgte han 1794
at vinde Bayern mod at afstaa Belgien til
Frankrig og medvirkede n. A. ved Polens
tredie Deling. Hadet til Frankrig drev ham til
at fortsætte Krigen indtil de store Nederlag i
Italien 1797; han søgte dog at hindre en
endelig Fred i Haab om indre Forviklinger i
Frankrig og aabnede n. A. en ny Krig sammen med
Rusland. T. synes at have fremkaldt Overfaldet
paa de fr. Sendemænd i Rastatt 1799 for at
røve deres Papirer, men tilsigtede ikke deres
Mord. Efter de ny Nederlag 1800 fik han Decbr
sin Afsked som Minister og fjernedes Marts
1801 fra Hoffet. (Litt.: A. v. Vivenot, »T.
und sein politisches System« [2 Bd, Wien 1870]).
E. E.
Thuidium [tu-], se Mosser, S. 344.
Thuille [tu’ilə], Ludwig, østerr.
Komponist (1861—1907), uddannede sig i Innsbruck og
München, i hvilken sidste By T. 1883 tog
Ophold som Lærer ved den kgl. Musikskole. T.
indtog som Lærer for en Række yngre
Tonekunstnere og som Komponist en ret fremskudt
Stilling i den tyske Musikverden. Bekendt er hans
Sekstet for Klaver og Blæseinstrumenter,
Operaerne »Theuerdank«, »Lobetanz« og
»Gugeline«; desuden en Symfoni, Mandskor,
Kammermusik, Sange og Klaversager. En af T. i
Forening med Rud. Louis (s. d.) forfattet
»Harmonielehre« nyder Anseelse og er
udkommet i talrige Oplag.
W. B.
Thuin [tyæ], By i den belgiske Provins
Hainaut (Hennegau), ved Sambre, med en smuk
Kirke, Klædefabrikation, Jernværker, Stenbrud,
Kulminer. (1920) 6306 Indb. Byen var tidligere,
medens den hørte til Bispedømmet Liège, stærkt
befæstet.
(M. Kr.). M. H-n.
Thuja [’tuja] L. (Livstræ), Slægt af
Naaletræer af Cypresfamilien, Træer med
fladtrykte Grene og skældannede Blade. Enbo.
Koglerne træagtige, med skælformede, taglagte
Kogleskæl i 3—5 tobladede Kranse, af hvilke
den øverste er ufrugtbar; paa hvert Kogleskæl
1—2 Frø uden ell. med 2 smalle Vinger. Flere
Arter dyrkes i Haver og Parker og paa
Kirkegaarde, saaledes: Th. occidentalis L. (Fig. 1 og
2) med vandret udbredte Smaagrene, Grenenes
Underside gullig-blaalig grøn; Bladene
forsynede med en kugleformet Harpikskirtel;
Koglerne kun med 1 Par frugtbare Kogleskæl;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
