Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilegnelse - tilfældig - Tilgift - Tilgner, Victor Oskar - Tilhjemlingsed - Tilhold - Tilholder - Tilia - Tiliaceæ - Tilje - till - Tilla - tilladelig Paavirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkelte«. Hertil kan ogsaa regnes Wergeland’s
af »Skabelsen, Mennesket og Messias« (Udgave
1830) til Frihedens, Sandhedens og
Kærlighedens Talsmænd, om end han præciserer disse
nærmere som Steffens, P. A. Heiberg, H. N.
Clausen o. fl. Særlige Arter af T. er den
satiriske og den burlesk-ironiske, som naar
Holberg dedicerer »Peder Paars« til »Indbyggerne
i de Nye-Boder, dem som bo længst ved
Volden, item alle dem som høre under Seigr.
Nagels Fane«. — Ogsaa Musikhistorien
frembyder talrige Eksempler paa T.
E. G.
tilfældig. En Begivenhed kaldes tilfældig,
1) naar man mener, at den ikke har nogen
Aarsag eller Aarsager, eller man ikke kan tænke
sig nogen mulig Aarsag, 2) naar man mener,
den ikke falder ind under eller lader sig
udlede af en almen Lovmæssighed, 3) naar
Forholdenes Indviklethed forhindrer, at man paa
Grundlag af Indsigten i de virkende Aarsager
kan beregne Begivenheden, 4) naar der ikke er
noget rimeligt Forhold mellem den formentlige
Aarsags Uanselighed og selve Begivenheden,
5) naar Begivenheden eller dens Aarsag intet
har at gøre med et ledende Formaal, 6) naar
Aarsagen ligger helt udenfor det Omraade, som
Begivenheden anses for at tilhøre, 7) naar
Begivenheden er betinget af, at Aarsagsrækker,
der formentlig er helt uafhængige af hinanden,
mødes.
Edg. R.
Tilgift. Ved T. forstaas i Varehandelen det
Forhold, at der ved Køb af Varer ydes andre
Varearter foruden den, Købet direkte angaar.
Det ligger derhos i Begrebet T., at denne fra
Sælgerens Side ydes eller angives ydet uden
Vederlag eller dog for en lavere Pris end de
paagældende Varer vilde koste, saafremt de
købtes særskilt. Som Led i Bestræbelserne for
Værn mod illoyal Konkurrence indførtes der
efter Ønske fra Handelsstandens Side ved Lov
af 18. Juni 1912 et Forbud mod at yde T. i
Detailhandelen, medmindre Tilgiften var af
ubetydelig Værdi. Dette Forbud er opretholdt
ved en Række senere Love, senest Lov 29.
Marts 1924 § 12, der tillige forbyder
Reklamering med Tilgift.
A. D. B.
Tilgner [’telknər], Victor Oskar,
østerrigsk Billedhugger, f. 25. Oktbr 1844 i
Pressburg, d. 16. Apr. 1896 i Wien. T. var Elev af
Wien-Akademiet (F. Bauer, men særlig
paavirket af J. V. Gasser og Böhm) og blev senere
dets Professor. Wien blev hans væsentligste
Virkeplads, og han blev med sin fantasirige,
livlige og yndefulde, i Rokoko- eller
Barokformer klædte Kunst Wienernes Yndling. Særlig
højt værdsattes han i Portrætgenren, medens
det monumentale maaske laa ham lidt fjernere.
T. gjorde tidlig Lykke med Portrætbuster,
saaledes Charlotte Wolter’s (1873), endvidere
Buster af Kejser Fr. Josef, Laube og
Bauernfeld, Führich, Kronprins Rudolf etc. og var
Sjælen i megen wiensk dekorativ Plastik;
han modelerede til det ny Operahus,
Hofmuseet, Raadhuset og Parlamentsbygningen m. m.
og var opfindsom og morsom i en Række
Springvandsarbejder (Bronzegruppen »Triton
og Nymfe« i Wiens Volksgarten, andre
»Brunnen«-Figurer i Tiergarten, ved Palais
Schwarzenberg i Wien, i Ischl og Pressburg [1888]) og
livfulde Statuetter (»Dansende«, »Husjomfruen«,
»Adam og Eva«, i Sølv og Email). Desuden
megen Portrætmonumentkunst, der viser høj
Teknik og Arrangementstalent, men i mindre
Grad statuarisk Sikkerhed og Ro: Hovedværket
Mozart-Monumentet i Wien (afsløret efter T.’s
Død), Mindesmærker for Liszt (Oedenburg),
Hummel (Pressburg), Borgmester Petersen
(afsløret 1897 i Hamburg), A. Bruckner (Wiens
Stadtpark, afsløret 1899), Krigermindesmærke
paa Königgrätzerwalde, Makart i Rubensdragt
(Wien), Joseph Werndl (med 4 Arbejdertyper
ved Soklen) m. m.; desuden Portrætstatuer af
Fru Adele Brody, Rubens, Goethe o. a. 1897
udkom Pragtværket »T.’s ausgewählte Werke«.
A. Hk.
Tilhjemlingsed kaldtes den Ed, Ejeren af
stjaalne Koster efter Frd. 21. Maj 1751 § 5, jfr.
Frd. 31. Maj 1799, for saa vidt Tyveriet ikke
tilstodes, skulde aflægge paa, at Kosterne var
frakomne fra ham imod hans Vidende og Vilje.
Naar saadan Ed aflagdes, skulde den sigtede, i
hvis Besiddelse de bortkomne Koster fandtes,
trods sin Benægtelse efter D. L. 6—17, 10 og 11
dømmes som Tyv, men efter Frd. 8. Septbr
1841 § 6 skulde Besiddelsen af stjaalne Koster
dog i Almindelighed kun være tilstrækkelig til
at dømme den som Hæler, der ikke kunde
oplyse, at han paa lovlig Maade var kommen i
Besiddelse af dem. Samtlige disse
Bestemmelser maa dog nu, efter at Retsplejeloven af
1916 har indført den frie Bevisbedømmelse,
have tabt enhver bindende Karakter, idet hele
Spørgsmaalet om, hvorvidt Tyveri kan anses
begaaet, i sin fulde Udstrækning maa være
overladt til Dommernes, eventuelt Nævningenes,
frie Skøn.
K. B.
Tilhold, se Polititilhold.
Tilholder, se Laas.
Tilia, se Lind.
Tiliaceæ, se Lindefamilien.
Tilje svarer til oldn. þilja, Dæksplanke, þili,
Brædevæg ell. Br ædegulv; beslægtet er tysk
»Diele«, Bræt, Brædegulv m. m., og rimeligvis
ogsaa det nordiske Ord »Fjæl«. I danske
Folkeviser bruges Ordet ofte i Betydningen Gulvbræt,
Dæksplanke (»Kongen han lader en Havfrue
gribe; den Havfrue danser paa T.«), og fra
disse er det gaaet over i 19. Aarh.’s
Digtersprog (hvor det har været meget yndet, vel
især fordi det er et nemt Rim paa »Vilje« og
»Lilje«) og bruges i Betydningerne 1) Bræt
(»Kistens sorte T.«, Oehlenschläger), 2) Gulv
(»Da løb ad breden T. en egen Art af Kat«,
Oehlenschläger), 3) Jordbund (»Danmarks T.
dækkes skal engang af gyldne Neg«, Ploug).
V. D.
till [ti£] er en eng. (særlig skotsk)
Betegnelse for Moræneler.
J. P. R.
Tilla (Tela), Regningsenhed og helt fin
Guldmønt i Buchara, regnes til 4 Rubler og = 20
Tenga, omtrent = 11 1/2 Kr.
(N. J. B.). H. J. N.
tilladelig Paavirkning kaldes den højeste
Værdi, som man tør lade Spændingen i de
enkelte Dele af en bærende Konstruktion naa op
til, naar man forlanger en vis Sikkerhed, og
denne Størrelse spiller derfor den største Rolle
for Bestemmelsen af Dimensionerne. Den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
