Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tohannet - Tohornede - tohu vabohu - tohændede - Toilette - Toise - Toivola - Tojama - Tojohashi, Toyohashi - Tokad - Tokaido - Tokammersystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tohannet (botanisk), linnéisk Betegnelse for
en Blomst med to Støvblade. Eks.: Steffensurt,
Ask, Ærenpris o. a. »Tohannede« er 2. Klasse
i Linné’s System.
A. M.
Tohornede (Bicórnes), Orden af Helkronede,
Buske, sjælden Træer eller fleraarige Urter,
med hele og ofte overvintrede Blade, som
derfor er læderagtige og faste i deres Bygning;
Akselblade mangler. Blomsterne, der gerne
sidder i Klase, er nikkende; de er tvekønnede,
regelmæssige og 4- eller 5-tallige i alle Kredse.
Støvdragerne er fæstede til Blomsterbunden og
helt fri af Kronbladene; deres Knapper aabner
sig med Porer og har oftest to hornformede
Vedhæng (deraf Navnet T.). Der findes en
enkelt Støvvej med udelt Griffel og en flerrummet
Frugtknude, hvis Ægstol er midtstillet. Frøene
har Frøhvide. Til Ordenen hører:
Alperosefamilien, Bøllefamilien, Epacridaceæ,
Fjeldprydfamilien, Lyngfamilien
og Vintergrønfamilien.
A. M.
tohu vabohu, hebr. Betegnelse for det forud
for Skabelsen herskende Kaos (1. Mos. 1, 2).
J. P.
tohændede (Bimana) er Menneskets
systematisk zoologiske Betegnelse i Modsætning til
de firhændede (Quadrumana) ɔ: Aberne.
Toilette [dansk toalætə, fransk twa’læt]
(fransk), Paaklædning, af fransk toile, hvoraf
dannedes Ordet T. i Betydning af et
Pyntestykke over det Bord, hvorved Damerne klædte
sig paa; T. kom da efterhaanden til at omfatte
Indbegrebet af de Genstande, Spejl, Bord etc.,
der hørte med til en saadan Paaklædnings- og
Pyntescene, indtil Ordet omsider ogsaa og i
særlig Grad betegner selve Paaklædningen:
Gøre T., klæde sig paa, pynte sig. Grande
T., fuldt Puds. Toiletbord, Bord med
Tilbehør, egnet til T. Ordet T. bruges ogsaa nu
om W. C., særlig paa Restauranter, Teatre o. l.
Toise [twa.zj, fransk Længdemaal = 6 franske
Fod — 1,949 m. Den nye T. = 2 m; i det
franske Schweiz = 1,8 m.
(N. J. B.). H. J. N.
Toivola [’tåj-], Toivala, Sund i Kuopio
Län, Finland; T. forener to Fjorde i Kallavesi
Sø og er 3 km bred. Berømt for det tapre
Forsvar, som svensk-finske Tropper under Sandels
ydede mod Russerne Juni—Oktober 1808.
M. H-n.
Tojama (Toyama), By i Japan paa den
nordvestlige Kyst af Hondo, (1920) 61812 Indb.,
ligger ved Floden Jinzugava 12 km oven for
dennes Udmunding i T.-Bugten, driver
betydelig Handel.
M. V.
Tojohashi [-∫i], Toyohashi, rask
opblomstrende By paa Øen Honshiu, Japan, ved
Floden T.-Gawa kort oven for dens Udløb i
Atsumi-Bugten. (1920) 65163 Indbyggere.
M. V.
Tokad (Tokat), By i Lilleasien, tyrkisk
Vilajet Sivas, ligger 80 km NNV. f. Sivas 520
m o. H. ved Beizat-Irmaks Sammenløb med
Tokad-su eller Tosanli-su. T. havde før
Armenierforfølgelserne c. 30000 Indb., hvoraf kan
regnes 18000 Muhammedanere, 10000 Armenier,
1000 Grækere og 400 Jøder. Byen ligger mellem
Klippedrag, af hvilke eet bærer Byens Citadel,
og er et Virvar af snævre Stræder og
snavsede Huse. I den nordlige Del ligger Meîdân
eller den store Plads, og her findes det gamle
Seldshukerpalads; de sydlige Kvarterer bebos
af Armenierne. T. har talrige Moskeer og
Basarer og drev navnlig tidligere en betydelig
Tilvirkning af Tæpper, Silke-, Uld- og
Bomuldsvarer, Saffian og Knapper samt
Kobberudsmeltning. T., der tidligere skal have været
mere end dobbelt saa stor som nu, hed
oprindelig Phazemon og var en Afløser af den 4
km østligere liggende, gamle assyriske
Tempelby, Comana Pontica, der nu ligger i Ruiner.
(H. P. S.). M. V.
Tokaido (østlige Landevej), Landevej i
Japan, der gaar fra Tokio til Kioto.
M. V.
Tokammersystem, Parlamentets Deling i to
Kamre. Dette er den almindeligste Form for
Parlamentets Sammensætning siden de
moderne skrevne Forfatningers Indførelse.
Forholdsvis sjældent og oftest kun i mindre Stater
finder man Parlamentet bygget som et rent
Etkammer, se Etkammersystem, og kun
rent undtagelsesvis har i nyere Tid en Rigsdag
forekommet, delt i flere end to Huse, saaledes
den svenske Stænder-Rigsdag indtil 1866, og
den finske Stænder-Landdag endog lige indtil
1906, der begge bestod af fire hver for sig
forhandlende og besluttende Afdelinger. Naar T.
næsten overalt er blevet den foretrukne Form
ogsaa fremfor det simplere Etkammersystem,
saa skyldes det fra først af for en ikke ringe
Del Eksemplet fra de moderne Forfatningers
Mønsterland England, og de derover byggede
Doktriner. Da de franske Filosoffer, særlig
Montesquieu, i det 18. Aarh. opstillede
den engelske Forfatning som Idealet for en fri
Forfatning, havde det engelske Parlament
allerede i mange Aarhundreder været delt i to
Huse, Overhuset og Underhuset, der syntes at
holde hinanden i nogenlunde Ligevægt. Denne
Parlamentets Deling i to Kamre optog derfor
Montesquieu i sin berømte Magtfordelingslære
som en videre Konsekvens af denne: ligesom
den øverste Statsmagt for at undgaa Tyranni
ikke maatte være samlet paa een Haand, men
skulde være adskilt i en særlig lovgivende,
udøvende og dømmende Magt, der kunde holde
hinanden i Skak, saaledes maatte ogsaa den
lovgivende Magt yderligere være delt i to
Kamre for at sikre mod Flertalstyranni.
Ligesom det var Englands Eksempel, Montesquieu
her fulgte, naar han vilde have Parlamentet
delt i to Kamre og ikke i flere, saaledes fulgte
han ogsaa dette Eksempel, naar han i Esprit
des lois videre lærte, at det ene af disse
Kamre, de adeliges Kammer, burde repræsentere
den Del af Folket, der udmærker sig ved
Fødsel, Rigdomme eller Æresposter, og som vilde
blive undertrykt, hvis den blev blandet sammen
i et Kammer med hele det øvrige Folk.
Mange, særlig ældre Forfatninger, der hviler
paa T., har da ogsaa efter Montesquieu’s
Anvisning gennemført dette i den gamle engelske
Form med et Parlament bestaaende af et
folkevalgt Underhus og et aristokratisk Overhus
eller Førstekammer; bestaaende udelukkende
eller hovedsageligt af arvelige eller paa Livstid
udnævnte Pairer eller af i Kraft af
Embedsudnævnelse selvskrevne Medlemmer. Dette gjaldt
saaledes om det franske Pairskammer efter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
