Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tinne - Tinné, Alexandrine - Tinnefossen - Tinneh - Tinnevelli - Tinnfossen - Tinnsjøen - Tinogasta - Tinos - Tinpest - Tinrør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaaafdelinger, bl. a. Umpqua og Hupa, ved eller nær
Stillehavet i det sydlige Washington, Oregon
og det nordlige Kalifornien. Endelig skal den
tredie Gruppe søges paa de tørre
Plateaustepper i Arizona, New Mexico, Texas og det
nordlige af den meksikanske Republik. Hertil hører
Navaho-, Apache- og Lipan-Stammerne. — T.’s
Udbredelse over uhyre Omraader med vidt
forskellige Naturforhold staar i Forbindelse med
deres overordentlige Evne til at tilpasse deres
Kultur efter Naboernes. Til den sproglige
Overensstemmelse inden for Ætten svarer derfor
ingen kulturel ud over det negative, at ingen
T. er Agerbrugere. Adskillige Grunde taler
imidlertid for, at T.-Ættens Urhjem maa
søges mod NV., i Retning af Alaska og det
nordlige Mackenzie-Omraade, og hvis der
overhovedet kan tales om nogen ægte T.-Kultur,
maa det være omtrent den, der endnu findes
i disse Egne, en Jægerkultur, hvis vigtigste
Elementer er Sneskoen, Birkebarkskanoen, den
smalle Skovslæde (toboggan) og Teltet. En af
Kutchin-Stammerne ved nedre Yukon har
imidlertid antaget næsten fuldstændig eskimoisk
Levevis, og Stammerne i Britisk Columbia er
paavirkede af Kystens Fiskerkultur. Dels mod
denne, dels mod de omboende Stammer peger
T.-Kulturen i Oregon og Kalifornien. Apacherne
er ved Hestens Indførelse, i Lighed med
Præri-Indianerne, blevet et Rytterfolk, hvis Røvertog
var frygtede vidt og bredt. Nær dem i Levevis
staar Navahoerne, som dog paa mange Punkter
har optaget Træk fra de bofaste
Pueblo-Indianere. (Litt.: A. G. Morice i Anthropos, Bind I
ff. (Wien 1906 ff.]).
K. B-S.
Tinné [te’ne.], Alexandrine (1839-69),
hollandsk Afrikarejsende. Med sin Moder og
andre Slægtninge forlod hun i Jan. 1862 Kairo
og naaede Khartum, hvorfra Damerne foretog
en Rejse til Gondokoro og vendte tilbage til
Khartum for herfra i Febr 1863, bl. a. sammen
med v. Heuglin (s. d.) og Dr. Steudner
samt 200 Indfødte, at drage S. paa for at
undersøge Egnene ved Rahr-el-Ghasals Bifloder.
Ekspeditionen blev meget besværlig; man
naaede hidtid ukendte Egne, og T.’s Moder samt
Dr. Steudner døde af det usunde Klima. I
Marts 1864 vendte Ekspeditionen tilbage til
Khartum. Paa en Rejse til det indre Afrika for
ad Sahara og Bornu at naa Nilen blev Frøken
T. 1869 myrdet af forræderske Tuareger ved
Scharaba V. f. Murzuk.
(O. I.). C. A.
Tinnefossen (ofte fejlagtig kaldet
Tinnfossen), en stor og smuk Foss i Elven Tinne i
Hitterdal Herred, Telemarken. T., der ligger
i Nærheden af Notodden ved Hitterdalsvandet,
finder megen Anvendelse i Industriens
Tjeneste. — Tinneelven danner en Række
Vandfald, hvoraf flere er reguleret (Svelgfoss,
Aarlifoss, Lienfoss, Sagfoss og Tinnefoss), medens
andre (Grønvoldfoss) skal udbygges. T.
repræsenterer tilsammen 99400 effektive H. K.,
hvoraf i 1918 71000 H. K. var udbygget.
Nedslagsdistriktet er 3900 km2. Ved T. er der en Række
Fabrikker. Langs T.-Elven gaar den elektriske
Jernbane Notodden—Tinnoset, som drives ved
Kraft fra Svelgfossen.
(P. N.). M. H.
Tinneh, se Tinne.
Tinnevelli (tamulsk Tiruneluvali),
Distrikt i det sydøstlige Forindien,
Præsidentskabet Madras, 11274 km2 med (1921)
1901396 Indbyggere, overvejende Hinduer af
tamulsk Nationalitet, 192350 Kristne, 108061
Muhammedanere. Hovedstad er Palamkotta
med (1921) 46643 Indbyggere. Byen T. ligger
ved Floden Tambraparin, har (1921) 53783
Indbyggere og er Hovedsæde for de evangeliske
Missioner i Sydindien.
M. V.
Tinnfossen, se Tinnefossen.
Tinnsjøen, Gransherad, Telemark Fylke, en
c. 34 km lang Indsø i Telemarken, 188 m o. H.
Den er meget dyb, har et Areal af 54 km2 og
omgives af til Dels temmelig høje og vakre
Fjelde. Blandt dens forskellige Tilløb er
Møsvandets Afløb, Elven Maane i
Vestfjorddalen med Fossen Rjukan (s. d.) det mest
kendte. T.’s Afløb er Elven Tinne, der
forlader T. ved Tinnoset for derpaa c. 30
km længere nede at udmunde i
Hitterdalsvandet. Fra Tinnoset Dampfærgeforbindelse over
T. til Mæl Jernbanestation, Rjukanbanen, ved
T.’s Nordvestende.
(P. N.). M. H.
Tinogasta, By i Prov. Catamarca,
Argentina, ved Rio Chaschuil, Kvæghandel, 8000
Indbyggere.
M. V.
Tinos, se Tenos.
Tinpest. Man har allerede tidligt iagttaget,
at Tingenstande — f. Eks. Orgelpiber —
navnlig i koldere Egne har en Tilbøjelighed til at
undergaa ejendommelige Omdannelser,
karakteriseret ved, at der pletvis paa Overfladen
opstaar smaa »Vorter« af en graa Farve, som
ved Berøring falder hen til et Pulver. Een Gang
indledet, breder Omdannelsen sig med stigende
Intensitet fra det Sted, hvor den oprindelig
udgik, og spreder sig omtrent som en smitsom
Sygdom, saa at i Løbet af forholdsvis kort Tid
hele Genstanden er faldet hen til et graat
Pulver; ogsaa Tingenstande i Nærheden vil
efterhaanden angribes og undergaa den
samme Skæbne (»Museumssygdom«). Pulveret viser
sig ved Analyse at bestaa af rent Tin, der
altsaa maa være gaaet over i en anden allotrop
Form end den sædvanlige, og en fysisk-kemisk
Undersøgelse af Fænomenet har vist, at det
graa Pulver er Tinnets stabile Modifikation
under +18°; det har en Vægtfylde af 5,8 mod
Tinnets sædvanlige paa 7,3, hvorfor
Omdannelsen maa ske under betydelig Volumenforøgelse.
Tin overføres let til den graa pulverformede
Modifikation, ved at et Stykke rent Metal ridses
og i Ridserne indgnides med lidt af det graa
Pulver sammen med alkoholisk
Pinksaltopløsning, hvorpaa man lader det henstaa i et
Par Uger ved c. +5°; —48° er
Temperatur-Optimum for Omdannelsesprocessen.
Bekæmpelsen af T., f. Eks. i Museer eller Kirker, kan
kun udføres ved at holde Temperaturen over
de kritiske 18°.
Carl J.
Tinrør fremstilles ved Presning, idet det
halvsmeltede ell. dog varme Metal ved et med
hydraulisk Tryk fremført Stempel trykkes over
en Dorn gennem et Pressehul. Ønskes, som ved
Vandledninger, hvor Tin alene er for dyrt, og
Bly p. Gr. a. Giftighed ikke bør anvendes, et
Blyrør med Tinforing, støbes et Tinrør inden
i et Blyrør, hvorefter de samlede drives ud
gennem Pressehullet.
E. Su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
