Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tokio - Tokkebod - Tokkeskifte - tokløvet - Toko - Tokoi, Antti Oskari - Tokologi - Toksalbuminer - Toksi- - Toksikologi - Toksikæmi - Toksin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tokio (Tokyo, Tokei, forhen Jedo),
Hovedstad i Japan, ligger ved den inderste
Ende af den fladvandede T.-Bugt og havde 1.
Jan. 1923 2478233 Indb., men efter det
frygtelige Jordskælv, som 1. Septbr 1923 hærgede
Byen, er den i stor Udstrækning blevet ødelagt
og affolket. Den følgende Beskrivelse gælder
Tiden før Katastrofen, idet man endnu ikke
kan overse, hvorledes Byens Udseende vil
blive efter Genopbygningen. Den største Del af
T. ligger mellem Mundingerne af Floderne
Sumidagava og Nakagava, medens Forstæderne
breder sig hinsides Floderne. Talrige Kanaler
gennemskærer Byen. Over disse og over
Floderne fører et stort Antal Broer. T.’s
Beliggenhed er overordentlig smuk. Bølgeformet
sænker den brede Dal, i hvilken Byen er
bygget, sig ned mod Havet, omgivet af smilende,
skovklædte Bjergrygge. Bundt om i Byen
frydes Øjet ved Parkanlæg og Tempelhaver med
prægtige gamle Træer, medens Forstæderne
prydes af grønne Hække og skyggefulde
Alleer. Gaderne er gennemgaaende temmelig lige,
Husene lave og i Reglen byggede af Træ. De
hyppige Ildebrande har dog bevirket, at man i
i nyere Tid i større Udstrækning benytter Sten
som Byggemateriale, særlig ved offentlige
Bygninger og i Hovedgaderne. Omtrent i Byens
Midte ligger Paladskvarteret O Shiro,
omgivet af Ringmure og Grave. Her ligger
Mikadoens Palads og Regeringsbygningerne med
pragtfulde Haveanlæg. Blandt de øvrige
betydelige Bygninger kan nævnes Paladset
Hamagotan, Gravmælerne for Shogunerne Shiba
og Ujeno, talrige Templer og Klostre. T. er
Sæde for Regering og Højesteret, har et
Universitet, flere Fagskoler og andre højere
Læreanstalter og et stort offentligt Bibliotek.
Industrien er betydelig. Der frembringes især
Silkevarer og Porcelæn; tillige findes Skibsværfter,
Maskinværksteder og andre moderne
Fabrikker. Havnen er kun tilgængelig for mindre
Skibe; for de større tjener Jokohama som
Havnestad. Jernbanelinier fører til Jokohama og til
de øvrige Egne af Hondo. T. grundlagdes 1456
af Shogunen Ijejasu, var Shogunernes Residens
1598—1868, efter 1868 Mikadoens Residens.
M. V.
Tokkebod, i den gammelnordiske Ret
Betegnelse for en Bod, der ved visse, særlig
mindre betydelige Krænkelser skulde erlægges for
den ved Krænkelsen tilføjede personlige
Fornærmelse. Skaanske Lov nævner den saaledes
bl. a. som paahvilende den, der stod i kønsligt
Forhold til en andens Kone, eller som saarede
eller slog en andens Træl eller dræbte hans
Dyr. Den betaltes altid kun til den forurettede,
ikke tillige til Kongen. Navnet er en
Sammensætning af thokki i Betydningen Sind eller
Sindelag, hvormed man omfatter nogen, her særlig
uvenligt Sindelag.
P. J. J.
Tokkeskifte, i den ældre danske Ret et
Skifte, der ikke var foretaget efter Retsreglerne,
men saaledes som Parterne (Arvingerne) var
kommet overens derom.
P. J. J.
tokløvet, se firkløvet.
Toko, se Peberfugle.
Tokoi, Antti Oskari, finsk Politiker, f.
1873. T. var Grubearbejder i Amerika
1891—1900, levede senere som Landmand i Finland
1900—10. 1912 blev han socialdemokratisk
Repræsentant i Landdagen, hvis Formand han
var 1913 og Viceformand 1914. Fra 1912 var T.
Formand for den finske
Fagforeningsorganisation. 1917 blev han Medlem af Senatet. Efter
Udbruddet af »det røde Oprør« 1918 blev T.,
som nu var Kommunist, Medlem af
Folkeraadet og Leder af Ernæringsforholdene. Efter
Oprøret opholdt han sig i Petrograd, men kom
snart i Strid med andre finske
Kommunistledere og gik senere i engelsk Tjeneste paa
Murmankysten. Efter at Englænderne havde
forladt disse Egne, slog han sig ned i Kanada.
Eva M.
Tokologi, d. s. s. Fødselsvidenskab.
Toksalbuminer, en forældet Betegnelse, der
omfatter mange forskellige Ting. Oprindelig
mente man, at visse Bakteriearter, f. Eks.
Forraadnelsesbakterier, under deres Vækst
producerede giftige Stoffer af Æggehvidekarakter
(Albumin). En stor Del af, hvad der er kaldet T.,
benævnes nu Toksin, der er specifikt for
den paagældende Bakterieart, og om hvis
Æggehvidekarakter der i alt Fald hersker stor
Tvivl. Mange Bakteriearters eget
æggehvideholdige Protoplasme er i sig selv imidlertid
giftigt. Denne Form af T. benævnes nu som Regel
Endotoksin.
O. T.
Toksi- i efterfølgende Ord kommer af det
græske toxikon, τοξικόν, Gift.
Toksikologi, Læren om de forskellige Giftes
Virkning paa den dyriske Organisme.
Toksikæmi [-sikhæ-] betyder efter sin Ordlyd
egl. blot en Tilstand, hvor der i Blodet findes
giftige Substanser. Som Regel bruges Ordet nu
kun om saadanne Tilstande, hvor der paa Grund
af sygeligt forandret Stofskifte eller svigtende
Funktion af Organer som Lever og Nyrer
ophobes giftige Substanser, frembragt af den syge
Organisme selv, i Blodet. Som Eksempel paa
T. kan nævnes den ved Nyreinsufficiens
optrædende T., der benævnes Uræmi. Lignende,
Cholæmi, ved Leverinsufficiens. Ogsaa ved
Sygdomme som Sukkersyge kan der opstaa en
toksikæmisk Tilstand, idet Blodet oversvømmes af
Syrer, dannet i abnorm Mængde under det
forandrede Stofskifte, der kan frembringe
svære Forgiftningssymptomer.
O. T.
Toksin. Ved T. forstaas for forskellige
Dyrearter giftige Substanser. Hermed er dog
ingenlunde al Ting sagt, da langtfra enhver giftig
Substans er at henregne til T. En Række
karakteristiske Egenskaber afgrænser T. fra
andre Giftstoffer. De vigtigste af disse Egenskaber
er følgende: 1) den rent negative, at den
nærmere kemiske Konstitution er ukendt. Det
drejer sig utvivlsomt om ret sammensatte
Molekyler, hvilket bl. a. viser sig ved, at T.
diffunderer langsomt. T. er efter al Sandsynlighed
ikke af Æggehvidestofkarakter, snarest synes de
at staa Enzymer (Fermenter) nærmest. 2)
Modstandsdygtighed over for forskellig fysisk
Paavirkning er relativ svag. Saaledes svækkes
de fleste T. allerede ved kort Tids Opvarmning
til c. 55° C, og ved 60—70° destrueres de
fuldstændigt paa faa Minutter. Der kendes dog
Undtagelser, saaledes taaler det af visse Bakterier,
hørende til Paratyfusgruppen, producerede T.
Opvarmning, selv Kogning, i længere Tid (dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
