Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjenestemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I visse Tilfælde besættes en Tjenestestilling
ikke fast, men ved Konstitution (s. d.).
3. De Retsregler, som bestemmer T.’s
Retsstilling, henhører under den offentlige Ret. De
kan derfor ikke fraviges ved individuelle
Aftaler med T. eller ved individuelle Bestemmelser
ved Ansættelsen. Derimod kan selve disse
Retsregler naturligvis ændres ved senere Love. I
Almindelighed vil man herved have for Øje,
at tidligere ansatte T.’s Retsstilling ikke
forringes; men nogen retlig Garanti imod, at
dette sker, haves som Regel ikke. Med
Hensyn til en Forøgelse af T.’s Arbejde følger
dette allerede af den udtrykkelige Regel i
Tjenestemandslovens § 5, hvorefter enhver
T. — paa samme Maade som i Henhold til
Loven af 26. Marts 1870 § 3 — er forpligtet til
at underkaste sig de Forandringer i hans
Tjenesteforretningers Omfang og Beskaffenhed,
som maatte blive bestemt, uden at det er
fornødent, at noget dertil sigtende Forbehold er
optaget i hans Ansættelsesbrev. Det tilsvarende
maa da vistnok ogsaa gælde f. Eks. om
Forringelser i Lønnings- og Pensionsvilkaarene. Nogle
Domsafgørelser synes dog at gaa ud fra, at
saadanne forringende Ændringer i
Tjenestemandslovgivningen kun indenfor visse Grænser kan
indføres med Gyldighed overfor tidligere ansatte
T. Under alle Omstændigheder vil de
forringende Ændringer kunne være saa indgribende,
at Forholdet maa kunne sidestilles med uansøgt
Afskedigelse, saaledes at T., i hvert Fald hvis
han har kgl. Udnævnelse, har sit Pensionskrav
i Behold.
Om det nærmere Indhold af T.’s Retsstilling
skal følgende anføres:
T. er forpligtet til at udføre de Forretninger,
som henhører under hans Tjenestestilling; han
er derhos ifølge Tjenestemandslovens § 12
forpligtet til at gøre midlertidig Tjeneste i højere
Stilling end hans egen indenfor samme
Tjenestegren. Udtalelsen i Tjenestemandslovens § 3, 1.
Stk. (der næsten ordret svarer til § 10 i den
tyske Reichsbeamtengesetz), hvorefter han
samvittighedsfuldt skal overholde de for hans
Tjenestestilling givne Love, Anordninger og
Forskrifter, er for saavidt overflødig, som det
samme maatte gælde uden at være udtrykkelig
sagt. Af større Interesse er det, naar det
yderligere siges, at han udenfor Tjenesten skal vise
sig værdig til den Agtelse og Tillid, som hans
Stilling kræver. Thi hermed er, trods
Motivernes Bemærkning om, at der ikke skal udøves
noget Skøn over T.’s private Forhold, den
Grundsætning slaaet fast, at T. for at kunne
udfylde sin Stilling maa fyldestgøre visse
moralske Minimumskrav (decorum officiale), der dog
naturligvis er forskellige efter Stillingens Art.
I Forbindelse hermed maa nævnes Regelen i §
20, hvorefter der kan gives en T. (ogsaa den
konstituerede), som beskyldes for
Uretskaffenhed i Tjenestegerningen, eller mod hvem der
fremsættes ærerørige Beskyldninger, Paalæg
om at fralægge sig Beskyldningerne ved Dom.
Endelig bestemmer § 3, at T. ved Udførelsen af
sine Tjenestehandlinger er forpligtet til at paase
Overholdelsen af den gældende Lovgivning og
andre for vedkommende Forhold givne
Forskrifter. Herefter paahviler det altsaa T. at
føre et vist Tilsyn med, at Borgerne (og
underordnede T.) overholder den Del af
Lovgivningen, som vedrører hans
Forretningsomraade.
Undertiden fremhæves det, at der paahviler
T. en særlig Troskabspligt overfor Staten
(Kommunen), og det er maaske denne
Opfattelse, der ligger til Grund for
Tjenestemandslovens § 7, som foreskriver, at enhver T. ved
sin første Ansættelse skal underskrive en
Erklæring, hvori han paa Ære og Samvittighed
lover at opfylde sine Tjenestepligter med
Trofasthed og Nidkærhed. Det kan dog omtvistes,
om en saadan særlig Troskabspligt eksisterer,
idet den næppe til Indhold faar noget andet,
end hvad der følger af de enkelte, positivt
gældende Regler. — Ifølge samme § skal de af
Kongen udnævnte T. desuden afgive en
højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
Hverken denne Forsikring eller den ovennævnte
Erklæring har egentlig retlig Betydning.
Det antages overalt, selv uden positiv
Hjemmel i Lovgivningen, at der paahviler T. en vis
Tavshedspligt m. H. t. tjenstlige
Anliggender. Tjenestemandslovens § 4, der ganske
svarer til Reichsbeamtengesetz § 11, bestemmer
herom, at T. skal iagttage Tavshed m. H. t. de
Forhold, som han i sin Tjenestestillings Medfør
bliver bekendt med, og hvis Hemmeligholdelse
ifølge Sagens Natur er paakrævet, eller som
bliver ham foreskrevet af hans Foresatte, samt
at denne Tavshedspligt ikke ophører med hans
Udtræden af Tjenesten. Saavidt
Tavshedspligten rækker, er det ifølge Retsplejelovens § 169
udelukket at føre T. som Vidne, medmindre
vedkommende overordnede Myndighed
samtykker deri. Derimod findes der ikke i
Tjenestemandsloven noget til Reichsbeamtengesetz § 12
svarende Forbud mod, at en T. uden sin
foresattes Samtykke afgiver sagkyndige Erklæringer.
Forening af flere
Tjenestestillinger hos een T. er i Reglen fra
Befolkningens Side blevet betragtet med en vis Uvilje;
allerede den franske Revolutionslovgivning
indeholder Forbud herimod. Ofte vil de forskellige
Tjenestestillinger være inkompatible, f. Eks.
efter Nutidens Opfattelse Stillingen som
Dommer og administrativ T.; i øvrigt vil hver
enkelt Tjenestestilling, naar den skal bestrides
tilfredsstillende, som Regel lægge Beslag paa
sin Indehavers fulde Arbejdskraft. Denne sidste
Betragtning føres tilbage til en Regulering af
T.’s Adgang til Beskæftigelse udenfor
Statstjenesten. — Tjenestemandsloven
indeholder nu (§ 7) i Modsætning til den
tidligere Lovgivning den Regel, at ingen kan
erholde Ansættelse i mere end een
Tjenestestilling, en Regel, der i Modsætning til den
tilsvarende Bestemmelse i Reichsbeamtengesetz er
ufravigelig. Derimod er Tjenestestillingen ikke
uforenelig med borgerlige og kommunale
Ombud; saadanne er T. (§ 43) endog forpligtet til
at modtage, medmindre han efter Ansøgning
fritages derfor. Med Hensyn til Beskæftigelse
udenfor Statstjenesten er Tjenestemandsloven
mindre rigoristisk, idet § 44 nøjes med dels at
opstille et almindeligt Forbud imod, at en T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
