Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thurgau - Thüringit - Thurioi - Thurles - Thurmayr - Thurn, Heinrich Matthias von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tørv. Den vigtigste Industrigren er
Bomuldsspinderiet, der drives i Dalene langs Thur og
Mur; ved Islikon findes tillige store Farverier
og Trykkerier og ved Amriswyl en
Strømpefabrik. Yderligere nævnes i T. Maskin- og
Skotøjsfabrikker, Garverier, Papirmøller,
Spillekort-, Spiritus- og Limfabrikker samt
Teglværker. Større Handelsbyer findes ikke, men
Handelen fremmes ved den 1851 stiftede thurgauske
Hypotekbank i Frauenfeld og Kantonalbanken i
Weinfelden samt ved et Net af gode Landeveje,
ved Dampskibsfrekvensen paa Rhinen og
Boden-Søen, hvor særlig Romanshorn er en vigtig
Havn, og endelig ved flere Jernvejslinier, der
besørger Trafikken paa Schweiz og Tyskland, og
af hvilke en gaar langs Sydbredden af
Boden-Søen, en anden gennem Thur-Dalen og en
tredje over Sydenden af T. mellem
Wintherthur og Skt Gallen. Store Kvægmarkeder
afholdes i Diessenhofen, Bischofszell, Amriswyl
og Weinfelden, og af Interesse er tillige det
store Frugtmarked i Frauenfeld. Ifølge
Forfatningen af 28. Febr 1869 hører T. til de
rent demokratiske Kantoner med obligatorisk
Referendum og Initiativ, idet 5000 Vælgere kan
stille Fordring om ny Valg saavel til det store
Raad som til Regeringsraadet. Den lovgivende
Magt er hos det store Raad, der bestaar af eet
Medlem for hver 250 Vælgere og vælges paa 3
Aar af Folket. Den udøvende Myndighed, det
saakaldte Regeringsraad, bestaar af 5
Medlemmer, som Folket ligeledes vælger paa 3 Aar.
Den øverste retslige Instans er Overretten, hvis
7 Medlemmer vælges hvert 3. Aar af det store
Raad. I administrativ Henseende falder T. i 8
Distrikter, Arbon, Bischofszell, Diessenhofen,
Frauenfeld, Kreuzlingen, Münchwilen,
Steckborn og Weinfelden, og hvert af disse har en
Distriktsstatholder, et Distriktsraad og en
Distriktsret. I kirkelig Henseende har Reformerte
og Katolikker hver en Synode og et
Kirkeraad. Statsindtægterne udgjorde 1923
10171842 frc. og Udgifterne 10003378 frc.;
Statsgælden er paa 43 Mill. frc. Hovedstad er
Frauenfeld. I militær Henseende hører T. til 7.
schweiziske Divisionsdistrikt. Kantonets
Vaaben er to gyldne, springende Løver i et
skraadelt Felt med en sølv- og grønfarvet Bund.
Historie. Pælebygningsfund i Untersee
viser, at Landet meget tidligt har været beboet.
I Romertiden nævnes nogle Fæstninger, af
hvilke Ad fines er det nuværende Pfyn og
Arbor felix det nuværende Arbon. I 2.
Aarhundrede e. Kr. begyndte Alemannernes Indfald,
under hvilke Landet led meget. I 8.
Aarhundrede blev det kristnet. Det udgjorde da et
alemannisk Grevskab, der stod i Vasalforhold
til Schwaben og foruden det nuværende T.
omfattede de nuværende Kantoner Zürich, Uri,
Schwyz, Zug og Appenzell samt Dele af St
Gallen, Aargau og Luzern. Allerede i 9.
Aarhundrede blev dog de vestlige Egne udskilte
som Zürichgau. Derefter kom T. under
Hertugerne af Zähringen og 1098 under Huset
Kyburg, fra hvilket det 1264 ved Arv gik over til
Huset Habsburg. 1415 blev som Følge af
Hertug Frederik’s Bandlysning Jurisdiktionen over
T. af Kejseren givet til Byen Konstanz. 1460 i
Krigen mod Østerrig tilrev det schweiziske
Edsforbund sig fuldstændig Magten i T. og lod
Landet styre af Landfogeder som et Lydland.
I 16. Aarhundrede kom Reformationen til
Gennembrud i den største Del af T. Efter det
gamle Edsforbunds Opløsning 1798 dannede de
thurgauske Fogderier et Kanton i den
helvetiske Republik. Ved Indførelsen af
Mediationsforfatningen af 1803 fik T. Rettigheder som
selvstændigt Kanton, og der vedtoges en
repræsentativ-demokratisk Forfatning med
indskrænket Stemmeret og Valgbarhed, som
yderligere indskrænkedes ved Ændringer i 1814.
April 1831 blev en ny, mere demokratisk
Forfatning vedtaget af Folket; den
repræsentativdemokratiske Statsform bibeholdtes og
forandredes heller ikke synderligt ved Revisionerne
1837 og 1848, ved hvilken sidste
Nævningesystemet indførtes i Strafferetsplejen. En mere
indgribende Forandring blev først stærkere
paakrævet under den demokratiske Bevægelse 1868,
der førte til Forfatningen af 28. Februar 1869
og til Indførelsen af Referendum og Initiativ.
I Sonderburgskrigen 1847 stod T. paa de
forbundstro Kantoners Side. 1848 ophævede T.
sine Klostre paa eet nær. Ved
Folkeafstemningerne 1872 og 1874 erklærede T. sig for
Revision af Forbundsforfatningen. (Litt.:
Häberlin-Schaltegger, »Geschichte des
Kantons T. von 1798 bis 1849« [Frauenfeld 1872];
Häberlin, »Der Kanton T. in seiner
Gesamtentwickelung von 1849 bis 1869« [smst. 1876];
Pupikofer, »Geschichte des T.« [2 Bd, smst.
1886—89]).
(H. P. S.). O. K.
Thüringit [tu-], et til Kloritgruppen hørende,
mørkegrønt, skællet Mineral, der findes som
underordnede, indtil 1 1/2 m tykke Lag i silurisk
Lerskifer i Thüringen.
(N. V. U.). O. B. B.
Thurioi [’tu’riå^i], gr. By i Syditalien, blev
grundlagt 444 f. Kr. i Nærheden af det ødelagte
Sybaris af Resterne af de fordrevne Sybaritter,
men under Ledelse af Athen, som selv sendte
en stor Del Kolonister derover. Imidlertid blev
de opr. Sybaritter snart fordrevne, da de
gjorde Fordring paa en privilegeret Stilling, og
Byen fik en demokratisk Forfatning. I den
peloponnesiske Krig stod den først paa Athens Side
mod Syrakus, men senere blev det atheniske Parti
styrtet, og T. sluttede sig til Modparten.
Jævnlig maatte Indbyggerne kæmpe mod Lucanerne,
men søgte Støtte hos Romerne. I den 2.
puniske Krig faldt Byen imidlertid fra disse og
sluttede sig til Hannibal, hvorfor den senere fik en
romersk Besætning og blev gjort til en Koloni
under Navnet Copiæ.
H. H. R.
Thurles [þə.£z], By i Tipperary County i
det sydlige Irland ved Floden Suir. T. er Sæde
for den romersk katolske Ærkebiskop af Cashel
og Emly og har to Nonneklostre og et
Præsteseminarium (St Patrick’s Catholic College).
Handel med Landbrugsprodukter. (1911) 4549 Indb.
M. H-n.
Thurmayr [’tu.rma^iər] (Turmair), se
Aventinus.
Thurn [torn], Heinrich Matthias von,
Greve, f. 1580 af protestantiske Forældre, d.
1640, tjente med Tapperhed under Kejser Rudolf
II i Krigen mod Tyrkerne og fik til Løn herfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
