Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilregnelighed - Tilregnelse - Tilsanding - Tilsit - Tilskuer - Tilskyllingsenge - Tilslag - Tilslager - Tilstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indrettet Anstalt eller Anstaltsafdeling.
Justitsministeren kan dog forandre den trufne
Afgørelse om, hvor Frihedsstraffen skal udstaas,
naar dette findes hensigtsmæssigt. Finder
Retten Straf uanvendelig, afgør den, om
Sikkerhedsforanstaltninger skal træffes. — Om
Beruselse fastsættes det, at den kun udelukker
Straf, naar Gerningsmanden har handlet uden
Bevidsthed. — Endelig hjemles det, at
strafbare Handlinger, begaaede under Indflydelse
af stærke Sindsbevægelser eller anden
forbigaaende sjælelig Uligevægtighed, der ikke
hidrører fra selvforskyldt Beruselse, kan medføre
Strafnedsættelse eller, naar den paagældende
Lovovertrædelse ikke vilde medføre højere
Straf end Hæfte (ɔ: simpelt Fængsel), helt kan
bortfalde. — Disse Bestemmelser er i alt
væsentligt overensstemmende med de i
Kommissionsforslaget af 1923 foreslaaede, dog at
Beføjelsen til over for de ikke-sindssyge abnorme
Forbrydere at ændre en af Retten ikendt Straf
til andre Foranstaltninger efter det sidstnævnte
Forslag ikke tilkommer Justitsministeren, men
vedkommende Domstol. — Om den paa ung
Alder beroende T., se
Tvangsopdragelse og Artiklen om Børn.
A. Gl.
Tilregnelse betegner, at en begaaet
Forbrydelse staar i et saadant Forhold til
Gerningsmandens Villie, at han bør bære Ansvaret
for Forbrydelsen. Kravet om T. er en naturlig
Følge af, at Straf altid er rettet mod den
forbryderske Villie, og derfor maa være
udelukket, naar en saadan mangler. T. vil altid
foreligge, naar Forbrydelsen er Resultatet af
Gerningsmandens Forsæt, men kan efter
Omstændighederne ogsaa foreligge ved
Uagtsomhed. Om disse Begrebers Indhold og
indbyrdes Afgrænsning se Forsæt,
Uagtsomhed, Strafferet.
A. Gl.
Tilsanding, Tillanding, se
Materialvandring.
Tilsit [’telset], By i Provinsen Østpreussen,
Regeringsdistrikt Gumbinnen ved indløbet af Tilse
i Memel, har (1925) 51068 overvejende
evangeliske Indb. (med Garnison). Over Memel, som her
er over 4 km bred, føres Jernbanen ad 3 Broer.
Der findes 3 evangeliske Kirker, 1 katolsk, 1
reformert og 1 gammelluthersk Kirke samt 1
Synagoge, Ruin af et Slot, afbrændt 1876,
Landret, Amtsret, Afdeling af Rigsbanken,
Gymnasium, Lærerseminarium, Døvstummeanstalt. T.
har Jernstøberi, Maskinfabrikation, betydelig
Læder-, Sæbe- og Skotøjsfabrikation, Mølledrift
og Savskæreri samt Kram- og Hestemarkeder
og Handel med Træ, Korn, Hør, Hamp,
Stenkul og Sild. T. er opstaaet omkring en 1288
bygget Borg (Schalauner Haus) og fik 1552
Stadsret. Ved Freden i Juli 1807 mellem
Frankrig, Rusland og Preussen oprettedes Kongeriget
Westfalen og Hertugdømmet Warszawa, medens
Danzig blev gjort til en Fristad. Under
Verdenskrigen besattes T. af Russerne 26. August
1914, men blev 15. Septbr taget tilbage af
Tyskerne, som 26. Marts 1915 afslog et nyt russisk
Angreb.
(Joh. F.). O. K.
Tilskuer. Med dette Navn har i Løbet af de
to sidste Aarh. en Mængde Tidsskrifter set
Lyset, med Addison’s (s. d.) The Spectator som
Forbillede. Det første Tidsskrift af dette Navn
var i Danmark »Den politiske Tilskuer«, udg.
1745 af Jørgen Riis. Langt vigtigere er
imidlertid J. S. Sneedorf’s (s. d.) »Patriotiske
Tilskuer« i 8 Bd (1761—63). Den næste T. af
Betydning var Rahbek’s (s. d.) »Danske Tilskuer«,
der udkom i to Serier (1791—1808 og
1815—22). Fra den seneste Tid maa endelig nævnes
»Tilskueren« (siden 1884) under vekslende
Redaktioner af N. Neergaard, M. Galschiøtt, V.
Vedel og P. Levin.
J. Cl.
Af norske Publikationer med dette Navn bør
fremfor alt nævnes det af J. Rein, C. M. Falsen
og H. Foss udgivne oppositionelle Ugeblad »Den
norske Tilskuer« (Bergen 1817—21). Præsten
Hans Strøm (s. d.) udgav »Tilskueren paa
Landet« [D. 1—2. Kbhvn 1775—76] og L. Kr. Daa
»Den norske Tilskuer« [Kria 1851—53]).
(K. F.). Wt. K.
Tilskyllingsenge, se Kolmation.
Tilslag, metallurgisk, den Tilsætning, som
man anvender under Udsmeltning og
Omsmeltning af Metaller for at frembringe en
formaalstjenlig Slagge, der smelter under de i Ovnen
herskende Temperaturforhold og antager en
passende Grad af Letflydenhed, idet T. med
Malmens Gangart og Brændslets Aske danner
Slaggen (s. d.). Kalk-, ler- og magnesiaholdige
Malme faar et T. af Kvarts, kvartsholdige
Malme af Kalkmergel. Desuden anvendes i særlige
Tilfælde mange Stoffer som T., f. Eks. Flusspat,
Boraks, Kryolit. Behøver Malmen ikke noget
T., da dens Gangarter uden yderligere
Tilsætning smelter sammen til en Slagge, kaldes
Malmen for »selvgaaende«.
(F. W.). Carl J.
Tilslager, Medhjælperen i en Smedje, hvis
Hverv det er at føre den tunge
Tilslagshammer, enten Sidehammer eller
Forhammer (se Hammer), efter som han staar ved
Siden ell. ved Enden af Ambolten, efter
Formandens, »Smedens«, Anvisning. Medens denne
fører den lettere Smedehammer med een Haand,
maa T., »Hjælperen«, bruge begge Hænder.
(F. W.). E. Su.
Tilstaaelse. Ved T. som processuelt Begreb
forstaas, at en Part indrømmer Rigtigheden af
et Faktum, som paaberaabes imod ham.
Retsvidenskaben har opstillet udførlige Teorier om
T.’s Betydning som Bevis eller som forbindende
Proceserklæring samt om Virkningen af
Tilbagekaldelse af en aflagt T., og ofte indeholder
ogsaa Proceslovgivningerne direkte Forskrifter
om disse Spørgsmaals Løsning. Den nyere
danske Retspleje, der bygger paa en fuldkommen
fri Bevisbedømmelse, er dog i det væsentlige fri
for slige formelle Regler, og T.’s Virkninger
bliver derfor i Danmark i det hele at bestemme
efter Sagens Natur og de almindelig gældende
Procesprincipper. I Straffeprocessen vil T.
saaledes i Almindelighed virke som et vægtigt
Bevis mod den Anklagede, men dog ingenlunde
med ufravigelig Gyldighed, idet saavel
Individets som Samfundets Interesser kræver, at T.
ikke uprøvet bør danne Grundlaget for en
Straffedom, men at T.’s Rigtighed bør kontrolleres ved
Hjælp af de øvrige i Sagen indhentede
Oplysninger. I Civilprocessen har T. derimod den
Virkning, at det indrømmede Faktum uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
