Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tivoli (i København)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa bort fra Manglerne, fordi de ellers befandt
sig i en Feverden af Lys og Musik. Carstensen
havde bragt noget virkelig nyt, et for Tiden vel
sammenspillet Orkester (H. C. Lumbye), den
lystige unge Pierrot N. Volkersen, en
udmærket Fyrværker, Gaetano Amici,
indforskreven fra Pavens Værksteder i Rom, og
endelig Illuminationerne, som var Carstensen’s
eget Værk.
Carstensen’s daglige Ledelse af T. blev
imidlertid ikke til dets og hans egen Lykke, og han
efterlod 1848 Haven i en ufærdig og sørgelig
derangeret Forfatning. Hans Efterfølgere var
retskafne, men ganske udygtige
Borgermænd, der ikke kendte andet Middel til at
hjælpe Haven paa Fode end ikke at give Penge
ud for at lønne Kræfter. Et enkelt Lyspunkt
danner Teatermaler C. F. Christensen’s
Styrelse (1851—54). Under ham foretoges atter
større Engagementer af Artister, Bygningerne
fik vandtætte Tage og en sømmelig Udstyrelse.
Arbejdet til T.’s Genfødelse fortsattes under
Kontorchef i Magistraten Melsing, der
genoprettede T.’s gode Forhold til Autoriteterne og
skaffede indre Disciplin til Veje. 1857 fik han
en Kollega som »artistisk Direktør« i A. v. d.
Recke, der væsentlig brugte sit Talent som
Programpoet. Han havde ingen Forgænger haft
siden G. Siesby, der i Carstensen’s Dage
udfyldte denne Plads i »Tivoliavisen«. Den
virkelige artistiske Kraft i Melsing’s Tid var den
forhenværende Artilleriofficer og Forfatter
Høegh-Guldberg, som leverede
Fyrværkeri, skabte et Haveanlæg og udviklede de
gamle Illuminationsmidler, væsentlig farvede
Papirslamper, til formskønne Billeder. I Tiden
efter 1863 var C. A. Meyer Direktør, og hans
kunstneriske Støtter var Arkitekten Wessel
og Gartner J. A. Bentzien. Da v. d. Recke
døde, efterfulgtes han fra 1868 til 1885 af
Løjtnant Bernhard Olsen, som med megen
Smag forskønnede Etablissementet
arkitektonisk og ved rigelige Blomsteranlæg og
Beplantninger bevarede Havens parkagtige Karakter.
Hans Efterfølger blev Journalisten og
Forfatteren Robert Watt, i hvis Direktionstid den
store nordiske Udstilling 1888 kom til at spille
en betydelig Rolle i T.’s Historie, idet der
etableredes en Art Fællesdrift mellem Udstillingen
og T. Medvirkende i dette Samarbejde var
i særlig Grad Grosserer T. S. Thrane, der
siden 1880 havde været Medlem af T.’s
Bestyrelse, og efter Watt’s Død 1894 blev
Enedirektør og ved sin store Forretningsdygtighed
konsoliderede Etablissementet økonomisk. Fra 1899
delte Thrane T.’s Styrelse med nuværende
Direktør, Arkitekt K. Arne-Petersen, der
overtog den kunstneriske Ledelse. Efter
Thrane’s Død 1910 blev Direktør Arne-Petersen
Enedirektør indtil 1. Juni 1925, da Direktør
Victor Lemkow ansattes som økonomisk
Meddirektør.
T.’s Areal var i 1843 c. 60000 m2. Efter
forskellige Reguleringer mod Tietgensgade og
Bernstorffsgade er Arealet Størrelse nu 79709
m2. I 1843 var Lejeafgiften 472 Rdl. og 3 Mark.
Ved den i 1925 med Københavns Magistrat
afsluttede 30-aarige Kontrakt er den faste
Lejeafgift steget til over 400000 Kr. Aktiekapitalen,
der i 1843 var 25000 Rdl., er nu 2500000 Kr.
Musikken har altid indtaget en dominerende
Plads blandt T.’s Underholdninger. Det
Lumbye’ske Selskab bestod af H. C. Lumbye og
32 Musikere. Ved H. C. Lumbye’s Fratræden
1872 blev Dirigenthvervet paa Anbefaling af
Niels W. Gade, I. P. E. Hartmann og S. Paulli
overdraget til Balduin Dahl, der dirigerede fra
1873 til 1891. Ved hans Død blev H. C. Lumbye’s
yngste Søn Georg Lumbye Dirigent i
Koncertsalen. Tiltagende Sygdom tvang ham til
allerede 1897 at trække sig tilbage, hvorefter
Joachim Andersen blev Dirigent. Hans store
Dygtighed og kunstneriske Ærgerrighed
højnede disse Koncerters Betydning indenfor
dansk Musikliv. Ved hans Død 1909 ansattes
den nuværende Dirigent Fr.
Schnedler-Petersen, der i Georg Lumbye’s Direktionstid havde
virket som Koncertmester. Foruden
Koncertsalens Orkester har T. et 24 Mands
Harmoniorkester, blandt hvis Dirigenter særlig kan
nævnes C. C. Møller, Carl Lumbye og den
nuværende Dirigent, kgl. Kapelmester F. Hemme.
Foruden disse 2 Orkestre findes endnu et Par
mindre Friluftsorkestre. Tivoli-Koncerterne har
gennem Tiderne haft en stadig stigende
Betydning for Byens Musikliv, dels gennem de talrige
Symfonikoncerter (den første fandt Sted 1846),
ved hvilke adskillige, navnlig nordiske, større
Orkesterværker er blevet fremført for første
Gang, og dels ved Engagement af en Række
meget betydelige inden- og udenlandske
Kunstnerinder og Kunstnere, af hvilke bl. a. kan
nævnes Madame Trebelli, Patti, Judic, Yvonne
de Tréville, Skilondz, Charles Cahier, Frida
Hempel, Ellen Gulbrandson, Maria Ivogün,
Rosalie Gorskaja, Arvid Ödman, Franz Naval, John
Forsell, Willy Burmester, Severin Eisenberger,
Ignaz Friedman, Igor Strawinsky, Dmitri
Smirnoff, Beniamino Gigli og Joseph Hislop.
Den tidligere Koncertsal »Glassalen« blev
opført i 1863 efter Tegning af Arkitekt H. Stilling
og ombygget i 1883. Den nuværende Koncertsal
blev opført 1901—02 efter Tegning af
Arkitekterne Rich. Bergmann og K. Arne-Petersen.
Indvielsen fandt Sted d. 7. Maj 1902. Ved en
Ombygning 1925—26 blev Koncertsalen udvidet,
saaledes at der nu er c. 1500 Siddepladser. Samtidig
blev den i Forbindelse med den nyopførte
»Rosengaard« indrettet til Vinterbrug med direkte
Adgang fra Tietgensgade. Efter at den nye
Koncertsal var taget i Brug, blev »Glassalen«
indrettet som Teatersal. De første Aar opførtes
mindre Operetter og Vaudeviller, men fra 1906
genopstaar Tivoli-Revyerne under Navnet
»Sommerrejsen« under Ledelse af
Teaterdirektør Emil Wulff. I 1917 tilbageførtes Bygningen
til sin tidligere Anvendelse som Koncertsal, idet
Harmoniorkestret flyttedes derind. Samme Aar
blev Arenateatret ved en større Ombygning
indrettet til Teater, og i 9 Sæsoner opførtes her
den aarlige Tivoli-Revy under Ledelse af
Hilmar Clausen og Vilhelm Petersen. De første
Tivoli-Revyer opførtes allerede i 1855 i T.’s
gamle Revyteater, senere genopstod de paa
Pantomimeteatret med Fr. og Elisabeth
Christensen som Hovedkræfter. T.’s ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
