Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toll, Johan Kristofer - Toll, Karl Frederik - Tollegang - Tollendal - Tollens, Hendrik Caroluszoon - Toller, Ernst - Tollius, Jan - Tollstadius, Erik - Tolly - Tolman, William Howe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rügen. T. var senere militær øverstbefalende i
Skåne og blev udnævnt til Feltmarskal. Det var
til T., Kongen agtede at begive sig, da han
Marts 1809 modtog Underretning om
Vestarmeens Revolte, og for at hindre Afrejsen
arresterede Adlercreutz Kongen. T. fjernedes af den
ny Regering fra Chefsposten i Skåne, men han
fik den allerede 1810 igen som
Generalbefalingshavende og var 1811, da Bondeurolighederne
udbrød, i Virkeligheden atter Generalguvernør;
det var først og fremmest T., der genoprettede
Roligheden. Under Karl Johan’s tyske Felttog
var T. øverstkommanderende over Hærstyrken i
Skåne. 1814 blev T. Greve. Han døde ugift. En
udførlig Biografi af T. er hans Sekretær
Lilliecrona’s Skrift: »Fältmarskalken grefve J. C. T.
Biografisk teckning« (Sthlm 1849—50).
(A. S.). G. C.
Toll [tå£], Karl Frederik, Greve, russisk
General (1777—1842). Han indtraadte i Hæren
1796 og deltog 1799—1800 i Suvorov’s Felttog i
Italien og Schweiz, og senere som
Generalstabsofficer i Kejserens Stab i Slaget ved Austerlitz.
1806—10 kæmpede han mod Tyrkerne som
Troppeofficer, men kom 1812 atter ind i
Generalstaben først under Kutusov og senere (1813)
under Barclay de Tolly. Han udøvede en
betydelig Indflydelse og havde Kejserens
fuldkomne Tillid. Paa Valpladsen ved Leipzig
forfremmedes han til Generalløjtnant og blev 1823
Generaladjutant hos Kejseren. Under Felttoget
mod Tyrkerne 1829 lagde T., der 1825 var
bleven udnævnt til General, som Stabschef hos
Diebitsch stor Dygtighed for Dagen og ophøjedes
efter Slaget ved Kulevtscha i Grevestanden.
Ogsaa under den polske Opstand 1831 beklædte
han Stabschefsstillingen, først under Diebitsch,
senere under Paskievitsch, og indlagde sig
betydelige Fortjenester, særlig under Stormen
paa Warszawa, som han, efter at Paskievitsch
var bleven saaret, ledede. Efter Krigen
indtraadte han i det russiske Rigsraad og fik
1833 Overledelsen af det russiske
Kommunikationsvæsen. (Litt: Bernhardi,
»Denkwürdigkeiten aus dem Leben des Grafen T.«
[Leipzig 1866]).
(B. P. B.). E. C.
Tollegang, se Tol.
Tollendal [tåla’dal[, se Lally-Tollendal.
Tollens [’tåləns], Hendrik
Caroluszoon, hollandsk Forfatter, f. i Rotterdam 24.
Septbr 1780, d. i Rijswijk 21. Oktbr 1856. Han
opnaaede stor Folkeyndest ved sit
Forfatterskab; fra 1830 kan man sige, at han indtager
en fast Stilling som Folkedigter, og samtidig et
han Genstand for gentagne offentlige
Udmærkelser. T. er Forfatter til den hollandske
Nationalsang »Wien Neerlandsch Bloed«, der dog
i Popularitet langtfra kan maale sig med det
ældgamle »Wilhelmus van Nassouwen«. Hans
Værker er dels Skuespil, saavel højtidelige
Tragedier som (overvejende) muntre borgerlige
Lystspil, der — med Rette — allerede er glemt,
dels en Mangfoldighed af lyriske Digte, der
udviser større Talent, og hvoriblandt
»Overwintering op Nova Zembla« fik Guldmedalje
(1819).
(A. I.). V. K.
Toller [’tålər], Ernst, tysk Forf., f. 1. Decbr
1893 i Samotchin ved Bromberg. Han studerede
Nationaløkonomi og Litteraturhistorie ved
Universiteterne i Grenoble, Heidelberg og
München, blev politisk Skribent og var under
Revolutionen 1918 Præsident for de bayerske
Arbejder-, Bonde- og Soldaterraads
Centralbestyrelse, og Medlem af det bayerske Nationalraad.
For sin Deltagelse i den bayerske
Raadsrepublik blev han af Standretten i München dømt
til 5 Aars Fæstningsstraf, som han udsonede
paa Fæstningen Niederschönenfeld, dog
benaadet for den sidste Tid. Han har — delvis
under sit Straffetid — skrevet mærkelige
stormfulde, af Krigens og Revolutionens
Begivenheder prægede, af et fuldt moderne Syn paa
Tilværelsen bestemte Dramaer som »Die
Wandlung«, »Masse Mensch« og »Hinkemann«,
Lystspillet »Die Rache der verhöhnten Liebhabern«,
de yndefulde »Schwalbenlieder« fra Fængslet.
I det yngste litterære Tyskland tegner T.’s
Skikkelse sig som en af de originaleste, hans
Digtning som fremtidsbebudende. Han besøgte
Kbhvn i Begyndelsen af 1927, overværede
Opførelsen af »Hinkemann« paa »Arbejdernes
Teater« og holdt Foredrag.
C. B-s.
Tollius, Jan, nederlandsk Kontrapunktiker,
(c. 1550—1603), f. i Amersfoort, beklædte
Stillingen som Kirkekapelmester først i sin Fødeby,
senere i Assisi, var i Rom og Padova, 1601—03
Sanger ved Christian IV’s Hofkapel i Kbhvn,
hvor han sandsynligvis døde. Af hans
Kompositioner, Motetter og Madrigaler, er en Samling
6-stemmige Madrigaler paa ny udgivne af
»Foren. for Nord-Nederlands Musikhistorie«
(Bd 24).
A. H.
Tollstadius, Erik, svensk Præst
(1693—1759), var Tilhænger af Pietismen og blev
derfor en Tid lang Genstand for Forfølgelse. Han
virkede i Sthlm til stor Velsignelse, fra 1747
som Sognepræst i Jakob’s Menighed.
A. Th. J.
Tolly [tå’li], se Barclay de Tolly.
Tolman [’tå£mən], William Howe,
amerikansk Sociolog og praktisk Socialreformator,
f. i Pawtucket (Rhode Island) 2. Juni 1861.
Efter at have taget Doktorgraden ved John
Hopkins Universitet i Baltimore 1891 har han
ved Siden af socialpolitisk Forfatterskab viet
sig til praktisk Virksomhed for sociale
Fremskridt. De vigtigere af hans Skrifter er bl. a.:
Higher Education of Rhode Island (1891),
Municipal Reform Monuments of the U. S. A.
(1893), Industrial Betterment of the U. S. A.
(1895) og — sammen med Ch. Hemstreet —
The better New York (1906), Social
Engineering (1909), Hygiene for the Worker (1912),
Safety (1913). Fremfor ved dette Forfatterskab
har dog T. Betydning som Organisator med et
amerikansk-praktisk Tilsnit af den
Hjælpevirksomhed, social betterment kaldet, hvorved han
og hans Medhjælpere — først og fremmest hans
for denne Sag lige saa virksomme Hustru —
som social secretaries, et Slags raadgivende
Vandrelærere i Anordning af Fabrikker og
Værksteder med Arbejdernes Sundhed og hele
Bedriftens Vel for Øje, har opnaaet glimrende
Resultater af varig Betydning for en rationel
Socialpolitik. Bestræbelserne herfor
centraliseres i det af ham i Forening med den gejstlige
og socialpolitiske Forfatter Dr. Josiah Strong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
