Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiger - Tigerfinke - Tigerheste - Tigerkat - Tigerlilje - Tigersandsten - Tigerslange - Tigerstedt, Robert Adolf Armand - Tigertræ - Tigerøje - Tiggergang - Tiggerhotel - Tiggeri - Tiggermunke - Tigger-Ranunkel - Tighina - Tiglath Pilesar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6 er en sjælden Gang observeret; det
sædvanlige Antal er 3. De passes med rørende
Omhu af Moderen, der ogsaa forsvarer dem
med sandt Raseri, hvis de udsættes for Angreb.
De forbliver hos Moderen, til de er voksne,
ved 2-Aars Alderen.
M. D.
Tigerfinke, se Astrilder.
Tigerheste (Hippotigris H. Sm.),
Fællesnavn for de forskellige Zebraformer. Se
Heste.
M. D.
Tigerkat (Felis tigrina Erxl.). En mindre,
sydamerikansk Katteart. Dens Kroplængde er
50 cm, og Halelængden er 30 cm. Grundfarven
er graagullig; over Kinderne forløber et Par
mørke Striber. Fra den indre Øjekrog gaar
ligeledes en mørk Linie over Nakken; paa
Kroppen findes en Del temmelig store, mørke
Pletter. — Betegnelsen T. bruges undertiden
populært ogsaa om andre stribet-plettede
mindre Kattearter fra Sydamerika.
M. D.
Tigerlilje, se Lilium og Tigridia.
Tigersandsten (ell. Leopardsandsten)
kaldes de paa mange Steder forekommende
Sandstensvarieteter, der udmærker sig ved at være
sort- eller brunplettede. De mørke Pletter
skyldes Jern- og Manganilter, de er i mange
Tilfælde efterladte af Karbonatkonkretioner, der
er forvitrede bort.
(N. V. U.). O. B. B.
Tigerslange, se Kvælerslanger.
Tigerstedt [’ti.gərstæt], Robert Adolf
Armand, finsk Fysiolog, f. 28. Febr 1853 i
Helsingfors, d. smst. 2. Decbr 1923. T. blev
Student 1869, med. Kandidat 1876, tog
Licentiatgraden 1880 og blev Dr. med. 1881 i Helsingfors
med en Afh., »Studien über mechanische
Nervenreizung«, der berørte et fysiologisk Omraade,
paa hvilket han senere skulde indlægge sig stor
Fortjeneste. Han ansattes som Laborator ved
fysiologisk Laboratorium i Helsingfors 1876—78
og blev Docent der 1881, men udnævntes s. A.
til ekstraordinær Laborator i eksperimentel
Fysiologi ved Carolinska Institutet i Sthlm, hvor
han blev fast ansat 1882, og hvor han blev
ekstraordinær Professor 1884—86 og derefter
ordinær Professor til 1890. Dette Aar kaldtes
han tilbage til Helsingfors for at overtage
Professoratet der, og ligesom han i
Stockholm havde udnyttet de Erfaringer, han
havde gjort 1881—84 under et Studieophold hos
Ludwig og ved at besøge fysiologiske
Institutter i flere andre Lande, til at faa indrettet
det fysiologiske Laboratorium i moderne Form,
saaledes lykkedes det ham ogsaa i sin Fødeby
at rejse et nyt Laboratorium, der blev et af
Nordens Centrer for Fysiologien. T. har gjort
sig gældende paa de fleste Omraader inden for
dette Fag, men mest kendte er hans Arbejder
over Hjernens og Blodomløbets Fysiologi, over
Stofskiftet og Nerve- og Muskelfysiologien.
Berømte er saaledes hans Studier over
Blodtrykkets Stabilitet ved vekslende Vædskemængder i
Karsystemet, over Hjertets Slagvolumen og
over Hjertevirksomheden ved varierende
Modstand i Arterierne. En Del af disse
Undersøgelser skete med en af T. angiven Modifikation af
Ludwig’s Strømur, ligesom
Stofskifteundersøgelserne foretoges med (T.’s) Respirationsapparat
(1893). Foruden en Mængde Afh. af stor Værdi
udgav T. »Lehrbuch der Physiologie des
Kreislaufes« (1893) og »Lehrbuch der Physiologie des
Menschen« (2 Bind, 1897—98, 10. Udgave 1923),
samt »Physiologische Übungen und
Demonstrationen« (1913). Fra 1897 var han
Redaktør og Udgiver af »Skandinav. Archiv
for Physiologie«. Som populær Forfatter
har T. skrevet om hygiejniske Spørgsmaal
og kraftigt deltaget i Kampen mod
Alkoholmisbruget. Desuden har han arbejdet meget
med Medicinens Historie, navnlig i Form af
Skildringer af enkelte Personers Liv og
Gerning; han har ogsaa udg. Helsingfors’
medicinske Fakultets Historie og et større Værk med
Oversættelser og Uddrag af berømte Lægers
Skrifter. Posthumt blev udg. »Medicinens
utveckling till en naturvetenskap« (1924), en
populær Skildring af Lægekunstens Historie. Hans
meget store Bibliotek brændte 1923, hvorved
12000 Særtryk ødelagdes.
J. S. J.
Tigertræ, Benævnelse for Bogstavtræ
(s. d.) og Slangetræ (s. d.).
Tigerøje, se Krokydolit.
Tiggergang. Gaa polsk Tiggergang,
Skæmteleg. Deltagerne sidder i Kreds, to gaar rundt til
dem, og den ene beder om lidt »til mig og min
Kone«. Man giver ham saa et Klap, et Ørefigen,
et Kys paa Haanden eller lignende, hvad man
nu kan finde paa, og han lader Gaven gaa
videre til sin Kone. (Polnischer Pracher:
Frischbier, »Preuss. Volksreime und Volksspiele«
[Berlin 1867, S. 199]).
Fr. K.
Tiggerhotel kaldes ofte, ironisk, et Herberg
for hjemløse Mænd, naar disse for en billig
Penge (sammentigget) kan faa Nattely samt et
Maaltid Mad ell. to paa Herberget, i St f. at de
skulde udføre Arbejde som Vederlag for Husly
og Kost.
C. V. P.
Tiggeri, se Betleri.
Tiggermunke eller Mendikanter, fem
Munkeordener fra 13. Aarhundredes
Begyndelse, som ikke maa besidde nogen som helst
Ejendom, nemlig Franciskanerne, Dominikanerne,
Karmelitterne, Augustinerne og Servitterne. T.
skal leve af Betleri, og hvert Kloster har gerne
sit bestemte Omraade at betle paa, og uden for
Omraaders Grænser, termini, maa T. ikke gaa.
Derfor kaldes T. ogsaa Terminanter. Da T.
støttede Paven stærkt, fik de store Privilegier,
men inden for den katolske Kirke har der
langtfra altid været Begejstring for T., og
allerede 1274 forbød Kirkemødet i Lyon
Oprettelsen af flere Tiggermunkeordener. Se iøvrigt de
enkelte Ordener.
A. Th. J.
Tigger-Ranunkel, se Ranunculus.
Tighina, det rumænske Navn paa Byen
Bender.
Tiglath Pilesar (assyrisk
Tukulti-apil-Eshara, ɔ: »min Hjælp er [Templet] Esharas
Søn [ɔ: Guden Ninurta]«), Navn paa 3
assyriske Konger, af hvilke den første herskede
1115—1093. Om hans Regerings Historie har vi en
Del gode Oplysninger, som stammer fra
forskellige, af hinanden uafhængige Kilder. For det
første har man en vel bevaret Indskrift paa
omtrent 800 Linier Kileskrift, den ældste kendte
i sin Art, som (i 4 Eksemplarer) fandtes under
Guden Anu’s Tempel i Kalat-Shergat, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
