Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udviklingen af store elektriske
Spændingsforskelle mellem Skyen og Jorden eller mellem
forskellige Dele af Skyen maa antages at staa
i nær Forbindelse med den beskrevne
Mekanisme ved Skydannelsen, stærk opadstigende
Bevægelse og stærk Kondensation; det maa
formodes, at der som Følge af disse Processer
finder en stadig Ionisering Sted af Luften, d. v.
s. Dannelsen af Partikler med fri positiv og
negativ elektrisk Ladning, hvad enten det saa
drejer sig om Elektroner (de negative) eller
Ioner med større Masse, og at de dannede Ioner
paa en eller anden Maade sorteres efter Tegn,
saa der fremkommer større Partier i Skyen
med betydelige Overskud af den ene eller
anden Slags Ioner.
Hvad Dannelsen af Ionerne angaar, ligger
det nærmest at tænke paa den af Lenard
undersøgte »Vandfaldselektricitet«, som ytrer
sig deri, at Luft, hvori Vand forstøves til de
fineste Smaadele, bliver negativ elektrisk, ɔ:
fyldes med negative Ioner, medens de større
Draaberester, der falder, bliver positiv
elektriske. At der maa foregaa noget saadant i en
stærkt, maaske hvirvlende, opstigende
Luftstrøm, hvor der stadig dannes Vanddraaber,
synes ikke urimeligt. En Genforening af de
dannede Ioner eller »Ladningsbærere« kan tænkes
praktisk talt hindret derved, at Draaberne
falder, medens det negativ elektriske »Vandstøv«
føres opad med Luftstrømmen, hvorved tillige
foregaar en Adskillelse af de positiv og negativ
ladede Luftmasser. En anden Kilde til
Ion-Dannelsen kan man tænke sig at have i det
naturlige elektriske Felt, der er til Stede over
Jorden med (normalt) nedad rettet Kraft, af en
Styrke omkring 100 Volt pr. m i de laveste
Lag, aftagende opad; idet Draaberne falder i
dette Felt, bliver de positive forneden og
negative foroven — ved Fordeling —, og det er da
tænkeligt, at de ved Sammenstød med Skyens
Smaadele kan afgive Elektricitet til disse,
positiv, hvis Taagedelen forlader Draabens
nedadvendende Side, negativ, hvis Afbrydelsen af
Berøringen foregaar paa Draabens opadvendende
Side. Endelig har man forsøgt at benytte C. T. R.
Wilson’s bekendte Forsøg med Kondensation af
Vanddamp om Ioner som Udgangspunkt; det
er en ikke urimelig Antagelse, at Luftens
Indhold af almindelige Støv-Kondensationskerner
opbruges allerede ved den første Skydannelse;
den videre opstigende Luft kan da tænkes at
blive overmættet, saa Kondensationen derefter
sker i to Tempi, først om de negative Ioner,
som herved fjernes, og derefter om de positive,
i endnu større Højde, hvorved der altsaa vil
finde en Elektricitetsadskillelse Sted.
Dette er de vigtigste Elektricitetskilder, man
har haft Opmærksomheden henvendt paa. De
synes alle tænkelige, men kan paa den anden
Side kun ved ret vilkaarlige Antagelser bringes
til at forklare de mange Enkeltheder, saa det
kan næppe endnu siges, at man er paa det
rene med Mekanismen ved Frembringelsen af
T.-Elektriciteten, selv om vi kender Processer,
der kan tænkes at udvikle de fornødne
Elektricitetsmængder.
Den elektriske Udladning under T., Lynet,
kendes i flere, meget forskellige Former.
Fladelynet viser sig for os som en stærk
Oplysning af store Skymasser; man har troet, at
det hidrørte fra et Siksak-Lyn bag ved Skyen,
men er nu paa det rene med, at det svarer til
de buskede Udladninger, der kan iagttages i
Mørke paa almindelige Elektricermaskiner.
Siksaklynet eller Linielynet har
samme Struktur som de almindelige elektriske
Gnister; er det forgrenet, vender Grenspidserne
mod den negative Pol; det kan springe over fra
Sky til Sky, fra Sky til Jorden eller omvendt
(Grenspidserne kan vende opad). Længden er
gerne nogle km, men kan være meget større;
der angives at være konstateret Lyn paa indtil
20 km. Dets Varighed er meget kort, en
Hundrededel til en Tusindedel Sekund; ofte følger
flere Lyn hurtig efter hverandre i samme
Lynbane, inden for hvilken Luften synes at være
bleven delvis ledende ved det første,
»indledende« Lyn. Hele Lynet har da en tilsyneladende
større Varighed, men ved Fotografering med
et bevæget (drejet) Kamera opløses Lynet i
flere enkelte; man faar paa Billedet flere
ganske ens Lynbilleder, forskudt for hverandre i
Kameraets Bevægelsesretning; dog kan de
enkelte Forgreninger af Lynbanen være
forskelligt benyttede i de enkelte Del-Lyn. Den
Spænding, der er nødvendig for Dannelsen af et
Lyn, synes at ligge i Nærheden af 30000 Volt
pr. cm Afstand mellem Lynets
Udgangspunkter. Den Elektricitetsmængde, der udlades
gennem Lynet, har man, dels ved Lynets
Smeltevirkning, dels ved dets magnetiserende
Virkning, fundet til c. 10—50 Coulomb, hvoraf faas
en Strømstyrke paa c. 10—50000 Ampère.
Lynets Spektrum er et Liniespektrum, der
navnlig viser Kvælstoflinier, men ogsaa Ilt- og
Brintlinier. Dets Farve kan variere betydeligt
under forskellige Omstændigheder; Fladelynets
Spektrum er et Baandspektrum
(Kvælstofbaand). Undertiden antager Linielynet et meget
ejendommeligt Udseende som en
Perlesnor, idet det opløses i en Række Lyskugler,
ordnede i Række som Perlerne paa en Snor;
Dannelsen kan have en vis Varighed, og ses
da at drive med Vinden. Endnu mærkeligere
er Kuglelynet, om hvis Optræden der
haves saa fantastiske Beretninger, at man
tidligere betvivlede deres Eksistens. Nu anses det
for et videnskabeligt fastslaaet Fænomen, om
hvis fysiske Natur man ganske vist intet ved i
Øjeblikket. Det viser sig som en lysende Kugle,
hvis Størrelse efter Beretningerne kan variere
fra nogle cm til 1/2—1 m; det optræder gerne i
Tilslutning til et Lynnedslag, før eller efter;
det kan have en minutlang Varighed, bevæger
sig i denne Tid snart paa tilsyneladende ganske
tilfældig Maade, snart som det drev med
Vinden; det synes gerne at følge Tagrygninger,
Tagrender o. l., men passerer ogsaa gennem
Nøglehuller eller Skorstensaabninger, idet det
deformeres som en Sæbeboble; undertiden
forsvinder det med eksplosionsagtigt Knald og
Virkning, undertiden lyd- og virkningsløst. —
Tordenskraldet er Virkningen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
