Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjenestemand - Tjenestemand (se under Norge) - Tjenestemandslov - Tjenestemandsorganisationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varsel. Omvendt hjemler Paragraffen enhver T.,
som ikke har kgl. Udnævnelse, Ret til at
forlange Afsked med 3 Mdr.’s Varsel. Ifølge § 54
er enhver T., dog ikke Dommere, forpligtet til
at søge sin Afsked fra Udgangen af den Maaned,
hvori han fylder 70 Aar. Gør han det ikke, kan
han afskediges uden eller med forkortet Varsel.
Ifølge den svenske Regeringsform og den
norske Grundlov var Embedsmænd som
tidligere nævnt i Reglen uafsættelige undtagen ved
Dom. I Sverige har Udviklingen imidlertid
medført en stærk Begrænsning af
Uafsættelighed, nemlig derved, at man ved Oprettelsen af
ny Tjenestestillinger i vidt Omfang har bestemt,
at Besættelsen ikke skulde ske ved »fullmakt«,
og derved at tidligere Fuldmagtsstillinger nu
besættes ved »konstitutorial« eller
»förordnande«. I Norge er Grundlovens Regel navnlig
blevet afsvækket ved, at en Række Stillinger
indenfor de forretningsmæssige Omraader af
Administrationen kun besættes ved Konstitution. I
Tyskland kan ifølge Reichsbeamtengesetz og i
Almindelighed efter de enkelte Landes
Lovgivninger fast ansatte T. kun afskediges mod deres
Vilje under bestemte, i Loven fastsatte
Forudsætninger (se iøvrigt Embede,
Embedsmand, Embedsbolig,
Bestillingsmand, Lønning, Lønningsraadet,
Tjenestebolig, Tjenestemandslov,
Tjenestemandsorganisationer).
P. A.
Tjenestemand, se under Norge, Bind
XVIII, S. 74.
Tjenestemandslov. Medens tidligere hos os
og i andre Lande Reglerne om Tjenestemænd
fandtes spredt i en ofte uoverskuelig Række
(i Danmark c. 70) Lønningslove, Pensionslove,
Love for enkelte Grupper af Tjenestemænd,
Love, hvis Hovedindhold vedrørte andre Emner
o. s. v., gaar Tendensen nu i Retning af at
samle (kodificere) saadanne Regler i een
særlig T. Eksempelvis kan nævnes den tyske
Reichsbeamtengesetz af 17. Maj 1907, den norske Lov
om offentlige tjenestemenn af 15. Febr 1918 og
den danske T. af 12. Septbr 1919. Denne er
givet paa Grundlag af den i H. t. Lov af 21.
Juli 1917 nedsatte Lønningskommissions
Betænkning. Loven omfatter i Modsætning til den
norske Lov kun Statens Tjenestemænd, ikke
kommunale Tjenestemænd, ejheller
Folkeskolens Lærere, for hvilke der gælder en særlig
Lov af 4. Oktbr 1919. Om Folkekirkens
Lønningsvæsen uden for Kjøbenhavn og
Frederiksberg er der ligeledes givet en særlig Lov af
30. Juni 1922. Se i øvrigt Tjenestemand.
(En ny T. er i Øjeblikket, Juni 1927, under
Behandling i Rigsdagen).
P. A.
Tjenestemandsorganisationer er
Sammenslutninger af Tjenestemænd, der tilsigter at
varetage Tjenestemændenes fælles Interesser,
navnlig i Forholdet til Stat eller Kommune. Det
er især i de sidste Aartier, at saadanne
Sammenslutninger er opstaaet og har gjort sig
gældende i de forskellige Lande. I 1925 har T. i
en Række europæiske Lande dannet en
international Sammenslutning (Fédération
Internationale des Fonctionnaires et des Instituteurs
—, »Internationale Vereinigung von
Angestellten, Beamten und Lehrern in öffentlichen
Dienst«) omfattende c. 400000 Tjenestemænd.
— Tjenestemændenes Ret til at danne T. er ikke
altid blevet anerkendt. I Frankrig er det
saaledes vel anerkendt af Retspraksis, at de kan
danne associations i Overensstemmelse med Lov
af 1. Juli 1901, ikke derimod syndicats
professionnels (Fagforeninger) i Overensstemmelse
med Lov af 21. Marts 1884; men den Anskuelse
er blevet hævdet, at ejheller
Tjenestemandsassociationer lovligt kunde dannes, idet en saadan
Sammenslutnings Formaal maatte anses for
ulovligt. I Tyskland forkyndte »Rat der
Volksbeauftragten« ved Revolutionens Begyndelse
fuld Forenings- og Forsamlingsfrihed »auch
für Beamte und Staatsarbeiter«;
Rigsforfatningens Artikel 130 hjemler nu udtrykkeligt
Tjenestemændene Foreningsfrihed, og en Rigslov om
Tjenestemandsrepræsentationer stilles i Udsigt
(en saadan Lov er dog endnu ikke givet).
I Reglen ser T. deres Opgave i at varetage
Tjenestemændenes Interesser m. H. t. deres
personlige Retsstilling, navnlig Lønnings- og
Pensionsspørgsmaal. F. Eks. i Tyskland og
Frankrig møder man dog ogsaa en
videregaaende Opfattelse, der stiller Krav om en
»Demokratisering« af Forvaltningen derigennem, at
T. faar Indflydelse paa selve de
forvaltningsretlige Afgørelser, altsaa en Analogi til
»Bedriftsraad« i de private Erhverv.
Et stærkt omdiskuteret Spørgsmaal er det,
om T. lovligt kan anvende Strejke som
Kampmiddel mod Stat eller Kommune. Medens
det fra yderliggaaende Side, f. Eks. inden for
Tjenestemandsbevægelsen i Frankrig, gøres
gældende, at Tjenestemænd maa have samme Ret
til at strejke som Arbejdere i private
Virksomheder; og at en Strejke ikke bringer
Tjenestemandsforholdet til Ophør, antages det inden
for den offentligretlige Teori næsten
eenstemmigt, at Tjenestemandsstrejker er retsstridige,
— et Standpunkt, som naturligvis ikke er lige
stærkt begrundet over for alle Klasser af
Tjenestemænd. I Frankrig er det antaget i den
forvaltningsretlige Domspraksis, at en
Tjenestemandsstrejke eo ipso bringer
Tjenestemandsforholdet til Ophør, saaledes at de Regler, der
til Sikring af Tjenestemandens Retsstilling er
givet om Afskedigelse af disciplinære Grunde
(Høring o. s. v.), her bliver - uden Betydning.
I Tyskland har en Forordning af 1. Febr 1922
— under Henvisning til gældende
»Beamtenrecht« — udtalt, at hverken
Jernbanefunktionærer eller andre Tjenestemænd har Ret til at
strejke. Ifølge den norske Tjenestemandslov
gælder det, at hvis Tjenestemænd har opsagt
deres Stillinger, kan Ansættelsesmyndigheden,
hvis den skønner, at de har gjort det efter
Aftale eller i Forstaaelse med hverandre, og
Fratrædelsen vilde udsætte vigtige
Samfundsinteresser for Fare, paalægge dem som
Tjenestepligt at blive staaende i Tjenesten ogsaa
efter at Opsigelsesfristen er udløbet, dog ikke
ud over 3 Maaneder. Hermed er
forudsætningsvis anerkendt en Strejkeret for de
Tjenestemænd, Loven omfatter, nemlig
Bestillingsmændene. Den danske Tjenestemandslov udtaler, at
Tjenestemændene har Ret til at danne
Organisationer, som kan træde i Forhandling med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
