Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torbido, Francesco - Torbister - Torbjørnskjær - Torcello - Torchi, Luigi - Torcy, Jean Baptiste Colbert - Tord - Torda - Tordalk - Torden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farvefinhed, der gør det forstaaeligt, at han er
blevet antaget for at være Elev af Giorgione;
han forveksles ret ofte med Moretto.
(A. R.). A. Hk.
Torbister (Tordyvel), indbefattende
Skarnbasser (Skarabæer, Scarabæus og Pillebiller
[= Atheucus], se Skarabæer), hører ind
under den store Billeorden Lamellicornia (=
Bladhornede), væsentlig karakteriseret ved, at
de sidste Antenner (3—7) samlede danner en
Kølle, hvis enkelte Led er bevægelige og kan
slaas vifteformet ud; hertil hører de tre
Familier Passalidæ, Lucanidæ eller Eghjorte og
Scarabæidæ (= T. med Skarabæer),
Melolonthinæ, se Oldenborrer, Dynastidæ (s.
d.) med Oryctes (= Næsehornsbillen)
og Cetoniidæ (se Guldbasse).
C. W.-L.
Torbjørnskjær, første Ordens Kystfyr paa
en lille Holm ved Mundingen af Oslofjorden,
SV. f. Hvalerøgruppen. Hvidt og rødt Lys med
Lysstyrke henholdsvis 2240 og 2350 Normallys
og en Lysvidde paa 15 nautiske Mil. Fyrhuset
er af Granit med et lavt Taarn. Lysets Højde
over Havet er 25,7 m. Bygget 1872.
M. H.
Torcello [tor’t∫æl.o], Ø ved Kysten af det
nordøstlige Italien, ligger i Lagunen ved
Venezia, 9 km N. f. denne By. T. blev befolket
c. 600 af Indbyggere fra det gamle Altinum,
der ødelagdes af Longobarderne. I 10. og 11.
Aarhundrede var den en vigtig Handelsstad,
men kunde ikke staa sig i Konkurrencen med
det mægtige Venezia; nu er T. kun beboet af
c. 150 Fiskere og Havedyrkere. Af de gamle
anselige Bygninger staar endnu Domkirken,
Santa Maria, en treskibet Søjlebasilika, der er
opført i 7. Aarhundrede e. Kr., restaureret 864
og 1008 og i 12. Aarhundrede udsmykket med
Mosaikker; den er særlig mærkelig ved sine
Præstestole, sin gamle Krypt, Klokketaarnet og
det ottekantede Baptisterium fra 1008.
Yderligere findes paa T. Kirken Santa Fosca, der
i sin nuværende Form skriver sig fra 12.
Aarhundrede.
(H. P. S.). C. A.
Torchi [’torki], Luigi, italiensk Musiker og
Musikforfatter (1858—1920), studerede ved
Konservatorierne i Neapel og Leipzig og blev 1891
ansat ved Liceo musicale i Bologna som
musikhistorisk Lærer, senere ogsaa som
Kompositionslærer. T.’s Kompositioner er ikke talrige
(Symfoni, nogle Operaer og kirkelige
Korværker), og hans største Betydning er som
Videnskabsmand, i hvilken Egenskab han har
udfoldet en stor Virksomhed, saaledes ved
Redaktionen af den paa 34 Bind beregnede Samling
»Værker fra italiensk Tonekunst« (L’arte
musicale in Italia), hvoraf dog kun 7 Bind udkom;
endvidere en Samling italienske Violinstykker
fra c. 16.—17. Aarhundrede, Studier over den
romantiske Skole i Tyskland og over R.
Wagner, Oversættelse af dennes »Oper u. Drama«
o. s. v.
W. B.
Torcy [tår’si], Jean Baptiste
Colbert, Markis af, fransk Statsmand, f. 14.
Septbr 1665, d. 2. Septbr 1746, tilhørte Slægten
Colbert og var Brodersøn af den store Jean
Baptiste Colbert. T.’s Fader Charles
Colbert, Markis af Croissy, var Ludvig XIV’s
Udenrigsminister og bl. a. bekendt for sin
Virksomhed ved Afslutningen af Freden i Aachen
1668 og Freden i Nijmegen 1678. Den unge
Jean Baptiste besøgte i Aarene 1684—86 det
portugisiske, det spanske og det danske Hof;
ved det sidste løste han snildt et vanskeligt
Etikettespørgsmaal mellem Christian V og
Ludvig XIV. Velberejst vendte han hjem til
Frankrig. Snart blev han udsendt i vigtigere
diplomatiske Sendelser og viste her en saa tidlig
Modenhed og Snildhed, at Ludvig XIV allerede
1689 bestemte ham til at være Faderens
Efterfølger, han ledsagede senere Kongen baade ved
Belejringen af Mons 1691 og Namur 1692 og
udførte her i Virkeligheden en
Udenrigsministers Hverv. Da hans Fader døde 1696, fik han
dog ikke som lovet straks Embedet som
Udenrigsminister, men maatte vente til 1699; indtil
da bestredes Embedet af Promponne, hvis
Svigersøn han var.
I disse 3 sidste Aar var det, at Freden i
Rijswijk (1697) blev afsluttet. Under T.’s
selvstændige Styrelse af de udenrigske Anliggender
faldt den spanske Arvefølgekrig (1700—13). Han
var i Begyndelsen stemt for de to
Delingstraktater af Oktbr 1698 og Marts 1700, men efter
Karl II’s Død erklærede han sig 11. Novbr 1700
absolut for, at Filip skulde være Konge af
Spanien. Efter Nederlaget ved Oudenaarde tog han
selv til Haag og afviste her de Allieredes
Fordring om, at Ludvig XIV skulde bidrage til at
drive Filip V ud af Spanien, og affattede siden
det berømte Manifest, hvori Ludvig XIV kaldte
sit Folk til Hjælp, og som hidførte Slaget ved
Malplaquet. 1712, efter at Kronprinsen var død
8. Marts, undgik han den derved opstaaende
Krigsfare, paa Grund af en mulig Forening af
Frankrig og Spanien, ved at faa Filip V til at
opgive sin Ret til Frankrigs Trone, og fik
afgjort Fredsslutningerne 1713 og 1714. — Ludvig
XIV havde indsat T. i Regentskabet for
Ludvig XV, men Hertugregenten fik dette
ugyldiggjort, og T. ophørte at være Minister. Vel blev
han Medlem af det nyoprettede Regentskab,
men det var blot en tom Titel, og han trak sig
tilbage og levede et lykkeligt Familieliv.
T. interesserede sig meget for Bevarelsen af
diplomatiske Aktstykker og fik et Arkiv herfor
oprettet i Versailles. Hans Memoirer
angaaende Freden i Rijswijk og Freden i Utrecht
udkom 1756. 1884 udgav Masson Journal de
J.-B. Colbert, marquis de T. pendant les années
1709, 1710, 1711.
(J. L.). H. J-n.
Tord, se Tordmaaned.
Torda [’tordå], d. s. s. Turda.
Tordalk (Álca tórda), se Alke, S. 517.
Torden, den Lyd, som Lynet frembringer.
I Reglen dannes et Lyn (s. d.) i saa kort Tid,
at T. kan regnes for at udgaa i samme Øjeblik
fra alle Dele af Lynstraalen. Men denne kan
være flere km lang, og da Lyden bruger c. 3
Sek. til at tilbagelægge 1 km, kan den naa
Iagttagerens Øre flere Sekunder tidligere, naar
den udgaar fra Lynets nærmeste Ende, end
naar den kommer fra den fjerneste. Dette er
Hovedgrunden til Tordenskraldets
Varighed. Paa Grund af Straalens uregelmæssige
Form kommer T. til Øret snart omtrent
samtidig fra en Strækning, der gaar paa tværs af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
