Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiffis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kura i en mod N. aaben Bjergkedel. (1925)
346910 Indbyggere. T., der paa Georgisk kaldes
Tpilisi, hvilket betyder »de varme Kilders By«,
eller Kalaki, hvad der betyder »Stad«, er
bygget amfiteatralsk paa Bjergsiderne og
frembyder et højst malerisk Skue. I Henseende til
Byggemaade og Præg er T. den
ejendommeligste Blanding af europæiske og asiatiske
Elementer. Til Dels ved Floden deles T. i 4
Hovedkvarterer. Paa højre Flodbred ligger den
egentlige Gammelby og Kvarteret Seid Abbad, der
med sine Basarer og Karavanserajer har en
fuldstændig asiatisk Karakter. Nord herfor
ligger uden for den gamle Bymur det af Russerne
anlagte Kvarter, og derefter følger Byens
fineste Kvarter Salolaki med sine smukke Pladser,
Butikker og Paladser. Paa venstre Flodbred
ligger Kvarteret Kuki, der oprindelig var en
schwabisk Koloni, samt flere nyere Partier som
Didube, Tschugureti og Awlabar med den
gamle Fæstning Metechi, der i sin Tid var de
georgiske Kongers Residens, men som nu er
Fængsel. Blandt Forstæderne nævnes yderligere
Navtlug, der har Naftakilder samt et stort
Militærhospital. Hovedgaderne i T. er
Golovinskijprospektet paa den højre og Michaelsgaden
paa den venstre Side af Floden, over hvilken
fører 6 Broer, hvoraf fremhæves
Nikolaj-Broen midt i Byen ved den af Kura dannede
Madatov-Ø. Af Parkanlæg nævnes den botaniske
Have V. f. de varme kulsyrerige Svovlkilder i
den sydøstlige Bydel og nedenfor Ruinerne af
den persiske Fæstning; desuden
Alexander-Parken midt i Byen samt Muschtajd-Parken længst
mod N. T. har 25 græsk-katolske, 26
armenisk-gregorianske, 2 evangeliske og een
romersk-katolsk Kirke, et græsk-katolsk og et armenisk
Kloster, 2 Synagoger og 2 Moskeer. De ældste
gejstlige Bygninger er den delvis fra 5. Aarh.
stammende Zions-Katedral i georgisk Stil, der
rummer den hellige Nina’s Kors samt Grave af
fyrstelige georgiske Familier, Davids-Kirken,
Kirken i Metechi, som er fra 5. Aarhundrede,
den armeniske Antschichatiske Kirke fra 7.
Aarhundrede samt Wankkirken. Af verdslige
Bygninger fremhæves Raadhuset paa den
Erivanske Plads, Regeringsbygningen, det første
Gymnasiums Bygning, det ny Teater i
maurisk Stil, det kaukasiske Museum samt flere
Privatpalæer. T. havde 1830 25290 Indbyggere,
1850 34888 og 1885 89551. Befolkningen, der er
i høj Grad blandet, bestaar væsentligst af
Armenier (41 % af Befolkningen), Russere (22
%), Georgier (18 %), Tatarer, Persere,
Tyskere, Polakker og Jøder, hvortil yderligere
kommer forskellige andre asiatiske og
europæiske Folkeslag, saa der ifølge Brugsch skal
tales 70 forskellige Sprog i Byen. En
Ejendommelighed ved det moderne T. er, at der er
langt flere Mænd end Kvinder, samt at saa
mange Mennesker lever her uden fast Hjem,
i Forbindelse med hvilket staar dens Ry som
en livlig, men korrumperet By. Foruden talrige
Primærskoler, der særlig er oprettede af
Russere og Armeniere, findes 3 klassiske
Gymnasier, Skoler for adelige unge Mænd og Kvinder,
en Realskole, et Par Pigegymnasier, en højere
Pigeskole for Armeniere, et Lærer- og et
Præsteseminarium. 1918 aabnedes et
Statsuniversitet i T., som omfatter et pædagogisk Fakultet,
et medicinsk, et socialt-økonomisk, et
Landbrugs- og et polyteknisk Fakultet. 1925—26 var
der over 6000 Studerende. Desuden er der et
Musikkonservatorium og det i 1922 oprettede
georgiske Kunstakademi, samt Georgiens
geofysiske Observatorium, der dannedes 1921 af
den 1900 anlagte seismologiske Station. 1917
oprettedes et Statens polytekniske
»Lenin«-Institut. Blandt de øvrige videnskabelige
Institutioner fremhæves det offentlige Statsbibliotek
(stiftet 1920), Akademiske Statsbibliotek,
Georgiens centrale videnskabelige Arkiv, Muzeja
Gruzii (Grusiens Museum), Nationalgalleriet og
den botaniske Have. Yderligere har T. Opera,
to russiske samt et armenisk og et georgisk
Teater, og her udgaar russiske, armeniske,
georgiske og tatariske Aviser og Tidsskrifter.
Byens vigtigste Fabrikgrene er Tæppe-, Læder-,
Bomulds- og Tobaksindustrierne, hvortil
yderligere kommer Tilvirkningen af Uld- og
Halvsilkevarer, Tapeter, Sølvfiligran, Geværer og
Sabler. T. er Transkaukasiens Handelscentrum
og Jernbaneknudepunkt. Herfra udgaar den
strategisk vigtige Bane over Alexandropol til
Kars, medens Banen til Vladikavkas ikke er
blevet bygget. Handelen drives særlig af
Europæere og Armenier. Foruden forskellige
Bankhuse har T. en Filial af den russiske
Rigsbank, en Andelsbank, en Handelsbank, en
Kreditforening samt en Stadbank. T. har over 25
km Sporveje, et Telefonnet, Vandværk og
staaende Brandvæsen; Gadebelysningen, der
tidligere skete ved Petroleum, foregaar nu ved
elektrisk Lys. T. er foruden at være Georgiens
Hovedstad, desuden Hovedstad i den
transkaukasiske socialistiske føderative
Sovjetrepublik (Z. S. F. S. R.).
T., hvis Historie gaar tilbage til 455 e.
Kr., da den georgiske Konge gjorde Byen til sin
Hovedstad i St f. Mzchet og byggede en Borg,
er blevet erobret, ødelagt og genopbygget
rimeligvis oftere end nogen anden By. 570 indtoges
den af Perserne, 626 af Kejser Heraklius af
Byzans, 731 af Araberne, 828 af Chazarerne,
1064 af Seldschukerne, der beholdt den til 1122,
da den tilbageerobredes af den georgiske Konge
David III. Fra 1387 til 1404 blev den gentagne
Gange plyndret og ødelagt af Tamerlan, men
genopbygget af Kong Alexander I. I
Begyndelsen af 17. Aarhundrede tog Tyrkerne Byen, men
1658 erobrede Rustum af Georgien den tilbage
og befæstede den. I Begyndelsen af 18.
Aarhundrede tog Tyrkerne den paa ny; men 1735
erobrede den persiske Nadir Shah T. og
genindsatte den georgiske Konge Theimuras.
Dennes Søn Irakli (Heraklius) havde bragt Byen
til en høj Grad af Blomstring, da han 1795
fordreves af Perserne, der lagde T. i Aske og
bortførte 30000 Mennesker i Slaveri. Efter at
Georgien var kommen i Russernes Besiddelse,
besatte disse i November 1799 ogsaa T., og Byen
blev 1801 Hovedstad i Guv. T. og Sæde for
Kaukasiens Administration. 26. Maj 1918
proklameredes Georgiens Uafhængighed i T.
(H. P. S.). N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
