Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjumen - Tjur - Tjustrup-Bavelse Søer - Tjutschev, Fedor Ivanovitsch - Tjæld - Tjære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Beboerne er de mange Bærfrugter samt
Frøene af Zirbelfyrren. Bjergværksdrift gives
ikke, og Jordbunden mangler endogsaa
Materiale til Bygningsbrug. Industrien er kun
ringe. — T. var den første Del af Sibirien, der
kom under Rusland. 1796 oprettedes et Guv.
Tobolsk, som indtil 1804 dog tillige indbefattede
det nuv. Guv. Tomsk. 1822—82 dannede
Tobolsk og Tomsk det vestsibiriske
Generalguvernement. Efter den russiske Revolution
foretoges administrative Omordninger. Guv. Tobolsk
nedlagdes, og af Hovedmassen af dets Areal
dannedes Guv. T. — 2) T., Hovedstad i Guv. T.,
ligger 250 km SV. f. Tobolsk paa højre Bred af
den sejlbare Tura. 43000 Indb. T. ligger ved
den gamle Hovedvej til Sibirien, men N. f. den
transsibiriske Jernbane; en Jernbane sætter dog
Byen i Forbindelse med Jekaterinburg. T.
har flere Kirker, et Munkekloster, Realskole og
Pigegymnasium og driver stor Flodskibsfart
samt Tilvirkning af Tæpper, Læder,
Tændstikker og Jernvarer. Siden 1845 har T. haft et
stort Marked, den saakaldte Basilius-Messe, der
dog i de senere Aar er gaaet stærkt tilbage.
T., der allerede findes paa Herberstein’s Kort
fra 1546, kom under Rusland 1586 og er den
ældste russiske By i Sibirien.
(H. P. S.). M. V.
Tjur (Tétrao urogállus), se Urhøns.
Tjustrup-Bavelse Søer, se
Tystrup-Bavelse.
Tjutschev [’tjut∫if], Fedor Ivanovitsch,
russisk Digter (1803—73), tilhørte en
Godsejerfamilie, fik en udmærket Undervisning i
Hjemmet og studerede derefter ved Universitetet i
Moskva. 1823 blev T. ansat ved Legationen i
München, og dels som Diplomat, dels som
Privatmand levede han omtrent 20 Aar i
Udlandet. 1857 blev han Præsident for Komiteen
for udenlandsk Censur. — T. var en
overordentlig talentfuld Lyriker, en begejstret
Skønhedsdyrker, der hyldede »Kunsten for Kunstens
Skyld«. Som Puschkin’s nærmeste Arvtager
stod han fjernt fra de politiske og sociale
Kampe, der lagde saa stærkt Beslag paa næsten
alle samtidige russiske Digtere; derfor har
Tidens Brydninger lige saa lidt som hans eget
Livs Begivenheder sat sig tydelige Spor i hans
Digtning. Sine Digte lod han fremkomme spredt
i forskellige Tidsskrifter, i Begyndelsen endda
uden Navn, og først 1854 udkom de i en samlet
Udgave. (Litt.: En Biografi af T. af I. S.
Aksakov findes i »Russkij Archiv« for 1874).
H. C-e.
Tjæld, se Tjald.
Tjære kaldes de mørkfarvede, tykflydende,
oftest aromatisk lugtende Vædsker, som
sammen med Vand, Luftarter, Ammoniak og andre
flygtige Stoffer dannes ved tør Destillation af
mange organiske Stoffer, navnlig Stenkul,
Brunkul, Træ og forsk. Skifersorter, idet saavel
Udseende som Lugt og øvrige Egenskaber er
forskellige, alt efter det benyttede Raamateriale,
smlg. Empyreumatiske Olier. —
Stenkulstjære, »Kultjære«, Pyroleum
lithanthracis, faas som Biprodukt ved
Fremstillingen af Belysningsgas og Koks og danner en
tykflydende Masse med Vægtfylden 1,1—1,3 og
med en ejendommelig gennemtrængende Lugt
og en brændende Smag. Dens Sammensætning
veksler meget efter de anvendte Stenkuls Natur
og efter den Temperatur, ved hvilken
Destillationen er foretagen. Jo højere Temperaturen har
været, des større Vægtfylde har T., og des mere
Naftalin indeholder den, men des mindre af
de mere værdifulde Stoffer, Benzoler og
Anthracener. Hovedmassen af T. bestaar af Beg;
endvidere findes talrige Kulbrinter, af hvilke
de vigtigste er Benzol, Toluol, Xyloler,
Naftalin og Anthracen, forskellige
Fenoler, hvoriblandt Karbolsyre,
Kresoler, Naftoler o. a., en Del
Svovlforbindelser, hvoriblandt Pyridin, Anilin,
Kinolin o. fl. I alt har man udskilt og nærmere
undersøgt over 80 forsk. Bestanddele af
Stenkulstjære. Denne finder som saadan, eller efter
at være noget indkogt eller afvandet ved
Centrifugering, eventuelt fortyndet med Benzol,
Anvendelse til Tjæring af Veje, Strygning af
Træværk, Tage, Tagpap, til Vognsmørelse samt
til indvendig Udforing af Jernrør og af de i
Syrefabrikationen anvendte Lerbeholdere o. a.
Den langt overvejende Del bliver dog
oparbejdet til Udvindingen af en Mængde forsk.
Produkter, der dels finder direkte Anvendelse, dels
danner Udgangsproduktet for Fremstillingen af
Tjærefarvestofferne og af forsk. i Medicinen
anvendte Stoffer. Ved Oparbejdningen af T.
udskilles først det deri suspenderede,
ammoniakholdige Gasvand ved Lagring ell.
Centrifugering, hvorefter selve T. underkastes en brudt
Destillation, sædvanlig i store
Smedejernskedler, der rummer 20—30 t. Sædvanlig skiller
man Destillationsprodukterne i 3—4
Fraktioner, idet man skelner mellem de lette
Olier, der destillerer ved en Temp. indtil 170°,
Mellemolierne ell. Karbololierne,
der destillerer ved 170—230°, de tunge
Olier med Kogepunkt 230—270° og
Anthracenolierne med Kogepunkt over 270°, medens det, der
bliver tilbage i Kedlen, er Beg. Af disse
enkelte Fraktioner bliver de lette Olier
underkastede en fornyet brudt Destillation, hvorved
faas de forsk. Slags Benzol. Karbololierne
henstilles til Afkøling, hvorved Naftalin
udkrystalliserer og vindes ved Frapresning af den
flydende Del, som benyttes til Udvinding af
Karbolsyre og andre Fenoler. Paa lgn. Maade
oparbejdes Karbololierne, medens de tunge Olier,
der har en større Vægtfylde end Vand og holder
sig flydende i Kulden og indeholder Kresoler,
Naftoler og flydende Parafiner, hovedsagelig
anvendes direkte til Imprægnering af Træværk
og Jernbanesveller. Af Anthracenolierne lader
man Raaanthracenet udkrystallisere i Kulden,
hvorpaa dette oparbejdes og renses yderligere,
se Antracen, og benyttes til Fremstilling
af Alizarinfarvestoffer, se Alizarin. Den
fraskilte Olie benyttes til Imprægnering af Træ,
bl. a. under Navn af Carbolineum. Ved
Fremstillingen af Belysningsgas faas sædvanlig 4—5
% af Kullene som T., i Koksfabrikationen
2,5—3,5 %. — Trætjære, Pix liquida, er en
tyk, olieagtig, mørkebrun Vædske, der lugter
ejendommelig aromatisk og branket og har en
ubehagelig bitter Smag. I Modsætning til
Stenkulstjæren, som giver alkalisk Reaktion og
meddeler denne til Vand, naar den rystes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
