Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toronto - Torp - Torp, Alf - Torp, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Street, der fra Havnen gaar mod N., midt
igennem Byen, og fortsætter som Landevej under
samme Navn helt til Lake Simcoe. T. har
mange prægtige Kirker og en vældig
Parlamentsbygning i Queens Park. I Nærheden af
Parlamentet har T. Universitet sine Bygninger; det
har 210 Professorer og (1924—25) 4800
Studenter. Adskillige Museer, Laboratorier og
Hospitaler, en botanisk Have og et astronomisk
Observatorium er knyttet til Universitetet.
Endvidere staar adskillige Colleges i Forbindelse
med T. Universitet, deriblandt Ontario
Agriculturel College og Ontario Veterinary College
i Guelph, Ontario College of Pharmacy og de
teologiske Seminarier Knox College og Wycliffe
College i T. Universitetsbiblioteket omfatter
over 200000 Bind. Endvidere findes i T. det
baptistiske Mc Master University (17
Professorer, 411 Studenter). T.’s meteorologiske
Observatorium er Centrum for hele den
kanadiske Vejrtjeneste. T. er ogsaa Sæde for Prov.
Ontarios Museum, der omfatter Arkæologi,
Etnografi og Naturhistorie, samt for The Royal
Canadian Institute og flere andre
videnskabelige Selskaber. Blandt de offentlige Biblioteker
bør endnu nævnes Public Library med 400000
Bind og Legislative Library med 150000 Bind.
T. er Hovedcentret for det engelsktalende
Kanadas aandelige Liv. Tillige er T. en af
Kanadas vigtigste Industribyer.
Fabrikvirksomheden er mangesidet; særlig kan fremhæves
Tilvirkningen af Agerbrugsmaskiner,
Automobiler og Fodtøj. Som Knudepunkt for Canadian
Pacific, Canadian Northern og Grand Trunk
Banerne og som en af de kanadiske Søers
vigtigste Havnebyer er T. et kommercielt Centrum
af første Rang; særlig Betydning har Handelen
med levende Kvæg og med Korn. — Byen er
Sæde for Provinsen Ontarios Administration og
lovgivende Forsamling, for en Overret, et
Handelskammer samt flere Banker. Den første
Oprindelse til T. gaar tilbage til 1749, da
Franskmændene i en øde Skovegn af Hensyn til
Handelen med Indianerne anlagde Fort Rouillé. En
egentlig By opstod dog først 1794; af
Anlæggeren General Simcoe blev den kaldt York eller
Little York. Navnet T., der er et indiansk Ord,
som betyder Forsamlingssted og først var
knyttet til den ovennævnte sandede Ø, kom i Brug
1834, da Little York blev Købstad under Navn
af T. Byen havde da 10000 Indb. mod 450 i
1813. Senere er den vokset med rivende Hast.
(H. P. S.). G. Ht.
Torp er et gammelt Ord for en Gaardklynge
og svarer etymologisk til det tyske Dorf
(Landsby). Det er i Danmark bevaret i en
Mængde Navne (ofte omdannet til -trup, -drup,
-rup). Hvor det i Norge bruges som
Fællesnavn, betegner det »Husmandsplads«, ligesom
det svenske torp. Ogsaa i Stednavne er det
hyppigt. Smlg. Landsby.
H. F.
Torp, Alf, norsk Sprogforsker, f. i Stryn 27.
Septbr 1853, d. i Oslo 26. Septbr 1916. T. blev
Student 1871, Professor i sammenlignende
Sprogforskning og Sanskrit 1894. Han var Elev
af Sophus Bugge og, under et Studieophold i
Leipzig 1878—80, af Georg Curtius. Ved Leipzigs
Universitet tog han Doktorgraden med
Afhandlingen »Die Flexion des Pali in ihrem
Verhältnisse zum Sanskrit« (Oslo 1881). Af større
Arbejder kan nævnes »Den græske
Nominalflexion« (Oslo 1890), »Beiträge zur Lehre von
den geschlechtlosen Pronomen in den
indogermanischen Sprachen« (Oslo 1888) samt de i
Forening med Prof. Hjalmar Falk udgivne
»Dansk-norskens lydhistorie med særlig hensyn
paa orddannelse og bøining« (1898),
»Dansknorskens syntax i historisk fremstilling« (1900),
»Etymologisk ordbog over det norske og det
danske sprog« (1901—06) og »Wortschatz der
germanischen Spracheinheit« (i Fick’s
»Vergleichendes Wörterbuch«); den sammen med Prof.
Hægstad udgivne »Gamal-norsk ordbok med
nynorsk tydning« (1905—09); og endelig »Nynorsk
etymologisk ordbok« (1919 ff.). T. har med
Forkærlighed beskæftiget sig med Studiet
af Oldtidens lilleasiatiske Sprog, Frygisk,
Lykisk, Karisk etc., samt Etrurisk og herom
skrevet forskellige Afhandlinger, dels i det norske
Videnskabsselskabs Skrifter, dels i tyske
Tidsskrifter. Blandt disse kan nævnes »Lykische
Beiträge«, I—IV (Oslo 1898 ff.), »Etruskische
Beiträge«, I—II (Leipzig 1902 ff.), Etruscan
Notes (Oslo 1905), »Die vorgriechische Inschrift
von Lemnos« (Oslo 1903). T. var en udmærket
Latiner og skrev latinske Vers med fin Smag og
ægte poetisk Følelse. Et Udvalg af disse Digte
er udgivne under Titlen A. Turpilii poemata
pauca (Oslo 1896). Hans digteriske Sans
fremtræder ogsaa i Oversættelsen af Sophokles’
»Antigone« (Oslo 1886). T. deltog endvidere i
Diskussionen om norske Sprog- og Kulturforhold
med Bidrag i »Samtiden« og i »Times«. (Litt.:
Nekrolog af Prof. Magnus Olsen i
»Nordisk Tidsskrift« [1916, S. 545—569]).
H. F.
Torp, Carl, dansk Retslærd, f. 8. Juni 1855
i Flensborg, blev — efter 1871 at have bestaaet
Adgangsprøven til Søofficersskolen og deltaget
i nogle Togter med Kadetskibet — Student
1874, cand. jur. 1879, 1884 Dr. jur. med den
friske og energiske Afhandling »Besiddelsen og
dens Betydning i retlig Henseende«, efter A. C.
Evaldsen’s Afgang 1886—1925 Prof. ved
Universitetet, hvor han 1908—09 var Rector
magnificus, 1911 ekstraordinær Assessor i Højesteret.
Oprindelig delte T. Formueretten med Jul.
Lassen, og rask fulgte efter hinanden T.’s
herhenhørende Lærebøger, »Den danske Obligationsrets
specielle Del. Anden Afdeling« (1887, 2. og 3.
Udgave henholdsvis 1893 og 1904) under Titel
»Om Interessentskab«, omarbejdet til »Den
danske Selskabsret« (1919), »Kort Fremstilling af
Læren om den ideelle Produktions Beskyttelse.
Tillæg til den danske Formueret« (1889, 2.
Udgave 1898), »Hovedpunkter af Formuerettens
almindelige Del« (1890, 2. Udgave 1900) og
»Dansk Tingsret« (1892, 2. Udg. ved L. A.
Grundtvig 1901, 3. ved Vinding Kruse 1925),
foruden talrige større og mindre Afhandlinger,
Anmeldelser etc. i »Ugeskrift for Retsvæsen«,
»Tidsskrift for Retsvidenskab«, »Nordisk
tidskrift«, »De nordiske Juristmøders
Forhandlinger« o. a., saaledes blandt mange andre »Om
Dødsgaver og nogle dermed i Forbindelse
staaende Spørgsmaal« (»Ugeskrift for Retsvæsen«
1886), »Om Retshandler til Fordel for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
