Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tirén - Tiresias - Tirgoviste - Tirhaka - Tiridates - Tiriltunge - Tirlemont - Tirnau - Tirnova - tiro - Tiro, Marcus Tullius - Tirocinium - Tirol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1858, Elev af Akademiet dér og
videreuddannet 1883—84 i Paris, har malet Landskaber,
Genrer, Børnebilleder, Portrætter, Blomster;
ogsaa Illustrator. Hun var repræsenteret ved
Selvportræt m. v. paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914.
A. Hk.
Tiresias, se Teiresias.
Tirgoviste, se Tergovischte.
Tirhaka er i vore hebraiske Bibeler Navnet
paa en Hersker, der kaldes »Konge af Kusch«
d. e. Æthiopien, og som i Spidsen for en Hær
af Æthioper og Ægypter (efter 2. Kong. 12, 9
og Esaias 37, 9) søgte at standse Assyrerne, da
de under deres Konge Senakherib (Sanherib)
trængte frem til Sydsyrien for at betvinge Juda
og Filisterlandet. Begivenheden kendes godt
fra samtidige assyriske Indskrifter, men i disse
anføres Æthioper-Kongens Navn ikke. Felttoget
fandt uden Tvivl Sted i Aarene 701—700. T.
kendes for øvrigt godt fra andre Kilder. Hans
Navn, skrevet med Hieroglyfer, læses paa
Bygninger, opførte af ham, saavel i Nubien (i
Ruinerne af Napata) ved Gebel Barkal, som i
det gamle Theben, ligesom ogsaa paa Mure
tilhørende Mindesmærker, der skyldes tidligere
ægyptiske Konger. Der haves en Del
Aktstykker paa Papyrus, affattede paa Demotisk og
daterede fra hans Regeringstid; de findes i
Louvre og er oversatte af Revillout. T. omtales
ogsaa af Strabon, der kalder ham Tearkos,
hvilket vistnok kommer den oprindelige Udtale
nærmere end Bibelens T. Det hieroglyfiske
Navn læses gerne Taharka, men der haves
ingen Sikkerhed for, at det netop læstes saaledes.
Af de Uddrag, vi har af Manetho (s. d.),
erfarer vi, at T., der her kaldes Tarkos
(Tharkos), tilhørte det 25. Dynasti, der bestod af
Æthioper. Af Indskrifter fra hans Tid, som
Mariette fandt i Serapeion, i Apis-Tyrenes
Grave, fremgaar det, at T. var Konge i
Ægypten fra omtrent 692 til mindst 666. Dette
udelukker ikke, at han 8—9 Aar før sin
Tronbestigelse har været Anfører for en Hær af
Ægypter og Æthioper, der af disse Folks Konge
sendtes som Hjælpetropper til Assyrernes
Fjender i Syrien. T. hørte nemlig vistnok til
Kongefamilien i Æthiopien, selv om han ikke var
direkte Efterkommer af nogen af de to første
æthiopiske Konger over Ægypten; han kan
derfor meget vel være bleven sendt som
Hærfører til Syrien. Efter at han havde været
Konge over Ægypten i omtrent 18 Aar, blev
han angreben af Assyrerkongen Assurhaddon
og senere af Assur-bani-pal (s. d.), hvis Hære
trængte frem til Ægyptens Sydgrænse, overalt
afstedkommende store Ødelæggelser. Under
disse Kampe synes T. at være død, hvorefter
hans Stifsøn besteg Tronen. Efter Strabon
skulde T. have været en heldig Kriger, der
trængte frem til »Herkules’ Støtter«; men
denne Efterretning støtter sig næppe til gode
Overleveringer.
(V. S.). H. O. L.
Tiridates, Navn paa tre pers. Konger af
det arsakidiske (parthiske) Dynasti samt paa
tre armeniske Konger, af hvilke den kendteste
er T. III, »den Store«, af de armeniske
Arsakiders Slægt. Denne, der med romersk Hjælp
førte Krige med Perserne, lod sig døbe af Gregor,
»Lysbringeren«. Han døde vistnok 342 e. Kr.
A. C.
Tiriltunge, se Kællingetand.
Tirlemont [tirlö’må], det flamske Thienen,
By i den belgiske Provins Brabant, er
Jernbaneknudepunkt paa Bryssel—Liège-Linien, har
Uld- og Bomuldsvæverier, Bryggerier, Industri
i Læder, Sukker og Olie, Handel med Korn og
Uld. (1924) 20253 Indb. — I Middelalderen var
T. en langt betydeligere By end nu. Fra den
Tid stammer en Kirke (Notre-Dame du Lac)
fra 12. Aarh. og en Smuk gotisk Kirke (St.
Germain) med højt, firkantet Taarn fra Slutningen
af 13. Aarh. Byens tidligere Fæstningsværker
er nu nedlagte. Under Verdenskrigen indtaget
af Tyskerne 18. Aug. 1914.
(M. Kr.). M. H-n.
Tirnau [’terna^u], se Trnava.
Tirnova, se Trnova.
tiro (lat.), Rekrut eller i Alm.: Begynder.
Heraf Tirocinium, den første Krigstjeneste
eller overført: Læsebog for Begyndere.
H. H. R.
Tiro, Marcus Tullius, var en Slave, der
tilhørte Cicero og af ham blev frigiven 54 f. Kr.
Han var en litterært dannet Mand, som var
Cicero til stor Nytte som Sekretær og ved alle
Slags Forretninger, saa at der udviklede sig et
varmt Venskab mellem dem, hvorom de
opbevarede Breve fra Cicero til T. vidner. Efter
Cicero’s Død udgav T. flere af hans Taler og
Breve og beskrev hans Levned. Hans Navn
sættes ogsaa i Forbindelse med Opfindelsen af
den romerske Stenografi, Tironiske
Noter (s. d.).
H. H. R.
Tirocinium, se tiro.
Tirol (Tyrol), Provins (»Land«) i
Republikken Østerrig, 12645 km2. Det nuværende T.,
som kun er en lille Rest af Førkrigstidens,
bestaar af to adskilte Omraader, nemlig Nord-T.,
der i Hovedsagen omfatter øvre Inns Dalstrøg
— bortset fra den øverste Del, som ligger paa
schweizisk Omraade — og det langt mindre
Syd-T. omkring øvre Drau og dens Biflod Isel.
Hovedlandet, Nord-T., grænser mod N. til
Bayern, mod V. til Provinsen Vorarlberg og
Schweiz, mod S. til Italien og mod Ø. til
Provinsen Salzburg. Syd-T. grænser mod N. til
Salzburg, mod V. og S. til Italien og mod Ø. til
Provinsen Kärnten. I det nordvestlige Hjørne
omfatter T. den øvre Lechdal, medens ellers
kun ubetydelige Vandløb griber ind over den
bayrisk-tirolske Grænse. Mod Italien dannes
Grænsen af Alpernes Hovedvandskel, Skellet
mellem Middelhavsfloderne og Donaus Tilløb.
Bjergene, der indfatter Inndalen, er mod N.
Dele af de nordlige Kalkalper, hvis Sydgrænse
næsten nøjagtig følger Dalen, og mod S.
Bjerggrupper tilhørende Alpernes krystallinske
Centralzone. Den afsides beliggende, kun gennem
en uvejsom Snævring mod Bayern aabne Lechtal
strækker sig fra SV. til NØ. mellem
Allgäuer-Alperne (Mädelegabel 2643 m) og
Lechtaler-Alperne (Parseier Spitze 3038 m); de sidste bærer
enkelte mindre Firnomraader. Ø. f. Fernpas
(1209 m) ligger Mieminger-Kæden (2759 m) og
N. f. den Wetterstein Gebirge, hvis
Kulminationspunkt er Zugspitze (2968 m). De
overvejende af Kalk bestaaende Bjerge bærer kun
sparsom Skov og ubetydelige Gletschere. Formerne
er plateauagtige med stejle Sider. Østligere
danner mindre modstandsdygtige Dolomitaflejringer
en skovklædt Lavning omkring Seefeld, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
