Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 614 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torell, Otto Martin - Torelli, Achille - Torelli, Giuseppe - Torelli, William - Torenia - Toreno, José Maria - Torenvliet - Torero - Toreutik - Torfajökull - Torfason - Torfinselven - Torfinstinderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

T. besøgte paa talrige Rejser de fleste
europæiske Lande samt De Forenede Stater i
Nordamerika og Vestgrønland. Stor Betydning fik
hans Undersøgelser af Spitsbergen, hvorved
han blev Banebryder for den videnskabelige
Polarforskning, ligesom han som Forkæmper
for Istidsteorien fik denne til at trænge
igennem. Endvidere stiftedes 1871 »Geologiska
Föreningen« i Sthlm paa hans Initiativ. Hans
vigtigste Arbejde er »Undersökningar öfver
istiden«, I—III (1872-87). (Litt: L.
Holmström, »O. T.« [»Geol. Fören. Forhandl.«, Bd
23, Sthlm 1901]).
J. P. R.

Torelli [to’ræl.i], Achille, italiensk
dramatisk Digter, f. 5. Maj 1844 i Neapel, d. 1922.
Allerede som 17-aarig begyndte han at skrive
for Scenen, hvor han straks slog igennem med
sine Komedier Gli onesti, der senere spilledes
under Navnet L’asino di Buridano, La verità,
etc. 1867 gjorde Skuespillet I mariti stormende
Lykke, og T. blev hilst som en Reformator af
italiensk Skuespilkunst. Han udmærker sig her
som i sine andre Stykker ved en letflydende
Dialog, ved sin fine Beskrivelse af den unge
Pige og sin yndefulde Analyse af Kærligheden.
T. naaede dog aldrig op i Højde med I mariti,
selv om han havde et vist Sceneheld med
Stykker som Scrollina og Triste realtà (1871). Blandt
hans andre Stykker kan nævnes Donne antiche
e donne moderne, Il colore del tempo, Soli og
Poesia (1910). Han har samlet sine dramatiske
Arbejder under Titlen Teatro scelto. T. har
desuden udgivet en Digtsamling Schegge og et
Par æstetiske Arbejder. Han var i en
Aarrække Overbibliotekar for San Giacomo
Biblioteket i Neapel.
E. M-r.

Torelli [to’ræl.i], Giuseppe, italiensk
Violinmester, d. 1708 i Bologna, ansat der som
Violinist ved Kirken S. Petronio. Nogle Aar
opholdt han sig i Sydtyskland, i Wien og i
Ansbach, hvor han beklædte Stillingen som
Kapelmester. T. har udgivet en Række
Kompositioner for Violin, hvori han betydelig har
udviklet dette Instruments Teknik. Hans
Solo-Violinkoncerter, Opus 6 og 8 Nr. 7—12, har desuden
historisk Betydning som de ældste af sin Art.
A. H.

Torelli, William, se Torel.

Torenia L., Slægt af Maskeblomstrede,
oprette eller opstigende Urter med bladbærende
Stængel. Blomsterne, der sidder enkeltvis eller
i Klase, har en tolæbet, oftest blaa Krone og 4
tomægtige Støvdragere, der ved Grunden bærer
et traadformet Vedhæng. 20 Arter i det
tropiske Asien og Afrika. Flere er Prydplanter i
Væksthus.
A. M.

Af T. dyrkes navnlig T. Fourniers, Lind.,
Cochinkina, og dens Varietet T. F. speciosa.
Blomsterne er blaa med mørkere Tegning.
Formering ved Frø, der saas tidlig om Foraaret
i Skaale i Varmhus, derefter Prikling og senere
Plantning enkeltvis i Potter. Naar Planterne er
veludviklede kan de anbringes i Koldhus og
vil da fra Midsommer til Efteraar være i rig
Blomstring.
P. F.

Toreno [tå’ræno], José Maria, Greve,
spansk Statsmand (1786-1843), sluttede sig 1808
straks til den folkelige Rejsning, blev s. A.
Medlem af Centraljuntaen og tog livlig Del i Cortes’
Forhandlinger. Som liberal maatte han
udvandre 1815, var 1820—23 paa ny virksomt Medlem
af Cortes og drog derefter igen i
Landflygtighed indtil 1832. Juni 1834 blev han
Finansminister, var Juni-Septbr 1835 Første- og
Udenrigsminister, men drog 1840 til Paris af Misnøje
med den radikale Udvikling. T. skrev en
udførlig Fremstilling af den spanske Frihedskrig
(5 Bd, 1835-38).
E. E.

Torenvliet [’to.r_ə(n)fli.t], se Toorenvliet.

Torero [ta’rær_å] (sp.), den nu gængse
Betegnelse for en Tyrefægter, smlg. Toreador.

Toreutik [-ræ^u-] (af græsk τόρος;, Mejsel,
Gravstik), Ciselørkunsten, Udførelsen af Billeder
i ophøjet Arbejde i Metal, navnlig Sølv, Guld
og Bronze, men stundom ogsaa Jern. Hverken
Støbningen eller den egentlige Drivning i Metal
falder ind under T., som derimod giver begge
Arter af Arbejde deres Fuldendelse. T. havde i
Grækenland mange og dygtige Dyrkere. Som
den, der kunstmæssig grundlagde den, nævnes
Feidias, der anvendte den til sine
Guldelfenbenskolosser. Paa Bronzevaaben ses ofte
rig Ciselering, saaledes paa Harnisker, Hjelme
og Benskinner; i endnu højere Grad benyttedes
Kunsten til Udsmykning af Bordsager, Skaale,
Bægere o. s. v. — Ofte bruges Ordet T. i stærkt
udvidet Betydning om alle Haande andre
Arbejder af beslægtet Art, saavel i Metal som i
Sten, Emaille, Glas, Træ o. s. v.
H. A. K.

Torfajökull [’tår.va’jö.kødl], en Jøkel paa
Island Ø. f. Hekla; den optager et Areal af c.
100 km² og er c. 1200 m høj. T.’s Underlag
dannes af stejle, uregelmæssige Liparitfjelde,
der ved dybe Dale og Kløfter sønderdeles i
mindre Partier med utallige Rygge og Toppe.
De højest liggende Dale og Kløfter er udfyldte
af Firnmasser, der forenes til større og mindre
Jøkelpartier, som adskilles af blegrøde og gule
Liparitrygge. T. gør derfor et ejendommeligt
Indtryk, fordi den baade i Form og Farve er
forskellig fra andre Jøkelfjelde paa Island. Ud
fra T. flyder Jøkelelve til alle Sider, som
senere forenes med adskillige af Islands større
Floder. I T. findes en Mængde varme Kilder
og Solfatarer, og nogle Steder bryder de hede
Vanddampe op gennem Isen. Fra Kratere i
Nærheden af Jøkelranden er forskellige
mærkelige Obsidianlavastrømme udflydte.
(Th. Th.). B. Th. M.

Torfason [’tår.vaså.n], Þormóður, se
Torfæus.

Torfinselven, Bielv til Vosseelven i
Hordaland Fylke. Den udspringer fra det 4,39 km²
store Torfinsvand og flyder derfra i nordvestlig
Retning og falder ud i Vosseelven straks V. f.
Bolken Jernbanestation. Vandet ligger i en
Højde af 885 m. Elven er kort, men danner en
Række betydelige Vandfald og Stryg, hvoraf
flere paa vel 100 m. Nedslagsdistriktet er 78
km². Vasdraget opgives at repræsentere 41000
effektive HK.
M. H.

Torfinstinderne, flere spidse Tinder N. f.
Bygdin i Jotunheimen. Den højeste naar op i
2113 m. Ved Dalens søndre Udmunding ved
Nordbredden af Bygdin ligger Torfinsbu
Turisthytte.
M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>