- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
562

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldforening eller Toldunion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en stærk Hemsko paa den tyske Industri, hvis
Afsætningsforhold derved blev unaturlig
indsnævrede. Bestræbelserne for at afhjælpe disse
Forhold affødte den af de senere
Finansministre Maaszen og v. Motz og Geheimeraad v.
Eichhorn istandbragte preussiske Toldlov af 26.
Maj 1818, der betegnede et afgjort Brud med
det indtil da herskende System. Med et Slag
faldt alle Told- og Aceiseafgifter i det indre og
afløstes af en almindelig Grænsetoldtarif med
Vægttold og med moderat Beskyttelsestendens,
og som tog Sigte paa, gennem
Separatoverenskomster med andre tyske Stater, efterhaanden
at udvide de saaledes etablerede rummeligere
Toldgrænser. Jordbunden var dermed beredt
for Tanken om Tysklands økonomiske
Sammenslutning. Allerede 1819 kunde Fr. List (s. d.)
stifte den almindelige tyske Handelsforening
med de tyske Landes Toldenhed som Maal, og
s. A. fremlagde den badensiske Statsmand K. F.
Nebenius et lignende, efter
Tidsomstændighederne vidtgaaende Program. Preussens
radikale Toldreform, der var i Strid med
Forudsætningen ved det tyske Forbunds Dannelse i
1815, vakte i mange tyske Lande stærkt Mishag
og blev skarpt fordømt paa en
Ministerkonference i Wien 1820. Imidlertid havde det af
preussisk Omraade helt indesluttede
Schwarzburg-Sonderhausen 25. Oktbr 1819 set sig
nødsaget til at tiltræde Preussens Toldsystem.
Snart fulgte nogle andre smaa Stater efter,
medens de større forholdt sig afvisende.
Saaledes forløb en Del Aar. Da opnaaede Preussen
14. Febr 1828 en betydelig politisk og moralsk
Sejr ved Hessen-Darmstadts Tilslutning, der
fandt Sted faa Dage efter, at der var kommet
en T. i Stand mellem Bayern og Württemberg.
Endnu 24. Septbr s. A. sluttedes i Kassel efter
Sachsens Initiativ en »mitteldeutsches
Handelsverein« (Kurhessen, Hannover, Sachsen,
Thüringen m. fl.) mod Preussen, hvis voksende
Indflydelse saaledes blev søgt undergravet.
Preussens Modtræk var en Tilnærmelse til det
bayersk-württembergske Forbund, en Politik,
der ogsaa lykkedes, idet den affødte en
Overenskomst med disse Stater af 27. Maj 1829.
Ved denne opnaaedes en toldfri Forbindelse
mellem nord- og sydtyske Lande. De
mellemliggende »thüringske« Stater saa sig efter
nogle Aars, af Mistro lige over for den
preussiske Enhedspolitik næret Modstand, tvungne
til at strække Vaaben, og Nytaarsnat mellem
1833 og 1834 faldt Toldskrankerne mellem atten
tyske Lande, der havde 7700 Kvadratmil og c.
23 Mill. Indbyggere, og foreløbig for otte Aar.
Det var det store Øjeblik i den tyske T.’s
Historie, og Hovedprincippet var det liberale, at
Tolden skulde sættes til omtrent 10 % af
Varernes Værdi. Fra da af førte Forbundet Navnet
»Deutscher Handels- und Zollverein«.
Foreningstankens fuldstændige Gennemførelse var
herefter kun et Tidsspørgsmaal. Stedse flere
af de tyske Stater sluttede sig til; T. blev
saaledes 1835 tiltraadt af Baden og Nassau, 1841 af
Braunschweig og Lippe-Detmold, 1842 af
Luxemburg. Da endelig Hannover fra 1. Jan. 1854
traadte til, omfattede T. 52 tysktalende Lande,
nemlig alle med Undtagelse af Østerrig,
Holstein-Lauenburg, de to Stater af Navnet
Mecklenburg og de tre Hansestæder. Inden for T.
gjorde der sig for saa vidt en principiel
Modsætning gældende, som de sydtyske Stater
hyldede Protektionismen, medens de nordtyske var
frihandelsvenlige. Af denne Omstændighed
benyttede det protektionistiske Østerrig, hvis
Toldgrænse over for Ungarn var hævet 1850, sig
til 1851 at faa Adgang til at indtræde i de
øvrige tysktalende Staters T. Dette førte,
sammen med andre Omstændigheder, til en ganske
alvorlig Krise inden for T. Denne Krise
afsluttedes ved en Handelstraktat mellem
Preussen og Østerrig af 19. Februar 1853. Atter
truedes T.’s Bestaaen i Traktatpolitikkens Æra
1860—65. Preussen ønskede nemlig at afslutte
en Handelstraktat med Frankrig paa Grundlag
af Frihandel, medens de protektionistiske
sydtyske Lande heri saa en Tilsidesættelse af
deres Interesser. Den fransk-tyske Traktat, der
var et ikke uvæsentligt Skridt hen imod
Frihandel, blev afsluttet 29. Marts 1862 og var
inden Udgangen af 1865 tiltraadt af hele T.
Der afsluttedes en Traktat mellem Østerrig og
T., der blev undertegnet 11. April 1865. Kort
efter, 16. Maj samme Aar, blev T. fornyet for
sidste Gang, gældende for Perioden 1. Januar
1866 indtil 31. Decbr 1877. Allerede
Begivenhederne 1866 kom imidlertid i Vejen. Den
hidtil bestaaende T. blev opløst, men i Stedet for
traadte en Overenskomst af 8. Juli 1867 mellem
det nordtyske Forbund paa den ene Side og
Bayern, Württemberg, Baden og Hessen paa
den anden. Som Organ for den ny T. blev den
hidtil aarlig sammentrædende Toldkonference
afløst af et Toldforbundsraad, i
hvilket Preussen førte Forsædet, og af et
Toldparlament, bestaaende af det nordtyske
Forbunds Rigsdag og et Antal Repræsentanter
for de forskellige sydtyske Stater. I Forening
udarbejdede disse Organer den fælles store
Toldlov af 1. Juli 1869, der kodificerede en
Mængde ældre spredt Lovgivning. Det tyske
Riges Grundlæggelse fremkaldte en hel ny
Situation. T. tabte sin selvstændige Betydning,
idet Rigsforfatningen af 16. April 1871, Artikel
33, erklærede Riget for et samlet Told- og
Handelsomraade med fælles Toldgrænse,
Toldlovgivning og Toldadministration. Den tyske
Zollverein havde opfyldt sin historiske Opgave. Det
blev den gennem toldpolitiske og andre
økonomiske Reformer (saaledes navnlig Indførelse af
fælles Mønt og Vægt) af største Rækkevidde for
den tyske Industri og Handel at bane Vej for
den ved Oprettelsen af Kejserdømmets
Forbundsstat etablerede politiske Rigsenhed. —
Med en T. maa ikke, hvad der undertiden er
sket, forveksles det toldpolitiske Forhold, der
1815 blev oprettet mellem Norge og Sverige ved
den saakaldte Mellemrigslov (s. d.), og som
med en Række Ændringer bestod indtil 1897.
Denne Overenskomst var efter sit Væsen en
Handelstraktat; den savnede en T.’s vigtigste
Kendemærke: den fælles Toldgrænse, idet den
principielt opretholdt de to Staters
Toldautonomi. Flere Gange har det imidlertid i forskellige
Lande været paa Bane at oprette en virkelig T.,
med Forbillede i den tyske Zollverein. Saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free