Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tinglysning - Tinglysningsafgift - Tinglæsning, Tinglæsningsafgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Genpart. For at et Dokument skal kunne
faas tinglyst, kræves der, at det opfylder visse
Betingelser, hvoraf den vigtigste er, at det skal
fremtræde som udstedt af den, der iflg.
Tingbogen — eller ved Pantebreve iflg. Transport
— er berettiget til at raade over den Ret, der
begæres tinglyst. Skøder og Pantebreve skal
derhos være paategnet af en Sagfører eller 2
andre Vitterlighedsvidner. Skadesløsbreve skal
angive et Maksimumsbeløb for den Gæld, for
hvilken det skal være pantestiftende. Ved
Servitutter skal de paataleberettigede angives.
Disse Regler betegner en betydningsfuld Ændring
i hidtil gældende Ret, hvorefter ethvert
Dokument kunde faa tinglæst og indført paa
vedkommende Ejendoms Folio i Realregistret, idet
det blot, hvis det stred mod tidligere tinglyste
Rettigheder, blev forsynet med en Bemærkning
herom (Retsanmærkning). Reglen om
Skadesløshedsbreve betegner ogsaa en Forandring i
den hidtil gældende materielle Ret, hvorefter
Skadesløsbreve kunde udstedes for alt, hvad
Udstederen maatte skylde eller komme til at
skylde den, til hvem Brevet var udstedt. —
Fremgangsmaaden ved T. er den, at de til T.
indleverede Dokumenter straks indføres (d. v.
s. noteres) i en Dagbog, hvorom Dokumentet
faar en Paategning med Angivelse af
Indførelsesdatoen. Lider Dokumentet af visse grove
Mangler, f. Eks. manglende Underskrift eller
manglende eller urigtig Angivelse af
Ejendommens Matr.-Nr., og disse Fejl ikke straks kan
rettes, afvises Dokumentet. I øvrigt finder den
egentlige Undersøgelse af, hvorvidt Dokumentet
kan tinglyses, i Almindelighed først Sted efter
Indførelsen i Dagbogen. Viser det sig da, at
Dokumentet lider af Mangler, f. Eks. fordi
Udstederen ikke er berettiget til at raade over
Ejendommen, afvises det og slettes af
Dagbogen. I visse Tilfælde, f. Eks. hvor
Udstederen hævder at kunne skaffe Bevis for sin Ret
til at raade over Ejendommen, kan Dommeren
sætte en Frist til Mangelens Afhjælpning. — Er
eller bringes Forholdet i Orden »indføres«
Dokumentet i Tingbogen, hvor hver Ejendom har
sit Blad. »Indførselen«, der er den egentlige
Tinglysningsakt, og som skal ske snarest muligt
og senest inden 10 Dage efter Indleveringen af
Dokumentet, bestaar i en Angivelse af
Dokumentets Karakter (Skøde, Panteobligation o. s.
v.), dets Udsteder og Modtager, samt hvad det i
Hovedsagen gaar ud paa (f. Eks. Pantesummen
og Prioritetsrækken ved en Panteobligation).
Ved Aflysning af Rettigheder udslettes den
tidligere Indførelse, men saaledes at denne
vedblivende er læselig. Genparterne af
Dokumenterne bekræftes af Dommeren og samles for
hver enkelt Ejendom i en »Akt«. Naar et
Dokument ophører at gælde, udtages det af Akten
og henlægges i Dommerens Arkiv. Dette
»Aktsystem« betegner en væsentlig. Ændring fra den
hidtil gældende Ordning, hvor de tinglyste
Dokumenter in extenso indførtes i Skøde- og
Pantebøgerne. — Baade selve de tinglyste
Dokumenter og Genparterne faar Paategning om T.
Hvis der har foreligget visse mindre væsentlige
Mangler ved det Dokument, der skal tinglyses,
f. Eks. urigtig Angivelse af Prioritetsrækken,
af Ejendommens Areal o. l., forsyner
Dommeren Dokumentet (og Genparten) med
Anmærkning herom, ligesom det ogsaa anføres i
Tingbogen, at Anmærkning er givet.
»Retsanmærkningen«, der efter den hidtil gældende Ordning
har spillet saa stor en Rolle, finder altsaa efter
den nye Lov kun Anvendelse paa et mere
begrænset Omraade. Til Gengæld kan den ikke
som hidtil »frafaldes« af Parterne. — T.’s
Retsvirkning regnes fra den Dag, da Dokumentet
indleveres (»anmeldes«) til T. Som oven for
nævnt er Betydningen af T. navnlig den at
sikre Rettighedens Erhverver overfor seriere
tinglyste eller tidligere utinglyste Erhvervelser,
der strider imod hans Ret. Selve den tinglyste
Ret har derhos den Virkning, at den, der
indgaar Aftale i god Tro med den tinglyste Rets
Indehaver, derved ogsaa opnaar den Ret,
Aftalen hjemler ham, selvom Retten, bortset fra
T., ikke vilde være gyldig stiftet. Har f. Eks. A
ved Svig faaet Ejeren (B) af en fast Ejendom
til at udstede en Panteobligation, der tinglyses,
og derefter overdrager Retten efter
Obligationen til den godtroende C, erhverver denne
derved Ret imod B, skønt B ikke er bundet ved sit
Løfte til A. Indsigelser, hidrørende fra, at det
tinglyste Dokument er falsk eller forfalsket, at
Udstedelsen er fremkaldt ved voldsom Tvang
(jfr. Aftalelovens § 28, se Tvang), ell. at
Udstederen var umyndig, bevares dog ogsaa overfor
godtroende Erhververe. — Er Tab lidt ved i
god Tro at stole paa et saadant ugyldigt
Dokument, ved urigtige Indførelser i Tingbogen eller
ved andre Fejl af Tinglysningsvæsenets
Tjenestemænd, kan Erstatning kræves af Statskassen.
Regelen om Erstatning for Fejl, der skyldes
Tjenestemænd, stemmer med Retsplejelovens §
1020, medens Reglen om Erstatning for Tab ved
at stole paa ugyldige Dokumenter er en ny
Regel, der har et vist Forbillede i engelsk og tysk
Ret og saaledes ogsaa tidligere gjaldt i
Sønderjylland. — Foruden Rettigheder over faste
Ejendomme skal ogsaa forskellige andre
Retshandler og Retsdekreter tinglyses. Disse er
Underpant i Løsøre, Umyndiggørelse,
Anordning af Lavværgemaal, Ret iflg. Skifteekstrakt til
at undlade at udbetale Børns og Stedbørns Arv,
Arrest, Ægtepagter, Indgaaelse af borgerligt
Ægteskab og Kuldlysning. De paagældende
Dokumenter indføres — foruden i Dagbogen — i
en særlig Personbog, ved hvilken Indførelse T.
sker. Om Fremgangsmaaden ved T. gælder i
det væsentlige det samme som ved Rettigheder
over faste Ejendomme. — Endnu bemærkes, at
der iflg. Loven skal udgives et »Tingblad«,
hvori de vigtigste af de tinglyste Dokumenter,
navnlig Skøder, Pantebreve og Ægtepagter, skal
kundgøres.
A. D. B.
Tinglysningsafgift. For Tinglysning af
Dokumenter svares der iflg. L. af 1. Apr. 1922, jfr.
L. af 31. Marts 1926, en Afgift til Statskassen.
For Skøder og andre lignende
Overdragelsesdokumenter udgør Afgiften som Hovedregel 2/5
% af det Beløb, hvortil Dokumentet skal
stemples efter 1. Klasses Takst (d. v. s. 1 % af
Værdien). For Pantebreve er Afgiften 1 ‰ af
Værdien, for Forpagtnings- og Lejekontrakter
1 ‰ af det aarlige Vederlag.
A. D. B.
Tinglæsning, Tinglæsningsafgift, se
Tinglysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
