Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tokammersystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre Kammer ofte modsat det andet ikke af
direkte, men af indirekte Valg, enten gennem
Valg af Valgmænd, saaledes det danske
Landsting, eller hvad der har større Betydning,
gennem Valg af Provinsforsamlinger, som i
Nederlandene og Sverige. Ja, undertiden
vælges endog en Del af Kammeret af Kammeret
selv, saaledes i Belgien og i Danmark, i hvilket
sidste Land 1/4 af Landstinget vælges ved
indirekte Valg i 2. Potens og ikke som i Belgien
af det nyvalgte Kammer, men af det afgaaende
Ting, saaledes at de landstingsvalgte
Medlemmer, der gaar af, selv deltager i Valget.
T. frembyder imidlertid ogsaa andre
vanskelige Spørgsmaal end det om selve de to
Kamres Organisation. Skal de to Kamre være
retligt og politisk ligestillede, og hvorledes
kommer man i bekræftende Fald ud over en
vedvarende Strid imellem de to Kamre?
I nogle Lande, saaledes i Sverige og Schweiz,
er begge Kamre retligt ganske ligestillede. I
mange Lande, selv hvor begge Kamre er
folkevalgte, saaledes ogsaa i De Forenede Stater,
gælder det derimod, at Finansloven altid først
skal forelægges det ene Kammer. Denne Regel
stammer fra England, hvor det var ganske
naturligt, at Overhusets selvskrevne Medlemmer
ikke kunde hævde og bevare samme Indflydelse
med Hensyn til Skattelove og finansielle Love
som det folkevalgte Underhus, men nærmest
ved en Misforstaaelse overførtes Reglen til
andre Lande, hvor begge Kamre er folkevalgte. I
Belgien, hvorfra den overførtes bl. a. til
Danmark, er denne Deputeretkammerets
grundlovsmæssige Forret dog nu igen, som ikke
rationelt begrundet, ophævet ved
Forfatningsændringen i 1921. I Holland har Første Kammer
slet intet Lovinitiativ, heller ikke ved
almindelige Lovforslag, og kan kun enten vedtage eller
forkaste de af andet Kammer vedtagne
Lovforslag. Langt videre er dog Udviklingen gaaet i
flere Lande, hvor det parlamentariske Systems
Gennemførelse har faaet retligt Udslag i
Førstekammerets Nedtrykning til et Hus med blot
suspensivt Veto. Dette er først og fremmest
sket i det parlamentariske Mønsterland
England, hvor Overhuset nu siden Vetoloven af 1911
har mistet ethvert Veto ved finansielle
Lovforslag og nu kun har et blot suspensivt Veto
ved andre Lovforslag, idet et af Underhuset
med simpelt Flertal vedtaget Lovforslag bliver
Lov trods Overhusets Forkastelse, hvis det af
Underhuset vedtages uforandret i 3 Samlinger
inden for et Tidsrum af mindst 2 Aar. En
ganske lignende blot endnu mere vidtgaaende
Ordning gælder efter den irske Fristats Forfatning
af 1922. Denne nyengelske Ordning er efter
Verdenskrigen ogsaa blevet efterlignet i flere
ikke-engelske Forfatninger, saaledes i det
tyske Riges og Østrigs ny Forfatninger, hvor det
dog kræves, at Andetkammeret paany vedtager
et af Førstekammeret forkastet eller ændret
Lovforslag med kvalificeret, 2/3, Flertal, for at
det skal blive Lov trods Førstekammerets Veto.
Det samme gælder i Tschekkoslovakiet og
Polen, uagtet Forskellen mellem de to Kamres
Sammensætning her væsentligst kun bestaar
deri, at Senatet vælges af noget ældre og
derfor formentlig mere besindige og erfarne
Vælgere; alligevel har de besindigere og
forstandigere Vælgeres Ting kun suspensivt Veto over
for de yngres og mindre erfarnes. Til
Grundlovsforandringer kræves dog i
Tschekkoslovakiet ubetinget Samtykke af begge Kamre.
Hvad Kamrenes rent politiske Ligestilling
angaar, da er Ligestillingen opretholdt saavel i
Schweiz som i De Forenede Stater, hvor
Senatet endog som Repræsentant for de enkelte
Stater og i Kraft af dets særlige Prærogativer
navnlig med Hensyn til Udenrigsstyrelsen og
dets Medlemmers større Erfaring nyder størst
politisk Indflydelse. I alle de Lande derimod,
hvor i nyere Tid parlamentarisk Styre enten i
Praksis eller i Kraft af selve Forfatningen er
indført, er det politiske Førerskab, særlig
ogsaa med Hensyn til Ministrenes Udnævnelse og
Afskedigelse, mere eller mindre ubestridt
overgaaet til det folkevalgte Kammer eller til det
af de to folkevalgte Kamre, der gør Krav paa
at betragtes som det egentlige Folkekammer.
Dette er i Praksis forlængst anerkendt i
England og efter dette Lands Eksempel ligeledes i
Praksis, omend ofte først efter en længere
Forfatningskamp, i mange andre Stater, medens
Sætningen først er blevet udtrykkeligt
grundlovshjemlet i en Række af de nyeste
Forfatninger efter Verdenskrigen (se
Parlamentarisme).
Med Hensyn endelig til Maaden at løse en
mere vedvarende Tvist mellem de to Kamre
paa, da anviste den gamle engelske Forfatning
med dens to saa forskellige Huse hele to
Udveje: Opløsning af det folkevalgte Hus og
Pairskup eller Udnævnelse af ny Lorder i
Massevis over for det som Helhed ikke-valgte
og derfor ikke opløselige Overhus. Om hvorledes
et saadant Pairskup eller blot Trusel derom i
flere afgørende Tilfælde saavel i England som
andetsteds har gjort Ende paa et ikke-valgt
Kammers Modstand, se Paireskup. Hvor
derimod begge Kamre er folkevalgte, dér kan
Opløsning vel være hjemlet over for begge
Kamre, enten i Almindelighed, saaledes som
efter Belgiens Forfatning, eller dog i vedvarende
Konfliktstilfælde, saaledes som nu i Danmark,
og dér kan en Opløsning af begge Ting
eventuelt føre til Udjævning af Tvisten. Men hvor
de to Kamre udgaar af forskellig Valgret eller
det ene vælges af ikke opløselige Forsamlinger,
dér er det ingenlunde sikkert, at en Opløsning
vil føre til Maalet, og undertiden er med Flid
enten det ene Ting eller begge Ting gjort
uopløselige, og dér er denne Udvej altsaa helt
afskaaret. Tilmed er Opløsning et i Parlamentets
Liv dybt indgribende Middel, der kun bør
anvendes i Undtagelsestilfælde. Andre Udveje til
Udjævning af Uoverensstemmelser mellem
Kamrene har derfor været hjemlet i adskillige
Forfatninger, saaledes fælles Afstemning i
forenet Rigsdag, hvad der i Danmark er hjemlet,
men ogsaa kun hjemlet i Tilfælde af
Kongevalg, Sammentælling af Stemmerne i begge
Kamre, noget der i visse Tilfælde gælder i
Sverige, eller Afgørelse gennem et
Fællesudvalg, saaledes som det ved Behandlingen af
Budgettet gjaldt efter den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
