Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torsion - Torsion (i Lægevidenskab) - Torsion (mat.) - Torsion (i Plantepatologi) - Torsionsinstrumenter - Torsionsspasme - Torsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud over Proportionalitetsgrænsen (se
Elasticitet). For en saadan T. kan man regne, at
Cylinderens Længde og Diameter ikke forandres
kendelig, og at man kan betragte Cylinderen
som sammensat af Rør, der har fælles Akse og
alle snos samme Vinkel uden ellers at paavirke
hverandre. Heraf følger for et cylindrisk Rør
med indre Radius r og ydre Radius R, at M =
TV(R4—r4). Torsionskonstanten T bestemmes
for Stænger paa den Maade, at man spænder
Stangens ene Ende fast og vrider Stangen ved
Hjælp af et maalt Kraftpar, der virker paa
Stangens anden Ende. Den Snoningsvinkel, som
dette Kraftpar frembringer, kan maales ved
Hjælp af en Viser, der sidder fast paa
Stangen og peger paa en fast opstillet, inddelt
Cirkelbue. For tynde Traade finder man T ved at
hænge et Legeme af kendt Vægt og Form op
ved den nederste Ende af Traaden, medens den
øverste er fastgjort. Af Svingningstiden for de
ligetidige Snoningssvingninger, det ophængte
Legeme bringes til at udføre, samt af Traadens
Dimensioner kan Snoningskonstanten beregnes.
(K. S. K.). A. W. M.
Torsion betyder i Lægevidenskaben flere
forskellige Ting eller Forhold, hvor Snoning,
Vridning eller Drejning er det afgørende: 1)
Ved Blodstandsning har man forsøgt i St. f.
Underbinding at sno (torkvere) Pulsaarene
og derved fremkalde deres Tillukning. Metoden,
som er opfundet af Amussat, og til hvilken der
er opfundet forskellige »Torsionspincetter«, er
dog i det hele at anse for opgivet (smlg.
Blodstandsning). 2) Ved Brud af Knogler
forekommer det, at den Kraftvirkning, der
fremkalder Brudet, virker drejende, hvorved Brudet kan
faa en skæv, undertiden spiraldrejet Form,
T.-Brud. 3) Tarmslyng (Volvulus) kan opstaa ved
en Drejning ɔ: T. af et Stykke af Tarmen med
dens Krøs. 4) En stilket Svulst eller et eller
andet stilket Organ (Nyre, Milt, Ægstok,
Testikel) kan undergaa en T., idet Stilken snos.
Smerte og andre alvorlige Symptomer, maaske
Koldbrand af det saaledes paavirkede Organ,
kan blive Følgen. 5) Ved Indretning af
forvredne Led kan man ved Siden af andre
Metoder ogsaa anvende Vridning eller Drejning,
T. — Om man anvender T. eller Synonymet
Torkvering, er nærmest en Smagssag. T.
er dog nu almindeligere end Torkvering, og
dette kan næppe anvendes ved saa mange
Forhold som T.
(E. A. T.). V. Sch.
Torsion (mat.), se Krumning.
Torsion (Tvangssnoning) er i
Plantepatologien Betegnelse for en Misdannelse, der
viser sig ved, at Stængelen vrides om sin
Længdeakse, saaledes at fremspringende
Lister o. l. paa dens Yderflade viser sig som
spiralsnoede Linier. T. er arvelig, og man har
af Kartebolle (Dipsacus) og flere Arter kunnet
fremstille tvangssnoede Racer; stærk
Kvælstofgødskning begunstiger Fremkomsten af T. hos
disse. (Litt.: H. de Vries i Pringsheim’s
»Jahrbücher«, Bd XXVIII).
(F. K. R.). C. F.
Torsionsinstrumenter. Da en cylindrisk
Traads Modstand mod Torsion (s. d.)
forholder sig som fjerde Potens af Radius, medens
Bæreevnen forholder sig som Tværsnitsarealet,
altsaa som anden Potens, vil meget tynde Traade
frembyde en Snoningsmodstand, der er meget
lille i Sammenligning med deres Bæreevne.
Dette Forhold benytter man i adskillige fysiske
Instrumenter, hvor man ønsker at faa en
Genstand ophængt saaledes, at den med stor
Lethed kan dreje sig, og at de Kræfter, der
frembringer en vis Drejning, kan maales. Bryder
man sig ikke om at faa Kraften maalt, men
kun om at paavise dens Tilstedeværelse, vil et
Silkespind som oftest gøre god Nytte som
Ophængningstraad; skal der udføres egentlige
Maalinger, maa man benytte Metaltraad, eller,
naar der stilles meget store Fordringer til
Følsomheden, Traade trukne af halvsmeltet Kvarts.
Disse Traade, som kan gøres mange Gange
finere end et Silkespind, viser næsten ideale
Elasticitetsforhold, idet de inden for rimelige
Grænser er helt fri for elastisk Eftervirkning
(se Elasticitet), der gør f. Eks. et
Silkespind temmelig uanvendeligt ved Maalinger,
hvor Udslagets Størrelse skal benyttes til
Beregning af den virkende Kraft. Som Eksempler
paa T. kan nævnes forskellige Former af
Galvanometre (s. d.) samt
Snovægten (s. d.). Thomson’s
Kvadrantelektrometer (se Elektrometer) er et T.,
og det samme kan siges om et Lommeur,
der reguleres ved en Staalfjeders
Snoningssvingninger.
(K. S. K.). A. W. M.
Torsionsspasme er en arvelig Nervesygdom,
beslægtet med Wilson’s Sygdom (s. d.), som
begynder i Barnealderen og væsentlig viser sig
ved Stivhed af Musklerne og stærke Vridninger
af Kroppen.
K. H. K.
Torsk eller Torskefisk (Gadidæ), en
Familie af de afysostome Benfisk. Legemet er
noget langstrakt, med smaa, glatte Skæl. Een,
to eller tre Rygfinner, der indtager næsten hele
Ryggens Længde; een eller to Gatfinner;
Halefinnen sædvanlig adskilt fra de andre uparrede
Finner; Bugfinnerne sidder foran
Brystfinnerne. Alle Finnestraalerne er leddede.
Kæberne forsynede med Tænder. Gællespalterne vide.
Torskefamilien omfatter c. 35 Slægter og
omtrent 120 Arter; nogle hører Dybhavet til og
er udbredte over alle Oceaner; men de fleste
holder til ved Kysterne af de nordlige Have;
kun et Par Arter forekommer i Ferskvand.
T. er Rovfisk, men ernærer sig til Dels ogsaa
af Krebsdyr, Bløddyr, Orme og Pighude. Flere
Arter er af stor økonomisk Betydning, da de
har et velsmagende, let fordøjeligt Kød og
optræder i uhyre Mængde. —
Torskeslægten (Gadus) har tre Rygfinner og to Gatfinner.
Man kender en Snes Arter, der alle tilhører
den nordlige Halvkugle. Torsken (G.
callarias eller G. morrhud): Underkæben naar ikke
saa langt frem som Overkæben; under Hagen
sidder en temmelig lang Føletraad; Halefinnen
næsten lige afskaaren; Sidelinien hvidlig,
noget bøjet; talrige runde mørke Pletter paa
Sider og Ryg (se i øvrigt ndf. om T.’s Biologi
og Torskefiskerierne). Kulleren, norsk
Hyse og Kolje (G. æglefinus): Underkæben naar
ikke saa langt frem som Overkæben;
Hagetraaden kort; Sidelinien sortagtig, noget buet;
Halefinnen tydelig indadbuet; en stor mørk Plet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
