Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thura, Albert - Thura (de Thurah), Laurids Lauridsen - Thurah, Albert de - Thureau-Dangin, François - Thuren, Hjalmar Lauritz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste Arbejder er: 1723 den endnu
værdifulde Bog Idea historiæ litterariæ Danorum,
der til Forbillede havde hans gamle Rektor
Chr. Falster’s tilsvarende Værk om den
romerske Litteratur, 1732 Gynæceum Daniæ
litteratum, et Skrift om danske Kvinders litterære
Frembringelser, og 1734 Regiæ Academiæ Hafn.
infantia et pueritia, en Fremstilling af
Universitetets ældste Historie, bygget paa nu tabt
Materiale og altsaa bestandigt et Kildeskrift. Siden
1731 var han fast Medarbejder ved Wielands
lærde Tidender og havde 1738 en Meningsveksel
med en Nordmand om Holberg, for hvis
Forfatterskab, særlig det historiske, han nærede dyb
Beundring. (Litt.: H. F. Rørdam i
»Kirkehist. Saml.«, 5. Rk. 2. Bd, 1903; R. Paulli i
»Holberg Aarbog« [1921]).
C. S. P.
Thura (de Thurah) [’tu.ra], Laurids
Lauridsen, dansk Arkitekt og Forfatter, f.
Marts 1706 i Aarhus, d. 6. Septbr 1759. Som
Dreng traf han tilfældigvis i sin Fødeby
Kongen, efter hvis
Opfordring han
blev sendt til
Kbhvn 1719
som Landkadet;
han havde den
største Lyst til
at blive
Bygmester og i den
Anledning se
sig om i
Udlandet, og efter
at have
fuldført en Del
Opmaalinger og
Tegnearbejder,
dels i
Rendsborg, dels i
Kbhvn, til
Kongens
Tilfredshed, naaede T.
sine Ønskers Maal, idet han fik
Rejsepenge bevilget. Efter flittig at have studeret
i forskellige tyske Byer, blandt hvilke han
selv nævner Kassel, vendte han hjem og
blev efterhaanden ansat som Overkonduktør,
Hofbygmester, Ingeniørkaptajn, Oberst og efter
sin Afsked Generalmajor og endelig 1754
Generalbygmester; han var 1740 blevet adlet under
Navnet de Thurah. Hans Hovedvirksomhed
faldt under Christian VI (1730—46), hvis
byggelystne Dronning, Sofie Magdalene, betroede ham
Opførelsen af det nu forsvundne Hørsholm
Slot. Sammen med andre deltog han i
Christiansborgs Fuldendelse og indre Udsmykning.
Selv byggede han det kgl. Palæ i Roskilde
(1733), Jagtslottet Eremitagen i Dyrehaven, det
hvide Stift paa Vallø m. m. Under Frederik V
opførte han det ejendommelige Spir paa Vor
Frelsers Kirke paa Christianshavn, fuldført
1752, vel nok hans originaleste Værk, de 4
Pavilloner ved Frederiks Hospital (nu
Kunstindustrimuseum) og den tidligere
Fødselsstiftelse i Amaliegade, som han opførte for egne
Midler, dog ikke som Privatbolig, men bestemt
til Udlejning. T.’s Stil er ret præget af tysk og
italiensk Barok; det mærkes, at hans
udenlandske Studierejser var afsluttede før den franske
Rokokos Sejr. Dette og andre Forhold
bevirkede, at han en Tid blev noget tilsidesat for
Eigtved, saa at han nogle Aar trak sig tilbage
til Herregaarden Børglumkloster, som han
havde tilgiftet sig. Hans sidste Aar betød dog en vis
Oprejsning for ham, omend hans økonomiske
Forhold ikke var gode. Foruden den Andel, han
som Arkitekt har haft i danske Slotte og andre
offentlige Bygninger, har han spillet en litterær
Rolle, ikke mindst ved sit prægtige Værk »Den
danske Vitruvius«, I—II (1746—49), som paa
henved 300 kobberstukne Blade meddeler
Opmaalinger og Tegninger af de fornemste
Bygninger i Danmark. Desuden har han udgivet
Hafnia hodierna (1748) og illustrerede
Beskrivelser over Samsø og Bornholm, Prøver paa
en stor Danmarksbeskrivelse, som han aldrig
naaede at faa færdig. (Litt.: Weilbach,
»L. T.« [Kbhvn 1925]).
(E. S.). C. A. J.
![]() |
L. L. Thurah. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>